Tirsdagstip: Smid fordommene

Nilens Jord: Mild og dansk hudpleje

Nilens Jord Hudpleje

Nilens Jord er ellers mest kendt for deres makeup, men de har efterhånden også fået opbygget en fin serie af milde, uparfumerede og effektive produkter, som af samme grund også er populære blandt de danske forbrugere.

Og det kan vi godt forstå. Der er gode ingredienser med effekt i cremer og serum. Produkterne er uparfumerede, danske og velovervejede i valg af ingredienser. Ingredienser, der ligger meget tæt op af dem, vi selv foretrækker. Desværre er nogle af de gode ingredienser kommet på krukke, men der er stadig flere gode valg.

Nilens Jord Serum Multi Actives 
Nilens Jord Serum Multi Actives var blandt de første og stadig bedste i serien. Vi har skrevet om den før, og den er stadig et fint bud på et uparfumeret antiage-serum i et rimeligt prisleje. Serummet indeholder blandt andet to slags alger, tidsel, hyaluronsyre, E-vitamin, C-vitamin, arganolie og så ikke mindst Matrixyl 3000, der er blandt de absolut bedst dokumenterede og mest udbredte antiage-ingredienser derude. Matrixyl 3000 kan forbedre hudens udseende i form af bedre elasticitet, overflade, tykkelse og mindre synlige rynker.

Serum Multi Actives koster 275 kroner for 30 ml.

Nilens Jord Face Cream Anti-Age
Nilens Jord har desværre valgt at bruge krukker til deres ansigtscremer. Det er synd og skam, for de er ellers fremragende. Face Cream Anti-Age indeholder nogle gode planteolier og et par peptider, der minder lidt om Matrixyl, som jeg har nævnt ovenfor. Derudover bruger Nilens Jord en interessant rød alge, der har en dokumenteret effekt på rynker. I kombination med Nilens Jord Serum Multi Actives og den Matrixyl 3000, der bliver brugt der, er det en virkelig interessant creme. Jeg ønsker mig bare en pumpe i stedet.

Face Cream Anti-Age koster 320 kroner for 50 ml.

Nilens Jord Face Cream Dry Skin og Face Cream Normal Skin 
Disse to ansigtscremer er på samme krukke som Face Cream Anti-Age. Derudover er det to velformulerede cremer, med gode ingredienser. Begge indeholder de de samme to peptider, som Face Cream Anti-Age og dertil Niacinamid, som vi i hvert fald godt kan lide. Jeg kender ikke den præcise koncentration, men vurderet udfra ingredienslisten er den næppe høj nok til at vi kan begynde at tale om terapeutiske doser (2% og op). De to Face Cream er stort set ens, den til Dry Skin blot federe og med flere olier end den til Normal Skin.

Nilens Jord Face Cream Dry Skin og Face Cream Normal Skin koster hhv. 290 og 270 kroner for 50 ml.

Nilens Jord Face Oil Argan & Apricot
Nilens Jords bud på en ansigtsolie består af en base af “Olus Oil”, der er står for fedtstoffer fra ikke nærmere definerede planter. Dertil er tilført (i den rækkefølge, der er mest af i): Mandelolie, rapsolie, olivenolie, abrikoskerneolie, arganolie, avocadoolie og e-vitamin.

Ikke at der er noget galt med nogle af de olier, men de er ikke mere spændende, end hvad jeg alligevel kan finde i køkkenskabet. Og så er 255 kroner for 30 ml. pludselig ikke ret billigt længere.

Nilens Jord Eye Cream Vitamin E
Hvorfor Nilens Jord vælger at fremhæve E-vitamin i navnet på deres øjencreme forstår jeg ikke helt. E-vitamin er efterhånden standard i hudplejeprodukter, hvor det også bruges som konservering. Det er også en fremragende antioxidant, men det har ikke nogen særlige fordele i en øjencreme fremfor i Nilens Jords øvrige produkter, hvor det i øvrigt også er i.

Øjencremen indeholder derimod et par andre interessante ting. For eksempel et ekstrakt af en koralalge og et stof med det mundrette navn N-Hydroxysuccinimide, som – i teorien i hvert fald – kan få blodårene til at trække sig sammen og dermed modvirke mørke rande under øjnene. Men vil det virke i virkeligheden? Jeg har ikke testet seriøst nok til at vurdere det, men hvis du partout vil købe en øjencreme, så er dette et mere interessant bud end de fleste andre.

Nilens Jord Eye Cream Vitamin E koster 190 kroner for 20 ml.

Nilens Jord Hand Cream
Nilens Jord er en meget let håndcreme til dem, der foretrækker det. Jeg er ikke sådan en. Jeg har knastør hud og for mig er den alt for let. Hvis du foretrækker den type håndcreme, så indeholder den beskyttende og reparerende Panthenol samt creatin, der har en anti-age effekt på huden (kilde).

Nilens Jord Hand creme koster 125 kroner for 75 ml.

Renseprodukter:

Nilens Jord Eye Makeup Remover
Nilens bud på en øjenmakeupfjerner er sikkert udemærket. Den svier bare desværre i mine øjne. Det er så ekstremt individuelt med den slags, så det skal ikke nødvendigvis afholde dig fra at prøve.

Nilens Jord Eye Makeup Remover koster 135 kroner for 125 ml.

Nilens Jord Cleansing Milk
Cleansing Milk er en meget klassisk rensemælk tilsat et par plejende ingredienser. Nilens Jord fraråder selv brug omkring øjnene, og det er da helt ærligt er lidt tosset at lave et renseprodukt, man ikke må bruge omkring øjnene også? Men hvis ikke det er et problem for dig, så fejler den såmænd ikke noget.

Nilens Jord Cleansing Milk koster 145 kroner for 250 ml

Nilens Jord Cleansing Oil
Der er mange råd at finde på nettet om at fjerne makeup med abrikoskerneolie, og det er netop, hvad Nilens Jord Cleansing Oil består af. Hverken mere eller mindre. Hvis du godt kan lide at fjerne makeup med ren abrikoskerneolie kan du fint bruge denne – men der findes billigere abrikoskerneolie derude.

Cleansing Oil koster 160 kroner for 125 ml.

Nilens Jord Skin Tonic
En skintonic er ikke et nødvendigt trin i hudpleje, men hvis du godt kan lide det, så er denne et fint ud. Den indeholder et par gode plejende og beskyttende ingredienser og på grund af indholdet af niacinamid, så ka den faktisk have en positiv effekt på hudens porer – ligesom en creme eller ethvert andet produkt med niacinamid kan have.

Nilens Jord Skin Tonic koster 145 kroner for 250 ml.

Her kan du købe det
Nilens Jord kan købes i Matas, Magasin og Salling.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

14 kommentarer

  • SofieA

    Kære Katja og Helene
    I har måske svaret på det før, men jeg tillader mig at spørger alligevel. Kan I anbefale en god skintonic til fedtet hud – især på næsen? Jeg har prøvet en masse forskellige cremer, men jeg bare ikke god til creme. Jeg har jo lært af jer, at skintonic kan være mindst ligeså godt, så nu prøver jeg det i stedet for.
    Tak for en god blog.
    Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Sofie
      Bruger du salicylsyre? Hvis ikke så er det rigtig godt til fedtet hud og Paula’s Choice har lavet en i flydende form: http://www.paulaschoice-eu.com/skin-perfecting-2-beta-hydroxy-acid-liquid-exfoliant.html

      Indholdet svarer ( lidt groft sagt) til vores egen T-zone Peeling, men her får du den i en flydende udgave.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      jeg ville bare anbafale et serum eller andet tyndt/let produkt med hyaluronsyre som plaisirs serum eller nilens jord. Det virkede godt for mig da min hud var super fedtet – synes ofte fedtet hud er dehydreret og meget har brugt for fugt frem for nærende olier og sådan som cremer eller olier er gode til. :) du kunne overveje en ikke tilstoppende olie om natten til at hjælpe med at holde på fugten (fx hybenkerneolie)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linette

    Kære Pudderdåser
    Jeg har fået en Matas Fodbadeolie, og som navnet antyder, er det meningen at olien skal tilsættes et fodbad. Jeg tager bare aldrig fodbad. Ved I om man kan smøre olien direkte på fødderne i stedet for?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Linette. Det er et godt spørgsmål. Kan du skrive ingredienslisten af her? Så kan jeg se det

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linette

      Ingredienslisten lyder således: Aqua, Paraffinum Liquidum, Olus oil, Oleth-5, Glycerin, Chamomilla Recutita Flower Extract, Arnica Montana Flower Extract, Rosmarinus Officinalis Leaf Extract, Citric Acid, Maltodextrin, Parfum, Sodium Gluconate, Phenoxyethanol, Sodium Benzoate.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Pudderdåser

    Undskyld for mit lidt off-topic spørgsmål, men det er angående jeres T-zone peeling, som jeg overvejer meget at anskaffe. Jeg har en smule sart hud med relativt let til rødme. Min hud har generelt altid været fin, men er på det sidste begyndt at døje meget med urenheder i hele den ene side af ansigtet. Jeg er nok lidt dårlig til at få renset min hud grundigt. Tænker I, at T-zone peelingen kan afhjælpe urenhederne? Er bange for om den er for skrap for min hud (som slet ikke er fedtet). Har før prøvet Avene Cleanence K og den var jeg fint tilfreds med. Jeg fugter min hud som gal efter jeg har døjet med det, så mistænker ikke fugtmangel.

    Iøvrigt tak for en god anmeldelse af Nilens Jord, har kigget meget interesseret efter dem.

    Kh
    Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      sover du på den side af ansigt som du har fået urenheder på? der kan nemlig godt obhobes n del skidt på en pude :/
      spørg efter en prøve i matas :) da min hud var meget fedtet var det ikke et problem men nu hvor den er blevet knas tør er min meget mere sensitiv :/ kan dog varmt anbefale lermasker til selv sart hud – hvis peeling er for kraftigt (hiver olien ud af porene – lad med dog ikke tøre helt: vask dem af når de føles tører og brug kun på problemhud/hvor du har større porer)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej Pudderdåser.
    Tak for endnu en udførlig anmeldelse. (Nilens Jords ansigtspleje)
    Hvad er grunden til at du finder det beklageligt, at produktet kommer i krukker? Er det noget miljømæssigt?
    Venlig hilsen og på forhånd tak,
    Susanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Susanne
      Du kan finde svaret lige her her: Hvorfor dåserne hader krukker

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      Tak for et godt indblik i fordele og ulemper ved krukker/pumper. Det giver god mening, men hvor det det ærgerligt at det alligevel er krukker, forbrugerne ønsker.
      Findes der overhovedet pt. en fornuftig hudplejeserie i pumper?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Susanne
      Ja, det synes jeg, at der gør ;-) men hvad er fornuftig for dig?

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      Ja det skulle jeg selvfølgelig have specificeret. :) Med fornuftig mener jeg et produkt med så få allergifremkaldende og irritationsfremkaldende stoffer som muligt, men som samtidig har en positiv virkning. Jeg troede, at Tromborgs antiage-serie var lige noget for mig (selv om det var de dyreste hudprodukter, jeg har nogensinde har købt), men min hud blev tydeligt irriteret og rødskjoldet af det. Jeg har overvejet Rudolph Care (som ellers er endnu dyrere) men som angiveligt indeholder færre eller ingen allergifremkaldende stoffer. Jeg håbede, at der måske findes en mere økonomisk løsning, og ud fra det I beskriver om krukker/pumper, ville det jo bare være et ekstra plus, hvis serien var i pumper. Kh. Susanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mig

    Hej dåserne :)
    har i set de har fået en bdylotion – på pumpe?
    den er mere som en creme end en lotion – ret rig og med mandelolie som anden ingrediens ;)
    Ingrediensliste.
    Aqua, Prunus Amygdalus Dulcis Oil, Butyrospermum Parkii Butter, Glycerin, Cetearyl Alcohol, Argania Spinosa Kernel Oil, Ceteareth-12, Caprylic/Capric Triglyceride, Carthamus Tinctorius Seed Oil, Prunus Amygdalus Dulcis Oil, Tocopheryl Acetate, Laminaria Ochroleuca Extract, Ascorbyl Palmitate, Saccharide Isomerate, Ceteareth-20, Sodium PCA, Carbomer, Linoleic Acid, Citric Acid, Sodium Citrate, Sodium Hydroxide, Phenoxyethanol, Benzoic Acid, Dehydroacetic Acid.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Smid fordommene