Anmeldelse: A-Derma Epitheliale A.H er tilbage i ny version

Tirsdagstip: Tag tid på din rutine

Lørdagslook: MAGICSTRIPES

Der er efterhånden flere, der har spurgt, hvor lang tid jeg egentlig bruger på at lægge makeup. Og svaret er ret enkelt, jeg bruger den tid, jeg har… Det er nemlig ret nemt at tilføje noget til en enkelt rutine, og derfor anbefaler jeg altid, at du finder ud af, hvor meget tid du bruger på at lægge hvert enkelt produkt i din rutine. På den måde har du et klart billede af, hvad du kan nå, og hvilke produkter du eventuelt skal have liggende eller tage med i tasken.

Basis
Hvis dagen byder på møder foretrækker jeg oftest at fokusere på øjenmakeuppen. Noget til øjenbrynene, en primer på øjenlågene og en mat skygge i globelinje… det tager ikke mange øjeblikke, og med i tasken tager jeg: en foundation, en mascara og en læbestift, som naturligvis også kan bruges som blush på kinderne.
Er det en almindelig dag, koncentrerer jeg mig oftest om huden og øjenbrynene, der ligger nemlig altid mindst en læbestift i min taske… den kan jeg nemt tage på i farten.
Det morer mig altid, at der er nogen mennesker, der bliver ganske overraskede over at se mig uden makeup. Faktisk er det slet ikke ualmindeligt, at jeg smutter af sted uden makeup.

Man burde, burde
Der er en del af dem, der bliver overraskede over at se mig uden makeup, der mener, at jeg bestemt BURDE have gjort noget… lagt makeup, sat håret eller hvad ved jeg. Den manglende makeup vidner hverken om sygdom eller noget andet alvorligt men alene om, at jeg ikke havde lyst eller gad den morgen. Og helt ærlig har jeg meget svært ved at se, hvad det kommer andre end mig selv ved. Det kan godt være, at den perfekte kvinde altid har lækkert hår, smuk makeup og nypudsede sko, men jeg holder mest af at være mig selv. Og det betyder altså, at jeg af og til er helt naturel og andre gange har lagt makeup efter alle kunstens regler.

Kun for dig
Da jeg som de fleste andre færdes ude blandt andre mennesker, ser jeg jo andre kvinder, der vælger at gå uden makeup. Som de faste læsere ved, er jeg selv meget glad for makeup, alligevel har jeg altså dage, hvor jeg bare slet ikke gider…
Makeup for mig er leg, og jeg ville ønske, at alle tog sig tid til at lege og udforske de muligheder makeuppen giver. Det behøver ikke at være hver dag, men lidt makeup bare en gang i mellem vil med garanti øge selvbevidstheden og på sigt styrke selvværdet.
Når det er sagt, er jeg stadig stor fortaler for, at du selv bestemmer, om dagen er til røde læber, kunstige vipper, lilla kinder eller overhovedet ingenting. Så længe du føler dig godt tilpas, når du har taget valget.

Billedet er fra et tidligere lørdagslook, hvor jeg af gode grunde havde skåret helt ind til benet på makeupfronten. 

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

8 kommentarer

  • Jeg kan huske da jeg var teenager og i starten af tyverne så skulle man absolut gå med make-up især hvis man viar lidt mere op i årene. Synes tendensen at man faktisk godt kan være en voksen kvinde uden makeup er meget mere tiltagende. Nogle mennesker ser dog bedst ud med lidt makeup ( min mor fx) men så er dr absolut nogle meget heldige nogen der slet ikke burde have så meget på som de tager på hver dag. Jeg har en veninde som aldrig har makeup på, men når hun så skal nogt en middag eller fest så lægger hun det fedeste makeup,og det er så fedt. Efter at jeg er fyldt 30 så er mascara blevet en fast del sammen med lidt kinderødt. Dog har jeg ikke orket så meget her i løbet af vinteren pga starten af graviditeten og et nyt fuldtidsjob og aflevering i børnehave af den store. Så var der ikke rigtig tid til makeup, måske kun lidt dækcreme og en rouge. Men ja for ti år siden vil jeg ikke kunne gå ud for en dør uden makeup på men nu hviler jeg mig mere i mig selv og synes ikke det er så slemt. Og som du selv skriver Helene så er det jo en selv der bestemmer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Maria
      Ja, tænk hvis det var et krav, at man skulle have makeup på, så ville jeg nok få adskillige bøder eller pjækkedage :-P

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin VS

    30 min fra jeg er færdig i badet og til jeg går ud ad døren. På de 30 min når jeg at tørre hår og prøve at få det til at ligne menneskehår :-D
    Derudover når jeg mineralpudder til ansigtet (foundation er mere til de dage med god tid) primer på øjenlågene, blush, bryn, lidt øjenmakeup incl mascara og til sidst en gloss på læberne! Tror faktisk håret tager længst tid.
    Der er ikke så mange dage uden makeup, jeg har altid et eller andet på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Karin
      Det synes jeg er svært… men det er fordi jeg skal slås om tiden på badeværelset med teenageren. Så kan der godt gå lang tid med at pille sig i navlen :-P

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Caroline

    Hej dåser, skal vi ikke høre lidt om Matas’ nye “Speciel Ansigtgelé”? De lover gode ingredienser, men hvad med ph osv? Det er i hvert fald et indlæg jeg gerne ville læse på et tidspunkt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Signe. Jeg har skrevet den på indkøbssedlen. De har den desværre ikke i min egen matas endnu. Så vidt jeg lige har hørt er ph-værdien høj, men jeg må vende tilbage, når jeg har haft produktet i hånden. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cendie Dyekjær-Themsen

    Skønne Helene – nu ser du osse godt ud uden noget som helst! Jeg har været heldig at se dig med og uden, du har så fine træk fra naturens side. Jeg går ingen steder uden at have mascara på, men det kan så osse være det eneste. Det er ulempen ved at arbejde med fødevarer – neglelak og meget makeup er ilde set. Mascara tar 2 min inkl tørretid. I tasken er så blush, pressed powder, tinted lipbalm og en eyeliner. Helst fra Gosh da jeg elsker de lange filtpenne.
    Det tar 7 min at tilføre facaden et kulørt løft inden jeg kører igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Iiihh hvor er du sød <3 Og i rigtig meget lige måde, mand de der øjne <3

      Du har ret neglelak og fødevarer, det er et skidt match, men også makeup? Det har jeg aldrig tænkt over.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: A-Derma Epitheliale A.H er tilbage i ny version