Vind makeup fra Estée Lauder for næsten 2.000 kroner

Lørdagslook: Copenhagen Pride 2015

Lørdagslook: Copenhagen Pride 2015

Det er ikke første gang, der er et regnbuefarvet look her på bloggen… Og der er stor sandsynlighed for, at det heller ikke bliver det sidste. Desværre havde jeg ikke selv mulighed for at deltage i Copenhagen Pride i dag, det ærgrer mig selvfølgelig, fordi jeg glad og gerne benytter chancen til at vise min støtte til LGBT. Ham den langhårede var afsted og havde et flag med hjem til mig, så jeg kunne tage det med på billedet. Vi havde alle travlt, da vi løb ud af døren, og derfor er billederne taget en hel del timer efter makeuppen blev lagt, men det giver stadig en idé om, hvordan det så ud…

Copenhagen Pride 2015
Selvom der mangler en farve i flaget… så er budskabet det samme! Kærlighed er kærlighed, og uanset hvem der elsker hinanden, så er det smukt. Så enkelt er det! Her har jeg for første gang på bloggen brugt Magnetic Lash… Det er en ret vild effekt de små sorte fibre giver. Det er ikke noget jeg bruger så tit, men jeg er ret vild med den, når vipperne skal have lidt mere opmærksomhed. Når farverne skal ligge så tæt og tones sammen, synes jeg, det er lettest at starte med øjnene og derefter lægge resten af makeuppen.

Lørdagslook: Copenhagen Pride 2015 åbent/lukket

  • Øjne: Først er NYX Proof It! Waterproof Eye Shadow Primer PIES01 lagt på hele øjenlåget. Derefter brugte jeg de to gråbrune skygger fra venstre i nederste række fra GOSH 9 Shades Shadow Collection i farven 001 To Enjoy In New York. Derefter lagde jeg den lyse skygge fra midten i øverste række i inderste øjenkrog. Den røde Love + lagde jeg under vipperne i yderste øjenkrog som en slags guideline for den lilla Poison Plum, som jeg brugte til vingen, derefter lagde jeg den blå Velocity og den limegrønne Acid Berry fra Sugar Pill Addicted To Pretty Eyeshadow Colletion i farven Heart Breaker meget skråt, så de fulgte vingen. Derefter lagde jeg den gule Buttercupcake, den orange Flamepoint og til sidst den røde Love + fra Sugar Pill Addicted To Pretty Eyeshadow Colletion i farven Burning Heart i inderste øjenkrog. Under øjet lagde jeg dem i modsatte rækkefølge, sådan at farven inderst i øjenkrogen er den lilla Poison Plum og den sidste farve i yderste øjenkrog altså er den røde Love +. For oven tonede jeg den røde Love+ fra inderste øjenkrog sammen med den lilla Poison Plum på midten.
  • Hud: Inden jeg gik i gang med huden, fjernede jeg øjenskygge, støv og fnuller under øjnene med Comodynes Micellar Cleanser Sensitive Face & Eyes. Derefter lagde jeg Sisley Instant Perfect i hele ansigtet. Derefter duppede jeg Sisley Tinted Moisturizer på huden, og de få steder jeg behøvede lidt ekstra dækning, brugte jeg MAC Mineralize Concealer.
  • Kinder: Over og under øjenbrynet, ned langs næsen, øverst på kindbenene og på amorbuen brugte jeg den smukke highlighter Benefit Watt’s Up!(Sephora). Derefter lagde jeg GOSH Giant Blush i farven 06 Pink Parfait, som har en fin, frisk og meget anvendelig gultonet pink nuance.
  • Bryn: I sidste uge fik jeg ENDELIG taget mig sammen til at få farvet mine øjenbryn, derfor har jeg kun brugt den nemme Benefit Gimme Brow for at opnå et helt naturligt look.
  • Vipper: Som sædvanlig når jeg bruger røde farver, sørger jeg for, at vipperne er markerede og sorte. Santhilea London Magnetic Lash sørger for øget længde og masser af volumen. Effekten kan bygges op gradvis, først med mascaraen, så fibrene… Sådan fortsætter du til det ønskede resultat er nået. Sørg blot for at afslutte med mascaraen for at binde fibrene fast. , det kan du måske se, at jeg har glemt her…
  • Læber: I sidste uge fandt jeg igen NARS Audacious Lipstick(Sephora) frem… Det er simpelthen sådan nogle skønne læbestifter, de er behagelige at have på, holder fantastisk og så er de virkelig smukke. Her er det farven Greta.

Lørdagslook: Copenhagen Pride 2015 Produkter

Brillerne dugger, og håret sidder liiidt sært, fordi jeg har lovet at vente med at vaske det, da det netop er blevet affarvet igen…, men i næste uge kan jeg endelig løfte sløret for den endelige farve, altså den farve vidunderlige Line fra Bomholt Intercoiffure og jeg har arbejdet frem mod i alle de forgangne måneder.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

2 kommentarer

  • Ingrid

    Det er sjovt at i næsten alle lørdagslooks kommer der en lille undskyldning om billedet til sidst. Og det er altid noget jeg ikke har bemærket i forvejen, og så skal jeg lige scrolle op igen for at se efter. For så at konstatere at der ikke er noget at komme efter.
    Min pointe er at du slet ikke ser så værst ud som du giver udtryk for❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Mange tak Ingrid… Det er jo de der øjne, der ser… du ved! Når man ikke føler sig sådan sindssygt godt tilpas og ikke er helt tilfreds med billedet, så er det svært ikke at kommentere… Men ved du hvad, jeg vil sige kæmpe tak for, at du lige bemærker det. Det vidner bare om, at jeg nok skal pakke selvkritikken lidt sammen. :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind makeup fra Estée Lauder for næsten 2.000 kroner