Vinderen af fødselsdagskonkurrencen

20.05.15
Interflora
Interflora
Foto: Interflora

I er GODT nok vilde! Hold da op en masse kommentarer, mange tak for hver og en… Der er mange af dem, jeg gerne ville have svaret på, men det ødelægger helt nummersystemet, som jeg bliver nødt til at bibeholde for at kunne trække en vinder. Men altså TAK!
Det føles altså fattigt at sige det, for det kan på ingen måde beskrives, hvor lykkelige vi bliver over så stor en opbakning. Det er overvældende, og gamle sentimentale dåser kan ikke helt undgå at blive bare en smule rørte…
Når sandheden skal frem, så var der faktisk et par kommentarer, som fik mig til at fælde et par tårer. Ikke så meget for alt den kærlighed, som bare brager én i møde i kommentarfeltet, men også fordi et par af vores læsere sidder i nogle næsten ubærlige situationer, som de naturligvis ønsker sig ud af. Til alle der har deltaget bliver jeg nødt til at sende et kæmpestort virtuelt kram! Og så er der dem, der også lige skal have mine bedste tanker, en masse håb og min dybfølte sympati med på vejen.

Kæmpe tak!
Det er ikke muligt at køre så vild en konkurrence uden hjælp fra en masse fantastiske mennesker, som hjælper og støtter os. Det er dem, som hjælper os til at have noget at skrive om. Dem der står klar med billedbanker, priser og svar på uendelig mange ret sære spørgsmål og forespørgsler.
Derfor skal de naturligvis også have en kæmpe tak både for at stille produkter til denne konkurrence til rådighed og for at gøre vores liv meget lettere i hverdagen. I alfabetisk rækkefølge vil vi gerne takke: African Botanics, BioEffect, Depend, Foreo, GOSH, House Of Stars, Ilse by Ilse Jacobsen, Impression PR, Mildh Beauty Press, Polhem, Pure Elements, Purely Professional, Revolt, SpaSupply og Zarkoperfume.

Vinderen
Selvom der var nogle kommentarer, som rørte mig dybt, så er det helt umuligt at vælge en ud frem for en anden. Derfor har jeg fået ham den langhårede til at trække vinderen. Han er glad for Random.org, og så kan han gå ind i koden og finde den rigtige kommentar ved at søge på nummeret. Det har jeg ikke sat mig ind i, hvordan man gør. Samtidig er jeg lige nu på vej til Tyskland, så han har også fået æren af at lukke kommentarfeltet, redigerer indlægget og udgive det. Så håber jeg, at tvillingerne lader Katja få lidt tid senere 🙂

  • Vinderen er kommentar nummer 703, det betyder, at det er Maria Jensen, som har kommenteret den 17. maj 2015 klokken 11:25.

Kæmpe stort tillykke til Maria, du modtager en mail på fredag, når jeg atter er hjemme fra Tyskland :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *