Cocopanda.dk: Et online shoppeunivers

23.03.15
Cocopanda.dk
Cocopanda.dk
Alle billeder er lånt fra Cocopanda.dk

Sponsoreret indlæg

I februar spurgte en læser, hvorfor vi aldrig linker til Cocopanda.dk, til det kan jeg kun sige, at det ikke er noget vi bevidst har undgået. Nogen gange er det bare meget godt at blive prikket på skulderen… Især når det handler om gode tilbud på beauty produkter.
Når det kommer til webshopping, kan jeg vist lige så godt indrømme, at jeg er lidt af et vanedyr… Selvom jeg sagtens kan undskylde mig med, at det er tiden, der er en mangelvare, så er det altså rart at surfe rundt i de webshops, man kender. Så handler det jo bare om at kende de rigtige… og nu tror jeg endelig, at jeg har opdaget, hvad alt snakken om Cocopanda.dk går ud på.

Gode priser
Hvorfor jeg aldrig har fået tjekket Cocopanda.dk ud før, kan jeg ikke rigtig svare på. Faktum er dog, at det, som var mit første besøg forleden, langt fra bliver mit sidste. Der var nemlig både en god oplevelse, og samtidig en påmindelse om alle de ting jeg har lyst til at købe… Det lyder dyrt, men det behøver det ikke at blive, hos Cocopanda.dk er der nemlig virkelig ofte kæmpe besparelser at hente.
Hver uge er der nye skønne tilbud på sitet, hvor du kan spare helt op til 70 % på udvalgte varer. Derfor kan det godt betale sig at holde øje med dine egne favoritter.

Bredt sortiment og stor overskuelighed
Du kan næsten finde alt hvad dit hjerte kunne begære af makeup, hudpleje, kropspleje, dufte, hårpleje og alt mulig andet skønheds og plejerelateret. Cocopanda.dk er med andre ord et online shoppeunivers til dem med hang til skønhedsprodukter. Se bare på forsiden, der er alle mulige lækre produkter med kæmpestore rabatter, i hvert fald har jeg ikke svært ved at blive fristet. Hvad med dig?

Indkøbsseddel til næste shoppetur…
Nu hvor jeg sidder her og skriver et indlæg om sortimentet på Cocopanda.dk, så faldt min opmærksomhed på nogle helt andre ting, end da jeg shoppede forleden. De ting som landede i kurven, da jeg shoppede, får du snart at se… for på torsdag vil jeg nemlig blandt andet skrive om de ting, som jeg har hygget mig med at teste og så er der en lille overraskelse…

  • Det første jeg faldt over var Nyx Dream Catcher Shadow Palette i farven Dusk Til Dawn, selvom det nok mest var navnet, som fangede min opmærksomhed, fordi jeg elsker Tarantino og hans hylende morsomme fortolkning af vampyrtemaet i From Dusk Till Dawn. Paletten ligner en af de paletter, som jeg elsker at tage med på ferie, fordi du kan bruge den både til helt stille hverdagslooks og mere vovede looks til om aftenen.
  • Så fandt jeg den mascara, som min meget nikkelallergiske veninde elsker. Hun sværger til Jane Iredale Longest Lash Thickening and Lengthening Mascara, fordi hun ud over at tåle den er super tilfreds med effekten på vipperne. Det er ikke en mascara jeg selv bruger, men hun er glad, og det er det vigtigste for mig! Og jeg tænkte, at det er et godt tip, hvis du døjer med nikkelallergi.
  • Det virkelig fine sæt fra EOS med en håndcreme og hele to af deres fine Lip Balms: en Strawberry Sorbet Smooth Stick lip balm og den fine Pomegranate Raspberry Smooth Sphere lip balm, og så er der håndcremen Berry Blossom hand lotion, som er en af mine favoritter til tasken.
  • For et års tid siden prøvede jeg en foundation, som lå SÅ fint på huden, at jeg aldrig rigtig har fået den ud af hovedet… den må jeg have fat i! Det var Glo Minerals Liquid Luxe Foundation SPF15, ikke nok med at den føles virkelig rar på huden, så fik den min på daværende tidspunkt sindssygt tørre hud til at fremstå helt velfugtet… Det må siges at være en bedrift ud over det sædvanlige!
  • Min meget søde veninde kunne slet ikke overskue, at jeg ikke havde prøvet Real Techniques penslerne og derfor købte hun Core Collection til mig. Selvom jeg var sen til at falde for dem, så elsker jeg nu Real Techniques Core Collection penslerne så meget, at jeg bliver nødt til at eje et sæt mere, fordi jeg hader at skulle rengøre penslerne undervejs, når jeg tager makeup på.
  • Bliver du også nysgerrig, når du har hørt om et produkt mange gange? Det gør jeg, og NYX Butter Lipstick i farven Sweet Tart må jeg snart eje. Det lyder som den perfekte kombination af pleje og læbestift, og farven er bare smuk…
  • For mange herrens år siden, da jeg tog mig tid til at kigge på videoer på YouTube, hørte jeg hele tiden om NYX Jumbo Eye Pencil Milk. Og denne magiske blyant er blevet brugt mere end flittigt, siden den endelig blev min. Faktisk er den blevet brugt så flittigt, at det er ved at være et problem at spidse den. Så jeg må have en ny!

Det var bare et par af de ting, som jeg overvejer at købe fra Cocopanda.dk, enten fordi de er spændende, eller simpelthen fordi de mangler i samlingen. Hvad står der på din indkøbsseddel over skønhedsprodukter?

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Cocopanda.dk

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
15 kommentarer
Gigi

Sidst jeg handlede hos Cocopanda var for at supplere min mineral foundation fra Youngblood. Prisen var 199,- + forsendelse, hvilket jo nærmest er til at tude af begejstring over, når man tænker på, at normalprisen ligger omkring de 400 kr. Det er bestemt heller ikke sidste gang, jeg handler hos dem. 🙂

Gigi

Edit: og lige nu ligger prisen så på rørende 149,- Hm.. måske man skulle supplere lidt mere! 😉

Helene Randløv

Hej Gigi
Hold da fast er den blevet så dyr? Den gang jeg brugte YB fast kostede den lige omkring lige under 300 og så steg den til 315 kroner 😛 Det er vist længe siden 😀
Kh. Helene

Sabina

Nu er det ikke for at slå skår i glæden hos jer, men(!) jeg har nu et par gange stødt på folk der har stillet spørgsmålstegn ved ægtheden på nogle af Cocopandas produkter. Om det er sandt, skal jeg absolut ikke gøre mig klog på, men det gør mig da som kunde en del usikker på mine varer. Jeg har endnu ikke selv købt hos Cocopanda, alene af den grund at jeg ikke ved hvad jeg skal tro på.

Helene Randløv

Hej Sabine
Parallelimport er jo hvad det er, og det er Cocopanda.dk’s produkter også. Det er de endda så venlige at fortælle helt åbent på deres site.
Kh. Helene

Stine

Jeg har handlet et par gange hos Cocopanda, og jeg er ret sikker på at produkterne er ægte. Men deres førpriser er mange gange sat meget højt og de er ikke altid det billigeste sted at handle. Så jeg googler altid varen inden jeg bestemmer mig for hvor jeg handler 🙂

Helene Randløv

Hej Stine
Det er virkelig fornuftigt :-*
Kh. Helene

Julie

Kære Pudderdåser.
Et lidt random sted at placere spørgsmålet – jeg beklager. Jeg har besluttet mig for at investere i en Mason Pearson hårbørste og escentual.com ser ud til at være et af de billigste steder at købe den. Jeg ville blot høre, om I mon kan oplyse mig om hvor lang tids leveringstid jeg sådan cirka skal regne med? Og derudover høre om I ikke på mirakuløs vis ligger inde med en rabatkode dertil, som gælder sådan ca. nu? 😉
På forhånd mange tak.

Helene Randløv

Hej Julie
Nej, der er desværre ingen rabatkode i øjeblikket. Vi skal nok sige til, når der er en igen. Leveringstiden kan jeg ikke lige huske… mener det er omkring en uge, men det vil jeg ikke love.
Kh. Helene

Marie Jessen

Super godt post! Jeg har længe overvejet at shoppe lidt på Cocpanda – og du har helt sikkert fristet mig lidt mere. Lyder som en vildt god side.

Helene Randløv

Hej Marie
God shopping :-*
Kh. Helene

Sarah

Hold da op, de har virkeligt skruet priserne på Nyx i vejret!
Købte Nyx fra cherryculture.com, i USA er det et virkeligt billigt mærke. Den der Dusk Til Dawn-palette ligger til 15 USD (102 DKK) og lige nu 9 USD på tilbud.
Selvfølgelig, hvis man bestiller fra USA må det maks være omkring 81 kr eller sådan noget før man skal betale moms og told og ting, så det kan jo heller ikke betale sig.
Det er altså bare lidt en røver, synes jeg 🙁

Helene Randløv

Hold da op :-O
Det var lidt af en prisforskel!
Kh. Helene

Sasha

Jeg ved ikke om det er det rigtige sted at stille spørgsmålet, men ved i hvorfor billedet af Real Techniques starter set ser anderledes ud på cocopandas hjemmeside end på magasins hjemmeside? Er det ægte Real Techniques eller har indpakningen bare skiftet udseende?

Helene Randløv

Hej Sasha
Jeg kan ikke se forskellen? Er det mon et andet kit, du tænker på?
http://m.magasin.dk/starter-set/VA03644680-00000001_061.html
https://www.cocopanda.dk/product/3051147/real-techniques-starter-set
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *