Godt nytår eller noget… og en vinder!

30.06.15
JJDK X Rikkemai og Davines

JJDK X Rikkemai og Davines

For et halvt år siden var det meningen, at jeg skulle trække en vinder… men først udsatte jeg det, så var der mange konkurrencer, og så var konkurrencen mere eller mindre glemt… Hver eneste gang jeg har trukket en vinder siden, har min uendelig dårlige samvittighed naget mig, for det er da alt for pinligt at være SÅ længe om at trække en vinder. På den anden side er det efterhånden så pinligt, at det er komisk. Derfor håber jeg, at jer der var med i konkurrencen kan tilgive en overordentlig travl og glemsom dåse og grine med. Og modtage en dybfølt undskylding for forsinkelsen.

Hvad var det nu…
Det er ikke så mærkeligt, hvis du har glemt hvad præmien er… Og selv om jeg også næsten havde glemt det, så har jeg ikke glemt, hvor vildt lækker den er… Præmien er nemlig en en toiletpung fra Rikkemais samarbejde med JJDK: JJDK X Rikkemai. Den har målene 18 x 7,5 x 12 cm og faconen gør den vældig rummelig og dermed også anvendelig.
I den meget fine toiletpung, finder du en shampoo og conditioner fra Davines’ Melu serie. Selvom jeg var fan før, så har den virkelig bevist sit værd! Især nu hvor mit hår er blevet afbleget, har jeg indset, hvor helt fantastisk den serie faktisk er.

Og en vinder…
Nu er jeg naturligvis klar over, at det er længe siden, at vinderen måske er taget på sommerferie, eller simpelthen har skiftet mailadresse…
Når det kommer til at genkende navne og kommentarer, så fejler min hukommelse ikke noget, alligevel har jeg tjekket samtlige 145 navne i kommentarfeltet, og ud af dem der kommenterer på bloggen jævnligt har jeg trukket vinderen. Derfor blev vinderen af vores nytårskonkurrence kommentar nummer 29, der er skrevet af Anne j den 26. december 2014 klokken 10:06

  • Mac Pro longwear fungerer helt klart bedst til mig.
    Holdbarheden er fantastisk og det har jeg brug for med mit job, hvor makeuppen skal holde mange timer (og en cykeltur).
    Og dækkevnen er også perfekt til mig. Ikke for meget, bare lige nok!
    Og så elsker jeg farverne de har.. Der er altid en der passer perfekt lige meget hvor bleg, jeg så er 😉

Stort tillykke til Anne, du modtager meget snart en mail fra mig.
Tak til alle der var med i denne, men også i alle de andre konkurrencer vi afholder. Det er vildt hyggeligt at lære jer der ude bag skærmene lidt bedre at kende.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Blue Ducklings

Bedre sent end aldrig. Tillykke til den heldige vinder 😛

Stine

Godt nytår! Vinderen er jo trukket helt belejligt sammen med Katjas indlæg om at vaske hår 🙂
Håber du ikke hader vejret for meget i denne uge. Jeg venter fra oktober til maj på vejr som dette, så jeg håber det hjælper dig igennem ugen at vide, at der er nogen som bare ELSKER mega varme og høj sol = mig 🙂 Kh Stine

Gigi

Hehe, bedre sent end aldrig – det er den “undskyldning” jeg plejer at bruge, når jeg (heller) ikke liiiige får sadlet hesten samme dag, som bjørnen gik over åen og blev skudt.. eller..noget!
Stort tillykke til vinderen – det er altid fedt at have gaver og præmier til gode! 😉

Anne

Glæder mig sådan til at vaske hår snart!! 😉

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *