Tirsdagstip: Plej huden i hovedbunden

Fredagsfavorit: Morphe Brushes Smoky Palette 35D

Morphe Brushes Smoky Palette 35D

Når man har været SÅ længe om at beslutte sig for, om det skal være den ene eller den anden, så bliver man ret lettet, når det viser sig, at den, man endte med at vælge, er ualmindelig anvendelig og dermed den helt rigtige. Det er Morphe Brushes Smoky Palette 35D, jeg taler om, for den er intet mindre end fantastisk. Som en meget hurtigt søgning på bloggen vil afsløre, så er det langt fra den eneste palette, jeg har været vild med i tidens løb, og det bliver med stor sandsynlighed heller ikke den sidste. For eksempel har jeg allerede planlagt, hvilke af de smukke Morphe paletter jeg bare MÅ eje… Det er helt hul i hovedet, for jeg har VIRKELIG mange paletter, men på den anden side afhængigheden skal jo også passes…

Farver
Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret glad for farver. Det gælder både min makeup og mit tøj, alligevel faldt valget på den mørke palette 35D. Der stadig rummer masser af farver, men den er også så mørk, at den er perfekt til smokey eyes, uanset hvilken nuance du foretrækker. Det er især et hit i de kommende måneder, hvor den i hvert fald for mit vedkommende altid står på en del festivitas både i anledning af alle de dejlige mennesker, jeg skal fejre, og så er der jo julefrokoster og nytår…
Uanset hvad du er til, er der altså en del valgmuligheder, når du har femogtredive farver at vælge mellem.

Kvaliteten
Inden jeg selv havde haft fingrene i øjenskyggerne fra Morphe Brushes, havde jeg lidt svært ved at tro på, at kvaliteten nu også var i orden. Nu hvor jeg har testet både Morphe Brushes Smoky Palette 35D og et par af de andre lækre paletter fra Morphe brushes, synes jeg selv, at jeg har et ret godt grundlag for at udtale mig… Og jeg har kun roser til overs for paletterne. Det er nogle flotte farvesammensætninger, skyggerne er pigmenterede og holdbare og så er de gode at arbejde med. Det betyder meget for mig, at jeg ikke ender med glitter i hele ansigtet, når jeg toner øjenskyggen ud. Selvfølgelig fordi jeg ganske ofte glemmer at vente med foundation, til jeg har lagt øjenmakeuppen…

Penslerne
Hvis du kigger efter inspiration på instagram, YouTube og udenlandske blogs, er du med garanti stødt på både Morphe Brushes makeup og pensler. For et par uger siden brugte jeg paletten til et lørdagslook, og i kommentarfeltet blev jeg spurgt, om jeg har testet penslerne. Det havde jeg ikke, men jeg har også hørt meget godt om dem…
Efter mit besøg i Randers og naturligvis House of Stars i starten af oktober, vendte jeg hjem med tre pensler i bagagen. Nu hvor jeg har brugt dem i et par uger, kan jeg kun tilslutte mig alt det ros, jeg har hørt og læst. Og det er afgjort ikke de sidste pensler jeg skal have fra Morphe Brushes. Mit næste køb er sandsynligvis en ansigtspensel…

Du finder Morphe Brushes makeup og pensler hos House of Stars, hvor paletterne koster 230 kroner og penslerne mellem 90-180 kroner.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Zalando.dk - MAC - Boozt.com - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk   Feelunique - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links
   

3 kommentarer

  • Gitte M.

    Hej Pudderdåser.
    Jeg er så en af dem, som endnu ikke ejer en palette. Vil rigtig gerne købe en … Og gøre det rigtige køb fra start af. Har overvejet en af dem fra Urban Decay, men nu skriver du/ I godt om Morphes …. Så hvad ville være et godt valg og køb for mig som “førstegangs-palette-køber”?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Gitte
      Hvilke farver er du til? Det må være det altafgørende for dit valg. Som første køb ville jeg nok selv vælge Sleek, som både har fine neutrale paletter og nogle med farve og ballade. Prisen er genial og kvaliteten høj.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Hermansen

    Et lille tip: et udvalg af paletterne kan også fåes på beautybay til mellem 170 og 190,-

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Plej huden i hovedbunden