Fredagsfavorit: Dufte

Lørdagslook: Viol, lavendel og blomme

Lørdagslook: Viol, lavendel og blomme

I flere måneder har der ligget en ualmindelig smuk øjenskygge nede i min skuffe… Det er den smukkeste mørkelilla nuance med både perlemor og glitter. Lilla er bare en af de farver jeg bliver draget af, og selvom det ikke længere er alle nuancer, jeg kan tåle, så prøver jeg mig stadig frem, for det er altså en fin farve!
Efter Katja havde udtrykt skuffelse over Nilens Jord Eye Shadow på Instagram, fandt jeg dem frem igen. Hun mente bestemt, at de burde være cremede, men det kan hun ikke bebrejde Nilens Jord, da øjenskyggerne jo er ment som en erstatning for mineralskyggerne… Og det job gør de altså glimrende!
For at blive helt fortrolig med dem har jeg ikke brugt andet i denne uge, og jeg må altså sige, at jeg har lidt svært ved at forstå problemet, derfor vil jeg lige minde om, at det ALTID er en god idé at prøve produktet, inden du køber, og så er det vigtigt at du husker at læse bagpå, så du kan bruge produktet, som det er tiltænkt.

Viol, lavendel og blomme
Det særprægede navn stammer naturligvis fra de forskellige nuancer. Desværre stod det ned i stænger, da jeg endelig kom hjem for at tage billede, så det er overordentligt svært at skelne nuanceforskellene på billedet.

Lørdagslook: Viol, lavendel og blomme åbent og luket øje

Lørdagslook: Viol, lavendel og blomme produkter

Der bliver lanceret så mange flotte øjenskyggepaletter i øjeblikket, og det er et sandt slaraffenland at have mulighed for at teste dem. Er der nogle paletter du har opdaget eller forelsket dig i for nylig?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

3 kommentarer

  • Kristina

    Du er altså bare helt vildt god til at kombinere farver og lægge øjenskygge :D
    Har du ikke lyst til at lave en video, hvor du viser lidt mere af teknikken bag at lægge øjenmakeuppen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Hvad synes du om den foundation du brugte til dette look (Gosh foundation drops)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Ann
      Jeg kan rigtig godt lide den, desværre er den nok lige lidt for mørk til, at jeg kan bruge den hele vinteren. Men indtil den bliver det, vil jeg bruge den. Dækkeevnen er god, den holder længe (på mig) og ligger bare virkelig pænt på huden.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagsfavorit: Dufte