Tirsdagstip: Husk plejen om sommeren

28.06.16
Tirsdagstip: Beskyt huden mod de første solstråler

Solcremer og aloe vera

De fleste af os er rigtig gode til at huske plejen i de kolde måneder, men i sommermånederne bliver mange enten dovne eller cremeforskrækkede, fordi valget temmelig tit står mellem pleje eller solcreme. Flere lag af creme og pleje kan virke helt uoverskueligt, når det er varmt, og solbeskyttelsen skal selvfølgelig prioriteres højest.

Prøv dig frem
Hvert eneste år skriver vi masser af indlæg om solcreme, det har vi også gjort i år. Desværre kan vi kun skrive ud fra vores egne erfaringer, hudtype og præferencer, når det gælder valget af creme. Selvom vi hjertens gerne vil rådgive om valget, så er det så individuelt, og det store arbejde med at teste cremerne, kan kun du gøre. Sørg for at teste så mange cremer som muligt, så du har et ordentligt grundlag at vælge ud fra. Det er heldigvis muligt at få prøver de fleste steder, så selvom det måske ikke er så muntert at teste den ene creme efter den anden, så gør det alligevel, det lønner sig i sidste ende!

Brug plejen om natten
Når nu du næste gang er i tvivl om, hvad du skal vælge, så vil jeg anbefale dig at gå efter noget let, du kan bruge under solbeskyttelsen om dagen og noget mere plejende til natten.
Det er i hvert fald det, jeg selv gør… du skal selvfølgelig vælge præcist de cremer og den solbeskyttelse, du har det bedst med. Mit valg er faldet på de produkter, jeg kender bedst nemlig Anti-age Creme om dagen og Ansigtsolie om natten.

Først skal den på…
Der er næppe nogen, der er i tvivl om min holdning til solbeskyttelse. Det er selvfølgelig virkelig vigtigt, at du får brugt den rigtige mængde regelmæssigt, men det er mindst ligeså vigtigt, at du husker at rense solbeskyttelsen af igen. Det er altid vigtigt at rense huden skånsomt, især skal du huske på at solbeskyttelse, forurening og alt det andet skidt, som din hud skal stå model til, skal af igen. Det er ikke bare af hensyn til skidt og snavs, du skal også overveje, om du vi tage chancen med hensyn til allergi.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Sascha

Er det nok at rense solcreme af med vand og konjacsvamp eller er det nødvendigt at bruge noget mere?

Katja Moikjær

Det er helt fint. Konjacsvampen skal nok tage det

mia c

Hvilken mineralsolcreme bruger/anbefaler I? 🙂

Tine

Hejsa.
Lige et spørgsmål omkring aftersun. Efter at have læst jeres anbefalinger af AVIVIR er jeg fuldstændig solgt! Men hvor er der dog bare mange forskellige slags! Jeg er virkelig i tvivl om hvilken jeg skal vælge. I nævner at jo mere aloe vera des bedre, og de indeholder alle (dem jeg har kigget på) mellem 70 – 90 %. Jeg er helt vild med konsistensen på den der hedder ”Xtreme” (det er også den der indeholder mindst Aloe Vera = 70%) – jeg kan godt lide at den er lidt fed! Samtidig er jeg også en smule betaget af aftersun modellen (indeholder 89 % aloe vera) det jeg nok er mest betaget af, er at den lover at man nemmere bliver brun og at farven holder i længere tid (er der overhovedet noget hold i det?). Kan I guide mig igennem de forskellige cremer og hjælpe mig med at vælge? Hvilken en føles bedst på huden og hvad er forskellen på den almindelige creme og på Xtreme cremen (udover indhold af aloe vera)? Hvad ville I vælge?

Katja Moikjær

Hej Tine
Det gør ikke nogen forskel overhovedet. Indholdet af Aloe Vera er cirka det samme, og de virker ens.
Om du skal vælge en gel, en creme eller Creme X-treme er alene et spørgsmål om konsistens, prøv testerne i matas og vælg den, du synes er rarest. Indholdet af Aloe Vera er cirka det samme, og om det er 70 eller 99 % – herregud.
Kh. Katja

Kim

Tusind tak for nogle gode tips!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *