Fredagsfavorit: Sephora PRO Full Coverage Airbrush 53

Jeg har mange gode foundationpensler, så der skal efterhånden noget til at imponere mig, endsige få mig til at skifte mine tidligere favoritter ud. Men det gjorde Sephora PRO Full Coverage Airbrush.
Første gang jeg så den undrede den mig. Den ligner mere en lidt for lille bronzerpensel eller pudderpensel end en foundationpensel. Jeg ejer ingen andre pensler til foundation, der ligner. Men da jeg prøvede den, var jeg solgt med det samme.
Ikke bare bliver resultatet flot, dækkende og ensartet. Den er også så nem og hurtig at bruge, at det er en leg at lægge foundation. Det føles lidt som at lægge et hurtigt lag pudder – det går lige så stærkt og nemt. Det tager mig under et minut at lægge foundation med den. En proces, der ellers godt kan være både besværlig og tidskrævende.
Jeg har lavet en lille video og lagt på instagram, så du selv kan se, hvor nemt det er. Du finder den på profilen @pudderdaaserne.dk. Og selvfølgelig også på Facebook.
Alle Sephoras pensler er lavet af kunsthår.
Her kan du købe det
Sephora PRO Full Coverage Airbrush 53 koster 220 kroner og kan købes i Sephora. I Danmark kan vi købe online hos fransk Sephora.
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Hvordan handler I på den franske Sephora side? Jeg syntes ikke, at jeg kan finde ud af, hvad fragt koster, uden at jeg bliver omdirigeret til den danske hjemmeside :)