Tirsdagstip: Sådan holder buen på vipperne

05.05.15
MAC STUDIO SCULPT LASH BEAUTY
MAC STUDIO SCULPT LASH BEAUTY
Foto: MAC

Her vil jeg adressere en af de mest almindelige udfordringer, når det gælder mascara, så her kan du læse om, hvordan du holder buen på vipperne. Forleden skrev jeg anmeldelse af en mascara, det fik temmelig mange læsere op af stolen, og det gør det nærmest hver gang, vi tillader os at skrive om mascara. Det er ikke et produkt, som man må hverken kritisere eller rose! Det er nemlig helt individuelt… Og det er jeg sjovt nok hundrede procent klar over og endnu mere enig i! Alligevel tillod jeg mig at skrive om en alt for dyr en af slagsen… Ja, og jeg kommer nok til det igen, når jeg falder over en anden mascara, som tager fusen på mig.

Udgangspunktet
Der er simpelthen ingen retfærdighed til i denne verden. Mens jeg er lav og tæt, er ham den langhårede slank og harmonisk. Mit hår er fint og sjasket, mens ældsten har det tykkeste og lækreste garn i hele verden og så er der vipperne… mine er lyse, sparsomme, helt lige og korte, mens min yngste har noget lignende en tæt buet vifte af kraftige og lange vipper. Er jeg misundelig? Ja, s’gu da! Men det hele kan heldigvis reddes med en ny kjole, en god frisør og en god mascara.
Det med vipperne er med garanti virkeligheden for langt de fleste, og derfor har jeg ligesom mange andre været igennem et helt hav af mascaraer. Mit mål er altid det samme: Mere volumen, mere længde og en flot bue.

Logik
Når man tænker over det, er det egentlig logik for burhøns, men altså nogen gange er man bare lidt tungere end andre gange… Til et pressemøde stod jeg og talte med flere af de andre skønne bloggerdamer, vi talte om mascara, helt specifikt om Benefit Roller Lash, som vi alle sammen er ret enige om, er temmelig fantastisk. Egentlig har jeg ikke skænket det en tanke før, men det den gør er virkelig logisk… Den sørger nemlig for, at der kommer mascara på vipperne, og så hiver den alt det overflødige af igen.

Prøv noget nyt
Vi har alle sammen hørt rådet om at bruge to forskellige mascaraer, sådan at du både får længde og fylde. Det er i princippet helt samme model Benefit Roller Lash bygger på. Og det er et virkelig godt tip, for der, hvor rigtig mange af os går galt i byen, er mængden af mascara.
Min egen akilleshæl er volumen, så de gange jeg har en knap så samarbejdsvillig mascara, ender det stort set altid med, at mine vipper efter ganske kort tid peger ned i jorden, simpelthen fordi de bukker under for den massive vægt fra alt den mascara, jeg har hældt på vipperne.

Løsningsmodel
Desværre er det første tip ikke et, jeg selv kan bruge, fordi mine øjne er så åndssvagt sarte. Heldigvis kan det ikke forhindre mig i at give det videre… En vandfast mascara, der primært giver længde, kan være løsningen for dig. Den vil holde buen og stive vipperne af, så de bedre kan holde faconen, når du har lagt en volumengivende mascara ovenpå.
For mig gælder det om at skabe en illusion af tætte fyldige vipper. Det gør du ved at markere vippelinjen, så der ikke er synlig hud mellem vipperne. Når du tager mascara på, skal du være meget opmærksom på, at du ikke får for meget mascara på. Unødige lag af mascara er det, der tynger dine vipper.
Er det helt skidt, er det måske en idé at øve sig i at sætte kunstige øjenvipper på. Det kræver ikke så meget øvelse, som man tror og resultatet er det hele værd.

Benefit Roller Lash koster 195 kroner, og du finder den i Sephora i Illum og i Field’s.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
9 kommentarer
Cendie

Lige præcis det med buen synes jeg er svært! Selvom jeg bruger min hundedyre bukker inden, så retter vipperne sig ud i løbet af 10 min. Kan det være fordi jeg bruger serum til vipperne – at de er for “stærke” til bukning?

Sofie

Havde samme problem engang. For mig har løsningen været at give vipperne et lag af “the rocket” waterproof mascara fra Maybelline efter jeg har bukket dem. Det er vidst det at den er vandfast der gør forskellen, hvilket de også nævner i indlægget. Jeg plejer også lige at rede vipperne igennem med en metal vippebørste. Det har virkelig gjort en kæmpe forskel for mig, mine vipper bliver SÅ pæne.

Helene Randløv

Hej Cendie
Man kan jo få lavet sådan en “vippepermanent” som skulle holde i 4 ugers tid… Mine egne vipper er også ret så lige og jeg trykker simpelthen på vipperne efter mascaraen er lagt. På den måde “tørrer” de i den ønskede bue og så kan mascaraen holde på buen for resten. I løbet af dagen kan jeg dog godt opleve at vipperne retter sig ud igen.
Jeg ved ikke helt, om dit serum kan bære lidt af skylden… Det tænker jeg umiddelbart, at det ikke gør.
Kh. Helene

Maiken

Mit problem er, at mine vipper af en eller andn uforklarlig årsag, bukker nedad!
Endda skævt, så nogle af vipperne, “samler sig” i en uklædelig rodebutik!
Problemet er kun på det ene øje – så mit ene øje ser halv-lukket ud, og det andet ser vågent ud….
Jeg synes ikke vippebukker virker – har forsøgt mig med permanent vippebuk.
Det virkede – bortset fra, at hende der lavede det ikke var god nok…..
So what to do?

Helene Randløv

Hej Maiken
Vipper med permanent morgenhår er da irriterende… Jeg tænker, at du skal have fat i en ren plastik mascarabørste, som du kan rede og presse dine vipper i form med, mens din mascara tørrer.
Kh. Helene

Nanna

Kunne godt overveje at prøve den der Benefit Roller Lash – der er godt nok mange, der roser den til skyerne..

Helene Randløv

Hej Nanna
Den er altså også virkelig god! Synes jeg 😀
Kh. Helene

Camilla Louise

HELENE RUBINSTEIN LASH QUEEN !
Jeg synes det er en SÅ undervurderet mascara, og så har jeg på fornemmelsen at de er de færreste der rent faktisk har kendskabet til den.
Jeg har til gengæld aldrig forstået folk der går i svime over Loreal’s – da jeg decideret synes det er nogle vitterligt ringe mascara’er, der intet har at byde på.
Jeg kan varm anbefale Lash Queen fra Helena Rubinstein, jeg bruger den sorte leopard, der hedder “Exstravanza”, den er meget intens i farven – men der er lavet flere forskellige “udgaver” så der er en mascara til hvert behov hos den enkelte.
Den giver vitterligt meget volume (dog har jeg naturligt mange vipper) og længdemæssigt får den det ypperste ud af mine vipper.
Synes det er en meget god mascara – (der er også mange der er glade for Chanels, men jeg synes faktisk HR er lige et tak bedre) hvad ærgerligt er, at jeg aldrig har talt med en kvinde før som har skænket HR en tanke.
God kristiflyvefart herfra 🙂

Helene Randløv

Hej Camilla Louise
I gamle dage… Høhø! Der ELSKEDE jeg HR, faktisk brugte jeg sjældent andet makeup, men så blev det så kedeligt og jeg faldt for noget andet. De sidste mange HR mascaraer har dog skuffet mig, men det kan da være at jeg lige skal give dem en chance igen…
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *