Tirsdagstip: Sådan gør du læberne kysseklare

Kérastase Discipline Fluidissime

Kérastase Discipline Fluidissime

Foto: Kérastase

Balsamspray er genialt! I øjeblikket bruger jeg stort set Kérastase Discipline Fluidissime dagligt, også selvom jeg ofte har brugt balsam i badet. I takt med at mit hår er blevet længere, og især efter jeg fik lavet lyse striber før jul, har det været lidt mere udfordrende at rede håret efter badet om morgenen. Min tålmodighed med tidskrævende aktiviteter kan ligge et meget lille sted, og derfor er Kérastase Discipline Fluidissime min gode ven.
Med stor skam må jeg nok erkende, at jeg har taget min gode ven for givet, fordi forleden beviste den med så overbevisende tydelighed, at det er et af de der helteprodukter, som bare SKAL have en plads på hylden.

Høstak
Som nævnt bruger jeg Kérastase Discipline Fluidissime næsten dagligt, og i skyndingen glemmer jeg måske lidt at værdsætte, præcis hvor meget tid jeg egentlig sparer. Forleden besluttede min ældste søn sig for at gå i bad og vaske hår en time inden, han skulle ud af døren. Så langt et hår, som han har, kræver arbejde og meget tid at holde, og jeg hjælper ham gerne med det.
Vi har en aftale om, at jeg lige kvalitetstjekker hans arbejde undervejs, sådan at han er sikker på, at han ikke har overset noget shampoo eller hvad ved jeg. Det led sprang vi over den dag, fordi det jo skulle gå lidt stærkt, det fortrød både han og jeg, for da han kom ud af badet lignede hans hår en høstak. Det har ALDRIG været så filtret før, og han kiggede lettere desperat på mig i håb om, at jeg på magisk vis kunne rede håret ud.

Ellebælle
Selvom jeg har ret godt styr på, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt i ældstens hår, men der var ingen af de produkter, som vi plejer at bruge, der ville kunne klare opgaven. Tiden var knap og høstakken var mildest talt skræmmende. Vi plejer at bruge helt forskellige produkter, fordi mit hår jo er fint og skandinavisk, og hans er groft, kraftigt og kruset.
Hvad der fik mig til at gribe efter min Kérastase Discipline Fluidissime ved jeg egentlig ikke, men det viste sig at være et klogt valg, for børsten smuttede bogstavelig talt lige gennem håret. Sædvanligvis er sådan en børstning lidt af en tidssluger, så da vi var færdige på bare et kvarters tid, rystede ældsten overbærende på hovedet med ordene: ”hvad var egentlig problemet?”. Indsæt selv løftede øjenbryn og teenagerarrogance.

Løfter
Kérastase Discipline Fluidissime er en klassisk balsamspray, men den kan også noget andet. Den beskytter mod varmen fra styling, den giver håret glans og sørger for, at håret forbliver glat og ikke kruser. Sædvanligvis kan det godt være en tung opgave at få fylde i håret efter påføring af balsamspray, men Kérastase Discipline Fluidissime er lettere, og håret føles på ingen måde tynget. Effekten af ganske få spray er, at håret også er let at rede ud om aftenen. Mængden til mit hår er selvklart ikke samme mængde, der skal bruges til ældstens hår. Det unikke er, at den gør noget godt for os begge to.

Kérastase Discipline Fluidissime koster 280 for 150 ml. og du finder den hos frisøren og online hos iloveshampoo.dk og NiceHair.dk. På Lookfantastic.com finder du også Kérastase, i øjeblikket får du endda 20 % rabat.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

14 kommentarer

  • Christin Frandsen

    Lille tip. Den kan købes på lookfantastic.com til knap 150kr. Gratis fragt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Christin

      Tak for tippet :-) Det link tilføjer jeg da lige!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selma

    Den ser interessent ud- jeg er altid på udkig efter produkter der kan tæmme mit krussede og krøllede hår.
    Er der egentlig silikone i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Selma

      Ja, det er der. Det er dog en anden og lettere silikone end der er sædvanligvis er i. I går faldt jeg over et site med debat om curly girl metoden, som mente at denne form for silikone var okay. Men jeg skimmede det kun…

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Eeeeelsker den! Bruger den i mit våde og undgår på den måde frizzyhair. Klart en af mine yndlings.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Vi er helt enige Mia, det er også min yndlings!

      kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hos Nicehairs er prisen 229,- kr.
    og i denne md. er der oveni -25% rabat, ved brug af rabatkode “februar”.
    Så prisen i Februar er helt ned på 168,75 kr. Lageret skal vist fyldes op…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Hansen

    Jeg vil også gerne sige tak for det her geniale og brugbare indlæg. Fantastisk! Er ellers ret vild efter at få lokkerne i Kerastase’ s nye Cronologiste serie, men nu skal der vælges. Hhmmm. :-)

    Og så kom jeg lige i tanke om, at jeg slet ikke har fortalt nogen om min lille Sephora ‘hemmelighed’. Og jeg brænder efter at løfte lidt af sløret!
    Jeg er sammen med 49 andre i DK og Sverige med til at teste en helt ny, innovativ og banebrydende mascara, der snart snart skal se dagens lys.
    Oooog – jeg tør godt at afsløre, at jagten på den mest perfekte mascara e n d e l i g kan indstilles. Læn jer trygt tilbage, de damer.
    Hvilket mærke den er, må tiden vise, for det er SÅ hemmeligt – også for os, der tester.
    Jeg har dog en anelse…
    Og kan slet ikke vente med at se, om jeg gætter rigtigt. Suuuper spændende!
    Hilsen en glad Bambi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Christina
      Hvis du har lidt tålmodighed, skal jeg nok teste den snarest! Jeg er virkelig glad for Discipline serien, med Kérastases eneste sulfatfrie shampoo. Den er rigtig god og dufter skønt!

      Sikke en spændende hemmelighed! Jeg har også en anelse om mærket, men glæder mig til at du eller de løfter sløret!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Hansen

    Det lyder da som en super luksus aftale.
    Jeg venter hellere end gerne på endnu en velskrevet og ærlig anmeldelse fra din side. Det vil jeg glæde mig rigtig meget til.
    Og så kan jeg jo klikke en balsamspray hjem i mellemtiden på de andre læseres anbefalinger. Og måske en shampoo… Jeg var nemlig ikke en gang klar over, at det er en sulfatfri én af slagsen og det frister unægteligt.
    I Cronologiste serien er det især den specielle scrub til hovedbunden og parfume-olien, der lyder spændende.
    Eller hvad siger du?

    Rigtig god weekend
    Jeg er virkelig glad for, at have fundet jeres blog. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Christina
      Hold da op en tillid <3 Tak for den!
      Den sulfatfrie shampoo er også helt ny på det danske marked, så den er der ikke ret mange, der kender endnu.

      Parfumeolien er meget speciel, og virkelig skøn efter min mening. Ved første snif synes jeg mest, at den duftede af mormor, men i mit hår duftede den fantastisk. Sådan lidt Iso E Super (Escentric Molecules) agtigt. Scrubben er sjov, jeg har sat det frem, så jeg kan tage billede og teste i morgen :-*

      Rigtig god weekend til dig også :-* og tak igen!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Hansen

    Hvor herligt!
    Det er da mig, der siger tak. :-)

    Fortsat rigtig god søndag.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Sådan gør du læberne kysseklare