Tirsdagstip: Gør det nu

05.01.16

Fyrværkeri

Det var meningen, at jeg ville have skrevet dette tip sidste tirsdag, men her i begyndelsen af året gælder det sådan set også. Faktisk gælder det hele året, for det er kun fornuftigt at se sine mål efter i sømmene engang i mellem. På Instagram faldt jeg over et citat, som jeg synes var fint, desværre glemte jeg at gemme det. Da jeg slet ikke kan huske det ordret, vil jeg ikke prøve at gengive det. Men essensen var, at hver dag er en ny begyndelse, og den fortjener samme opmærksomhed, som et nyt år gør.

Holder du dem?
Det er ret almindeligt at gøre status enten på årets sidste eller første dage. Og det er også ret almindeligt at fremsætte nogle forsæt. Gode vaner er selvfølgelig en god ting, men hvis det handler om en juicekur, urealistiske shoppeforbud eller hvad det nu måtte være, som du med garanti kun kan holde i en lille uge. Så er det lidt ærgerligt at gøre så stort et nummer ud af det, fordi man ofte ender med et nederlag. Vælg i stedet succesoplevelserne, i form af små mål, der så kan udvides undervejs.

Drøm stort
Mit mål er på ingen måde at skyde drømme i sænk, tværtimod mener jeg, at drømme må være både tossede og aldeles urealistiske, så længe de kan tage dig med hen et sted, hvor du kan slappe af og tænke glade tanker. Det må i sagens natur være drømmes vigtigste formål. Men jeg mener også, at mål er noget andet. Mål må også godt være lige på grænsen til at være uopnåelige, men helt urealistiske mål bringer hverken glæde eller forventning med sig.

En ny begyndelse
Uanset om dine forsætter handler om bedre vaner, nye farver, hudpleje og alt der imellem, så er det vigtigt at huske på, at al begyndelse er svær. Der er stor sandsynlighed for, at du vil fejle, glemme eller helt bevist droppe dine forsætter, men det er okay, for i morgen kan du starte forfra. Der er nemlig ingen grund til at vente til næste mandag eller næste år for den sags skyld. Tilgiv dig selv og start forfra, så skal du nok nå dit mål.

Det minder mig om et helt andet men ikke mindre relevant citat…

“There are only two days in the year that nothing can be done. One is called Yesterday and the other is called Tomorrow. Today is the right day to Love, Believe, Do and mostly Live.”

― Dalai Lama XIV

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Cendie Dyekjær-Themsen

Præcis – lige på kornet. Derfor er der aldrig nogle forsætter her – kun ønsker.

Helene Randløv

Ønsker er godt! Håber alle dine bliver opfyldt <3
Kh. Helene

Baysen

Jeg har engang hørt, at man skal gøre en ting 40 gange for at skabe en ny vane. Det er værd at huske, hvis man “falder i” 🙂

Helene Randløv

Hihih jeg har hørt at det er atten gange 😛 Mon google ved det?
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *