Lørdagslook: World Traveller

31.10.15
Lørdagslook: World Traveller

Lørdagslook: World Traveller

Da de første billeder af Anastasia Beverly Hills Shadow Couture World Traveller begyndte at dukke op på Instagram, blev jeg enig med mig selv om, at jeg måtte eje den palette. Det tog godt nok noget tid, inden den blev min, fordi den også lige skulle nå til Danmark, men nu er den her, og jeg har elsket den, siden jeg åbnede den første gang. Øjenskyggerne er helt vanvittigt pigmenterede, og så er de helt bløde og cremede i konsistensen. Farvesammensætningen er noget nær perfekt i mine øjne, der er nemlig lidt af det hele.

World Traveller
Det er ret sjældent, at jeg bliver sådan rigtig overrasket af en palette, men det er jeg blevet mere end en gang over Anastasia Beverly Hills Shadow Couture World Traveller. Første gang jeg brugte den sorte øjenskygge, blev mit look afsindig sort, og jeg endte med at give den fuld skrald med glitter for at få det lysnet lidt op. Noir, som skyggen hedder, er nemlig KULSORT. Her prøvede jeg at bruge flere af farverne, end jeg plejer, for at se om de fungerede godt sammen, det gør de naturligvis…

Lørdagslook: World Traveller

 

  • Hud: Først fordelte jeg Makiash Primer Fresh & Matt i hele ansigtet, derefter duppede jeg Glo Minerals Luxe Liquid Foundation på i et ganske tyndt lag. Fordi jeg skulle i byen, lagde jeg Make Up For Ever Pro>Finish Multi-Use Powder Foundation (Sephora) let i T-zonen.
  • Bryn: Når jeg tegner mine bryn op, foregår det altid indefra og ud, her brugte jeg Elizabeth Arden Beautiful Color Natural Eye Brow Pencil i farven Natural Beige 02, hvorefter jeg redte dem igennem med Oriflame Giordani Gold Eye Brow Gel i farven Brown for at holde lidt på formen.
  • Kinder: Når jeg ved, jeg skal være i dunkel belysning hele aftenen, er jeg ikke bange for at give kindbenene en masse highlighter, Too Faced Candlelight Glow Highlighting Powder Duo (Sephora) er jeg vild med og så passede den perfekt til NYX Blush i farven PB25 Pinched, som jeg lagde på kinderne.
  • Øjne: For at markere vipperne ved roden brugte jeg Marc Jacobs Beauty eyeliner i farven Blacquer (Sephora) langs de øverste vipper. Derefter lagde jeg MAC Pro Longwear Paint Pot i farven Nice Composure på hele øjenlåget og tonede den ud for oven med Soft Peach fra Anastasia Beverly Hills Shadow Couture World Traveller Eye Shadow Palette. For at varme kanten lidt op lagde jeg en smule Morocco ovenpå Soft Peach. Derefter lagde jeg Heirloom ved yderste øjenkrog, Metallic lagde jeg på midten af låget, i inderste øjenkrog lagde jeg Chic og fra yderste øjenkrog trak jeg Noir op i globelinjen. Derefter lagde jeg Azure langs vippekanten under øjet.
  • Vipper: Nu er jeg blevet helt dus med den efter sædvanlige standarter ualmindelig lille børste i MAC Upward Lash Mascara, og derfor er mascaraen under mit øje altså ikke mascaraens skyld. Det kan bare ikke anbefales at nyse, mens man lægger mascara… Derimod vil jeg varmt anbefale MAC Upward Lash Mascara. Det er en anderledes mascara, og man skal lige lære den at kende, men hold op hvor giver den meget!
  • Læber: Først lagde jeg Marc Jacobs Beauty New Nudes Sheer Lip Gel i farven 110 Role Play (Sephora). På midten af læberne lagde jeg Glo Minerals Gloss i farven Pink Blossom.

Lørdagslook: World Traveller

Det er måske sket tre gange i bloggens historie, at jeg mister lysten til at udgive et indlæg, men sådan havde jeg det med dette indlæg. Det kan du læse mere om i morgen. Hvor du kan læse den censurerede del af indlægget…

Meget lidt Photoshop
I lørdags fik jeg besøg og skulle i byen med to fantastiske jyder <3 <3 Jeg sov rigtig længe, og så var der lige noget motion og en familie, jeg skulle passe inden… Derfor fik jeg ikke taget mig sammen til at gå i bad og vaske hår før klokken var over tre. Når det bliver for mørkt til at tage billeder ved fire-tiden, så har man TRAVLT, derfor opdagede jeg ikke at min øjenskygge havde sneget sig for langt til siden, og at jeg havde fedtet mascara rundt i ansigtet, inden jeg tog billederne.
Egentlig er det mig bedøvende ligegyldigt, men det er klart, at det er nogle ret afslørende nærbilleder. Heldigvis er mit fokus om lørdagen inspiration og på ingen måde en poleret eller photoshoppet flig af virkeligheden.
Derfor tillader jeg mig at minde om, at Pudderdåserne.dk er stedet, hvor du finder selvironi, virkelighed og meget lidt Photoshop. Og jo… jeg havde rettet øjenskyggen op og fjernet mascaraen, inden jeg gik i byen.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
Louise

Det er et super fint look som altid, men houseofstars tager da en fuldstændig urimelig pris? Den var på beautybay og flere af de andre sider til lige godt det halve.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *