Tirsdagstip: Sådan holder buen på vipperne

Pudderdåsernes T-Zone Peeling: Skal den lugte sådan?

Pudderdåserne T-Zone Peeling
Nogle har spurgt os om, det er meningen at T-Zone Peelingen skal have en lidt skarp, ‘kemisk’ lugt. Og ja – det er det, desværre. Den skal lugte sådan. Så det er ikke fordi, I har fået et for gammelt eksemplar med hjem. Men vi er rigtig glade for at I er opmærksomme og spørger! Jeg skal prøve at forklare hvor lugten kommer fra. og hvorfor det ikke kan være anderledes.

Den aktive ingrediens i T-Zone Peelingen er salicylsyre. Salicylsyren er hovedansvarlig for at eksfoliere huden, mindske porene og nedbringe antallet af hudorme og bumser. Uden den ville der slet ikke være nogen t-zone peeling.

Og salicylsyre lugter bare ikke rart. Det er ikke nogen farlig ingrediens overhovedet. Vi bruger den i en koncentration af 2 procent, som er absolut sikker at bruge.

Der er salicylsyre i mange andre produkter, du er vant til at bruge, bland andet eight hour cream fra Elizabeth Arden og i Cliniques Clarifying Lotion. Det er en meget udbredt ingrediens, du kan finde mange steder.

Men to faktorer gør, at salicylsyren lugter særligt kemisk i vores T-Zone Peeling.

1) Koncentrationen på 2 procent er høj sammenlignet med andre hudplejeprodukter. Det er derfor den virker.

2) Vi bruger ikke parfume i Pudderdåsernes Musthave og kan derfor ikke maskere den med en lækker blomsterduft.

De øvrige produkter i vores serie har i øvrigt ikke den lugt, fordi de slet ikke indeholder salicylsyre.

Så ja, vi ved godt, den ikke ligefrem lugter af roser. Men det er desvære prisen i lige dette tilfælde for et uparfumeret produkt, der virker.

 

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

42 kommentarer

  • Jeg tænkte godt over at duften ikke var fantastisk da jeg først startede med at bruge den, men nu har jeg vænnet mig til den og jeg er så glad for produktet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Er det muligt at anvende jeres T-zone peeling sammen med ens andre produkter, som indeholder salicylsyre? Eller bliver det for meget af det gode?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Nej, det er for meget af det gode. Man bør kun bruge et syreholdigt produkt ad gangen. Vi bruger 2 % salicylsyre i en lav ph-værdi og det er maksimalt til hjemmebrug, så jeg vil ikke anbefale at tilføre yderligere. Hvilke produkter tænker du på?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne F.

    Tak for god forklaring. Jeg er blevet storforbruger af jeres produkter. Om morgenen anti-age + supplering af alt-i-en når jeg bruger mineralpudder i stedet for foundation. Om aftenen t-zone kombineret med Super3 fra Beaute Pacifique. Sammen med Imedeen har denne kombination reddet min hud, der er gået fra at være meget aknepræget til helt fin og ren. Tusind tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Kære Pudderdåser,

    Mon jeg er den eneste der elsker duften af jeres T-Zone Peeling? Jeg har en svaghed for uparfumerede produkters duft. Ikke alle. Men nogen dufter bare “rart” :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg kan også godt lide den “uparfumerede” lugt. Hvorimod jeg generelt ikke bryder mig om parfumerede cremer. Jeg havde faktisk ikke skænket luften en tanke, før vi var begyndt at sælge den og begyndte at få mails fra jer ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dana

    Jeg har netop lige taget jeres T-Zone Peeling i brug for første gang i aften, og undrede mig over lugten og om jeg nu havde fået en fejlvare. Så jeres indlæg er som sendt fra himlen! Den er i øvrigt rigtig lækker at smøre på huden, har tidligere brugt Cleanance K, så er rigtig spændt på endelig at bruge jeres produkt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Det gør ikke mig noget at den “lugter”
    Den virker jo rent faktisk – er så glad for den. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte F

    Mange tak for info.
    Bruger den ikke selv, men det gør min teenagere datter med succes.
    Da jeg forleden skulle instruere min søn i også at bruge den, blev jeg bekymret for om den mon var for gammel/harsk. Så rart at vide at det er den lugter sådan

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Lotte. Glad for at kunne hjælpe. Hvis du kommer i tvivl om andet, så må altid bare spørge. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Kære pudderdåserne! Jeg har siden jeg var 13 (er nu 24), haft problemer med fedtet og uren hud. Jeres t-zone peeling lyder jo næsten for god til at være sand. Jeg har desværre brugt ufattelige summer på produkter, som ikke holdt hvad de lovede alligevel. Jeg er dog vildt interesseret i at prøve denne, men er bange for at blive skuffet som så mange gange før. Jeg ville derfor høre om der var mulighed for, at få tilsendt en prøve til en uges tid, således at jeg kan teste om produktet har en virkning på min ellers ret stædige hud?
    Håber det kan lade sig gøre, da jeres produkter lyder perfekte!

    Mvh Monica :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Monica. Vi har desværre ikke mulighed for at sende prøver ud. Du kan få en lille sample hos for eksempel Magasin. Den kan række til et par dage, så du kan se, hvordan din hud umiddelbart reagerer på produktet. Men uren hud er forholdsvis lang tid om at se en forbedring. Kærlig hilsen Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie Helene

      Til Monica. Jeg har haft præcis (!) samme problemer som du står med og for at prøve at mindske din tvivl, så vil jeg fortælle dig, at cremen har gjort underværker for mig! Jeg får stadig nogle få bumser, men aknen er væk. Jeg renser min hud med en konjac svamp (neutral renseservietter forinden, hvis jeg har haft meget make-up på) og bruger derefter t-zone peelingen i hele ansigtet, morgen og aften. 3-4 gange om ugen bruger jeg, efter peelingen, Super 3 booster fra beaute pacifique. Det er en fantastisk kombi. Cremen koster mindre end 200,- kroner (og Super 3 booster ca. 400) så jeg synes du skal kaste dig ud i det. Jeg kunne se resultat efter ca. 2 1/2 uge. Held og lykke med det

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kære Julie Helene
      Tusind tak for din meget fine anbefaling!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise Posgaard LarseN

    Så længe den virker, så er duften lige gyldig. Den forsvinder jo alligevel kort efter… Det gør effekten heldigvis ikke! :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise B

    Heej ! Da jeg lugtede til den første gang, så tænkte jeg bare “jep, den her virker!” For har været vant til Avene kemisk peeling. Da jeg ikke har kunne finde Avene kemisk peeling i lang tid, så kom jeg til den konklusion at den er udgået og jeg måtte finde en erstatning. Og den her har absolut ikke skuffet mig! Er meget meget glad for den, thumbs up piger. Ved godt man bruger creme ovenpå den, men kan man godt bruge en ansigtsolie ovenpå? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Louise
      Og det gør den! :-D

      Ja, Avéne har reformuleret og hedder nu Cleanance Expert, det er en anden syre (læs evt. anmeldelsen her på bloggen)
      Hvis du lige lader T-Zone Peeling “trænge ind”, så kan du sagtens bruge olie bagefter.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror jeg må se at få prøvet den her af :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Gør det endelig! Vi får rigtig mange virkelig gode tilbagemeldinger.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Kære Pudderdåser
    Jeg tror at jeg har læst samtlige artikler om diverse syrer her på jeres blog, men jeg er stadig meget i tvivl… Jeg har både tør og uren hud, hvilken syre og produkt anbefaler i? <3 Kh Fie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Fie
      Er hudens overflade tør? Og så fedter T-zonen i løbet af dagen? I så fald ville jeg starte med AHA-Serum, det er i hvert fald det, jeg selv har haft mest held med. AHA-serum er dog ikke egnet til sart hud, så hvis din hud er sart, skal du bestemt vælge T-zone Peeling, som du også med stor fordel kan skifte til, når du har fået styr på tørheden med AHA-serum.
      Derudover vil du sandsynlighed have glæde af en creme. Valget af denne afhænger i høj grad af hvilke konsistenser du foretrækker?
      Håber det giver lidt mening :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Jeg ELSKER peelingen og den virker. Duften er helt lige meget. Jeg oplever at kunne mærke døde hudceller (ja det lyder ulækkert ) i panden, som jeg ikke kan vaske væk. Hvordan vil I anbefalede eg fjerner dem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Dorthe
      Hvordan kan du mærke det? Er det løs hud?
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dorthe

      ja Helene det er løs hud:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Dorthe
      Det er ikke et problem, jeg kan genkende. Hvordan renser du huden?
      Hvis min hud nulrer, og det gør den, hvis den er tør og jeg ikke eksfolierer. Så sørger jeg for at bruge en almindelig vaskeklud sammen med mit renseprodukt, og så er det problem løst.
      Hvad har du prøvet for at blive fri for det? Og er det hver dag?
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Kære Pudderdåserne! Jeg har et eksemplar af jeres T-zone peeling, som jeg købte for ca. 2 år siden – der står på beholderen, at produktet kan holde i et år, men konsistensen lader til at være uforandret og duften ligeså – mon den stadig er god nok?
    Vh Kat

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Kat

      Det kan du sagtens – produkterne kan holde sig længere end det ene år, hvis de bliver opbevaret under gode forhold. Grunden til at man kun skriver et år er, at vi ikke kan garantere mere end det, hvis folk opbevarer dem i fx. en varm solrig vindueskarm.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hej Pudderdåser.
    Købte jeres t-zone peeling for ca. 2 uger siden og har brugt den lige så længe. Men nu er jeg begyndt at få en masse bumser i min pande. Mener at have læst fra jer før at det er meget normalt i starten, men hvor længe går der ca. før huden har “vænnet” sig til den og bumserne begynder at gå væk? Det giver mig nemlig super dårlig selvtillid :(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Ditte. Det er helt normalt. Hvor tit bruger du den? Prøv at nøjes med en gang i døgnet i starten. Det tager cirka en måned – så skulle det gerne blive rigtig godt. Kh. katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej
    Jeg er i tvivl om jeg skal vælge serummet eller t-zone peelingen. Jeg har tør hud i det meste af ansigtet men også store porer på næse og hage og huden fedter i løbet af dagen. Kunne jeg fx bruge det ene produkt til nat inden jeg putter BP’s Super 3 booster på og så bruge den anden om dagen for at få optimal effekt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Mette. Vi anbefaler ikke at blande dem. Du risikerer at over-irritere huden. Jeg forstår godt du gerne vil opnå begge fordele, men det gør man også med begge produkter. De har begge to alle egenskaber. Det er blot et spørgsmål om at den ene er bedst til fedtet hud og den anden er bedst til solskadet hud. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej :)
    Jeg har lige købt jeres t-zone peeling, og tænkte på om i har nogen ide om den kan bruges på en tatovering? 🙈 Har nemlig også talgknupper på min ene :(
    Mvh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg har brugt jeres T-sone peeling men synes ikke at jeg fik de helt store resultater, burde jeg heller købt AHA-serum i har i jeres serie?

    Min hun er meget tør om morgen, men fedter til om aften. Jeg har meget rødme og ikke ensartet hud SAMT store og dybe hudorme.. Jeg får bumser i ny og næ, men det er helt klart hudormene der driller. Min hud ligner noget der er blevet kørt over af en dermaroller, og efterladt samtlige huller (hudorme)…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hvor længe og hvor ofte bruger du T-zone peeling? Har du prøvet andre syreprodukter?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej! Jeg har brugt T-zone peeling, siden den kom på markedet og jeg elsker den. Ligeledes har jeg brugt beauté pacifique super 3 booster (clinical) med høje koncentrationer A vitamin. Som jeg har læst og spurgt mig for, så virker disse to produkter ikke teratogent. Hvad er din holdning? Må man bruge disse produkter under en graviditet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Helt kort: Ja. Jeg er enig med dig. Du må gerne bruge dem under graviditet. Du må ikke indtage salicylsyre og A-vitamin oralt (altså spise) når du er gravid, men det er jo en helt anden historie.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Sådan holder buen på vipperne