Tirsdagstip: Tør håret

Nivea Q10 Firming Body Oil

Nivea Q10 Firming Body Oil

Sponsoreret indlæg

For snart mange år siden købte jeg en kropsolie, først fik jeg den nærmest ikke brugt, derfor lagde jeg den i min træningstaske, og efter noget tid kunne jeg nærmest ikke leve uden. En dag var der kommet en revne i flasken og alt indholdet i tasken var smurt ind i olie, der var ikke så meget at gøre ved det, olien gik ikke af og taske med indhold røg ud. Det fremmede ikke min lyst til at bruge olie, og derfor er det aldrig rigtig lykkedes mig at blive helt så glad for en olie igen.
For at være helt ærlig var jeg da heller ikke synderligt begejstret, da jeg åbnede pakken med Nivea Q10 Firming Body Oil, jeg vidste jo kun alt for godt, at den aldrig ville blive en favorit…

Kriblekrable
Om det er alderen, der er begyndt at trykke, eller hvad der er sket i de sidste par måneder, har jeg ikke et svar på. Faktum er, at min hud på kroppen er blevet ubehagelig tør. Faktisk er min hud så tør, at jeg har forsøgt mig med både den ene og den anden creme og bodylotion. Nu er jeg jo ikke særlig stor fan af at smøre mig ind, men en dag blev jeg desperat, og så greb jeg ud efter Nivea Q10 Firming Body Oil. Det blev første gang i et stykke tid, at min hud ikke føltes to numre for lille.

En ny vane
Det er sjældent, jeg går til bekendelse, fordi langt de fleste skælder ud, når de hører, at jeg ikke bruger bodylotion regelmæssigt. Det er også ret fjollet, især fordi min hud godt kan være lidt stram, når jeg har badet. Alligevel er det virkelig svært for mig at vænne mig til at smøre mig ind, men jeg gider jo heller ikke have rynket hud på kroppen, så jeg har længe prøvet at komme ind i vanen med at smøre huden ind efter badet.

Ro og regelmæssighed!
Havde du for bare en måned siden fortalt mig, at jeg ville begynde at smøre kroppen ind regelmæssigt, OG at det var Nivea Q10 Firming Body Oil, der startede det hele, så havde jeg troet, at du var blevet helt skør. Og når jeg tænker over det, synes jeg faktisk stadig, at det er ret skørt. Ikke desto mindre er det sandheden, og det er der nogle tungtvejende grunde til…

  • En af de bærende olier i Nivea Q10 Firming Body Oil er avokadoolie, der trænger hurtigt ind og efterlader huden virkelig velfugtet.
  • Olien giver huden en smuk og ensartet overflade, det er den lækre bomuldsfrøolie, der føles lidt som en let silikone uden den fedtede fornemmelse.
  • Q10 er en kraftig antioxidant, og så virker denne ingrediens både på solskader og rynker, samtidig med at den er anti-inflammatorisk.
  • Selvom jeg ikke orker at smører huden ind hver dag, så kan man se tydelig forskel på hudens struktur.
  • Hullet i toppen af flasken sørger for, at der kommer en meget passende mængde ud. Det gør at olien er nem at dosere selv for mig, der altid får alt for meget på.

Olien dufter lidt kraftigt, når man smører den på, men efter et øjeblik dufter huden bare rent og ifølge ham den langhårede ”sådan lidt sæbeagtigt”.

Du finder Nivea i supermarkeder og i Matas rundt om i landet, hvor Nivea Q10 Firming Body Oil koster 89,95 kroner for 200 ml.

 Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Nivea

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

16 kommentarer

  • Sophie

    Hej 😊 jeg er også det sidste års tid blevet kæmpe fan af olie, både til krop og hår og ansigt. Min hud er meget tør om vinteren, så de olier, der trænger hurtigt ind giver bare ikke fugt længe nok. Jeg bruger i øjeblikket først en bodylotion og så olie på de ekstra tørre steder (det virker ret godt). Men kan i anbefale en god fed olie, der bare fugter hele dagen og gerne natten med også? 😊
    Tak for nogle rigtig gode indlæg 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kære Sophie
      Jeg vil først og fremmest anbefale dig at gøre det omvendt… altså først olie og derefter bodylotion/creme. På den måde “forsegler” du ligesom fugten i huden. Er det til ansigtet eller kroppen, du ønsker en anbefaling? Min favorit til ansigtet er vores egen Ansigtsolie og jeg er ellers ikke ret vild med ansigtsolier… Til kroppen er det denne fra Nivea, den er altså virkelig god!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Høj

    Den må prøves. Jeg har samme aversion mod at smøre mig ind, og min hud bliver så tør, at jeg får eksem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Line
      Æv, det lyder virkelig ikke rart!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Isabella

      Jeg får selv yderst tør hud (dog ikke eksem), hvis ikke jeg fugter huden rigeligt. I badet bruger jeg selv matas argan showeroil. På skindeben, og lår, hvor min hud bliver mest tør supplerer jeg med en god gang olivenolie ovenpå. Hernæst skyller jeg kroppen med koldt vand, ikke iskoldt, men nok til at det gyser bare en smule. Efter badet dupper jeg huden tør med håndklædet. Forestil dig de berøringer du giver din elskede, på samme måde skal du tørre din egen krop, altså ikke skrubbe løs. Dernæst kan du evt. iføre dig en badekåbe, for at lade det sidste tørre. Bare et godt fif, til hvordan man kan forebygge tør hud allerede i badet, nemmere bliver det næsten ikke, og du kan med fordel sagtens bruge bodyoil efterfølgende, hvis det andet ikke er nok :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Kender det alt for godt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea_CPH

    Jeg bruger heller ikke bodylotion regelmæssigt …

    MEN jeg har brugt olie i ti år eller mere, både til kroppen og til ansigtet – dog ikke samme slags.

    Kroppen smører jeg ind, hver gang jeg har været i bad, og huden stadig er fugtig. Jeg bruger en variant i plastikflasker, for jeg har også prøvet det med en glasflaske, der gik i stykker, så der kom olie ud over en god del af min kuffert :-/

    Jeg plejer at bruge en billig babyolie, jeg køber i Tyskland men tror, jeg vil prøve Nivea-olien. Det skulle være så godt med variation. Og Nivea laver jo fine ting :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Andrea
      Faktisk var min flaske netop af plastik… den kom bare i klemme i døren. Helt generelt har jeg haft ubehag ved at bruge rene vegetabilske olier på kroppen, men denne her kan altså noget <3

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hvordan ser den ud med ingredienser? Noget skidt i den?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Nanna
      Er der noget særligt du vil undgå? INCI’en er her: Paraffinum, Liquidum, Isopropyl Palamite, Hydrogenated Coco-Glycerides, Persea Gratissima Oil, Ubiquinone, Linalool, Citronellol, Butylphenyl Methylpropional, Benzyl Alcohol, Alpha-Isomethyl Ionone, Limonene, Parfum
      Hvis jeg skulle sætte en finger på noget er det parfumen, men jeg synes, at den forsvinder ret hurtigt.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Kan den bruges af gravide også?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Nanna
      Ja da… Du skal blot være opmærksom på at den er parfumeret.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Hej. Jeg er lidt i tvivl mht. at smøre sig ind. Ser du/I, efter bad, ville jeg normalt smøre mig ind med Matas Avocado Bodycream, men efter som området omkring halsen, specielt huden over kravebenene og videre, ville slå ud, har jeg ikke smurt mig ind siden da. Hvad kan dette skyldes? Jeg synes at min hud ser tør ud, og jeg vil som sagt heller ikke have rynket ud. :-(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det vigtigste for at undgå rynker i det område er at passe på at man ikke får for meget sol. Det er et klassisk sted at overdrive solbadning.

      Jeg skal lige være sikker på, at jeg forstår dig rigtigt. Er det Matas Avocado Bodycream, du slår ud af?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Kathrine

    Hej med jer
    Jeg hsr netop fået denne Nivea firming body oil I julegave og undrede mig over hvordan man bruger den?
    Tager man den på inde i badet? Ska den sidde længe? Skylles af? Og så videre..
    Synes jeg har læst alt hva jeg ka læse på selve bøtten og pakken og er stadig ik blevet klogere..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Laura Kathrine
      Det er en almindelig kropsolie, og du bruger den, som du ville bruge en creme eller lotion. Du skal altså ikke bruge den i badet eller skylle den af. Prøv at læse indlægget her, så kan du i hvert fald læse, hvordan jeg bruger den :-)
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Tør håret