Tirsdagstip: Mærk efter…

Pudderdåsernes Musthave i House of Stars

Pudderdåsernes Musthave i House of Stars

Det er med ualmindelig stor glæde, at vi præsenterer vores trettende forhandler: House of Stars. Den skarpe læser har nok bemærket, at jeg har et helt specielt forhold til netop denne butik både den i Randers men også online. Der er så mange lækre produkter og mærker samlet på et og samme sted, at det er svært at være andet end fan. Charlotte og jeg har ufattelig meget tilfælles, og derfor er jeg også fuldstændig sikker på, at vores produkter får det rigtig godt i Randers, og så er de i hvert fald i virkelig godt selskab.

Besøg på fredag
I forbindelse med lanceringen i House of Stars tager jeg et smut forbi butikken i Randers på fredag mellem 10-16. Det bliver helt sikkert en fest, og jeg håber virkelig på at se mange af vores dejlige læsere fra det jyske. Hvis du bliver i Randers, er der endda ”Open by Night”, så der er rig mulighed for at få shoppet igennem i byen lige netop på fredag. I resten af denne uge får du faktisk ekstra meget for pengene, når du køber Pudderdåsernes Musthave hos House of Stars, der er nemlig 20% rabat på produkterne.

Opdatering og overtro
Hvis jeg giver den rigtig gas med overtro, så kan jeg ikke rigtig lade være med at tænke, at det slet ikke er tilfældigt, at House of Stars er blevet vores trettende forhandler. Tretten er jo et meget misforstået tal, og jeg, som er født den trettende, har selvfølgelig en helt anden og meget mere glædelig tilgang til tallet. At den trettende forhandler allerede er kommet til at betyde noget helt særligt, er altså ingen stor overraskelse for mig.
Derfor bliver det også ret stort at dele en ret vild hemmelighed, men indtil vi kan offentliggøre den, kan du her finde den opdaterede liste over forhandlere af Pudderdåsernes Musthave:

Der bliver arbejdet på flere forhandlere i Jylland, og med House of Stars får jyderne endnu en fysisk forhandler. Vi håber, at du har lyst til at køre til Randers og besøge House of Stars. Det er nemlig et parfumeri i særklasse!

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

10 kommentarer

  • Cendie

    Uuuhhh flere hemmeligheder – det er jo næsten ikke til at holde ud! TILLYKKE med jeres 13.forhandler – hvor er det flot! Rigtig god fornøjelse i det jyske :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Sådan har jeg det også Cendie <3
      Tak, jeg glæder mig :-*
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Næææ, det var da god timing. Jeg er netop blevet færdig med min AHA og har vilde planer om nu at prøve T-zone tingen i stedet, og så er rabat da bestemt værd at tage med – selvom der kommer porto oveni er det stadig billigere. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Uhh når I nu skriver om hemmeligheder, kan man jo ikke lade være med at gætte – så hvad med en gættekonkurrence? Med jeres produkter som præmie :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hihihi! Det er ikke nogen dårlig idé Pernille :-*
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • christina

    Det er kun godt at have fødselsdag d. 13 :smile: Og dejligt at se at I er rykket tæt på hvor jeg bor :67:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Det er det nemlig! Tak Christina, jeg håber du besøger House of Stars, det er en oplevelse i sig selv.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Ej, hvor sjovt – jeg så netop dig Helene i Randers midtby i dag. Kunne desværre ikke få det til at passe med et besøg i House of Stars.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Ann
      Jeg håber sandelig ikke, at det var, da jeg piskede gennem byen ved 16.30 tiden… for jeg har afgjort været mere elegant end der :-P
      Jeg kommer helt sikkert snart igen!
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Mærk efter…