Pudderdåsernes Musthave i House of Stars

Fredagsfavorit: Clinique Airbrush Concealer 20 Illuminator

Clinique Airbrush Concealer 20 Illuminator

Clinique har forstået det: Hvis man vil lysne mørke rande og trætte ansigter, har man hverken brug for glimmer eller lyse farver, men derimod grisefarvet.

Clinique Airbrush Concealer har en fantastisk let konsistens, der er nem at fordele, ikke kager eller sætter sig i linjer og ujævnheder og som efterlader en smuk, mat overflade. Og farven 20 Illuminator har de været kloge nok til at lave i den perfekte grisefarvede blanding af pink og ferskenfarvet til at skjule mørke rande, for lidt søvn og andre kedelige blåtoner i ansigtet.

Som vi har skrevet flere gange før, så er lyse highlightere med glimmer a la YSL Touche Eclat er meget dårligt valg til at skjule mørke rande. Du kan sammenligne effekten med at lægge en hvid øjenskygge med lidt glimmer på de mørke rande. Ikke et godt look.

Testet af tvillinger
Hvis du derimod bruger en mat ferskenfarvet som Clinique Airbrush Concealer i farven 20 Illuminator vil det neutralisere den blålilla tone, der giver de mørke rande. Så selvom mange umiddelbart vil kigge skeptisk på farven, så prøv det, det virker! Som mor til tvillinger på et halvt år, så ved jeg et og andet.

På billedet har jeg ikke andet makeup på end Clinique Airbrush Concealer i Illuminator på det ene øje og ikke noget på det andet. Til gengæld har den ene tvilling været syg og holdt begge sine forældre vågne i 3 døgn for at sikre et optimalt test-grundlag.

Udover at grise-farve nummer 20 er den perfekte farve til lys hud, så er konsistensen skøn. Den er meget let og nem at fordele og kager ikke. Dækkeevnen er let, men den gode farve justerer mere end den dækker. Effekten bliver selvfølgelig endnu bedre, når jeg tager foundation på – enten over eller under.

Det er i øvrigt ikke kun mig, der fan af Cliniques concealer. Hvis du vil se, hvordan man bruger den i praksis, så kan du finde mange videoer med den i de øvrige farver på Lisa Eldriges hjemmeside.

Her kan du købe det
Clinique Airbrush Concealer findes i mange forskellige farver. I Danmark har vi dog kun fire af dem. De fleste er almindeligt hudfarvede. Farven 20 Illuminator er speciel, fordi den er fersken/pink-farvet og derfor perfekt til at skjule blålilla toner i huden.

Clinique Airbrush Concealer koster 180 kroner. Du kan købe den på Cliniques webshop, og i Matas.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

10 kommentarer

  • Linette L.

    Cliniques air brush concealer er GULD værd! Jeg elsker den virkelig og det var min første concealer nogensinde. Efter at jeg løb tør omkring nytår ville jeg kigge efter en lidt billigere model men de var FYLDT med glimmer, hvor denne virkelig bare blender sig perfekt ind i huden og ligger sig flot. Jeg bruger den på mine urenheder og ar og de dækker SÅ godt. Man behøver slet ikke smørre sit ansigt ind i foundation hvis man kun har nogle få steder at dække. Ofte har mine veninder kommenteret på at min hud da intet fejler, men nej – det ligner det heller ikke den gør når jeg har dækket min små fejl med denne skønne skønne concealer <3 Jeg er bleg og lyserød og bruger farven 04 neutral fair og den er perfekt. Klart en jeg aldrig skifter væk fra :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Den tror jeg da lige jeg vil prøve ;)
    Efter at have læst Linettes kommentar, tror jeg også jeg vil se på 04 neutral fair.
    Jeg har nemlig selv rødlige steder der skal dækkes samt urenheder, så måske det er et godt bud på en concealer.
    Har egentlig kigget efter en cc cream der kan dække på en naturlig måde (alle med urenheders drøm), men det er lidt en jungle, så det kunne være fedt hvis denne concealer var perfekt til mig ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    YSL er ikke enige med jer i at Touche Eclat ikke er en concealer. De reklamerer med den som “8 hours sleep in a click”. Lloyd Simmons (YSL mand) bruger Touche Eclat til at “conceal dark circles” på youtube.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hahahaha hvor er det sejt at du orker at skrive dette indlæg! Og hvor jeg dog synes ordet “grisefarvet” er undervurderet i det danske sprog, jeg vil straks begynde at indføre det! Fx i dag havde jeg en grisefarvet silkeskjorte fra Filippa K på i dag! Og hvor er det pænt af tvillingerne at de hjælper dig med testningen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Tak!! Jeg lærte SÅ meget af den video I henviser til. Lisa Eldriges. Den med skuespilleren fra Downtob Abbey, jeg ser hvor meget det betyder at tone ud med en børste/pensel. Videoen er lang, men jeg lægger nu sminke på på en helt anden måde end før og resultatet er super. Netop det at tone ud med børsten. Tak for fin inspiration!! Cliniques brush consealer må jeg også prøve!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise P

    Vil du anbefale denne frem for en corrector-creme fra fx Bobby Brown til mørke rande under øjnene?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Lise
      Det kommer meget an på dine præferencer. Denne er jo en del lettere at have med at gøre.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanne

    Av, det lyder lige som noget for mig. Har vildt blå rande under øjnene, og det er så frustrerende… tak for anbefalingen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • 1000 tak for tippet!! Nu har jeg fundet en tilpas let concealer, som holder og ikke mindst dækker mine rande og frisker op på dage, hvor det er virkelig tydeligt, at søvnmangel er hverdag for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne H

    Ved godt det er en halvgammel tråd MEN vil også bare sige jeg synes præcis den concealer er genial! Har prøvet en masse forskellige mærker før den – også anbefalet af diverse ekspedienter (i forkert belysning) også YSL touche eclat nr.1 og kom ud på gaden og lignede en omvendt panda bjørn om øjnene 🐼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pudderdåsernes Musthave i House of Stars