Fredagsfavorit: Clarins Kit Sourcils ”Pro”

05.12.14
Clarins Kit Sourcils ”Pro”

Clarins Kit Sourcils ”Pro”

Der er mange kits til øjenbrynene på markedet… Og Clarins Kit Sourcils ”Pro” er måske bare endnu et… Og så alligevel ikke, for det er et meget fint kit. Det er en lille æske med både pincet, pensel, farve, voks og highlighter, med andre ord der er det hele… Samtidig er det jo Clarins, og det betyder i sagens natur, at det samtidig er pænt. Helt generelt er jeg ret vild med de der øjenbrynssæt, fordi det er meget smart, når det hele er samlet i et sæt, så ved du nemlig altid, at der er styr på brynene, når du har kittet med. Og i en snæver vending, kan du også bruge skyggerne på øjnene og så mangler du i virkeligheden kun en mascara…

Fru Skovsnegl
Der er tre rigtig gode farver, som alle er kolde… Det med farverne kan ellers godt gøre mig lidt nervøs, for det er ikke altid, at det er til at se med det blotte øje, om en mørk skygge er for rød eller ej. Er farverne for røde til mig, ligner det, at jeg har to røde skovsnegle i stedet for øjenbryn, og det er ikke et look, jeg er særlig begejstret for. Det er desværre sket ualmindelig mange gange, at jeg har prøvet en øjenbrynsfarve eller skygge, som er for rød, det er ikke et kønt syn. Og farverne i Clarins Kit Sourcils ”Pro” er på ingen måde røde!

Grundform
Selvfølgelig skal der være nogenlunde styr på grundformen af brynet, men er der det, kommer du altså virkelig langt med Clarins Kit Sourcils ”Pro”. Selvom pincetten ikke er den bedste jeg har prøvet, så er den glimrende til lige at fjerne et vildfarent hår eller to. Og penslen og applikatoren i kittet fungerer også helt fint, selvfølgelig er de små, men det synes jeg personligt er en fordel. Fordi det er på mange måder er lettere at manøvrere en kort pensel frem for en længere, i hvert fald når det gælder optegning af øjenbrynene.

Clarins Kit Sourcils ”Pro” koster 350 kroner, og du finder det hos alle forhandlere af Clarins: Udvalgte Matas og parfumerier, Sephora og Magasin, som også sælger sættet online.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Amalie

Uuh det ser lækkert ud.. og totalt praktisk! Måske man skulle anskaffe sig sådan et! 🙂

Anette Olsen

Jeg bruger en øjenbrynsblyant med highlighter i den anden ende, fra mærket E.L.F. Den er ganske god.
Jeg synes at makeupkits er rigtig gode, ulempen er dog at man hurtig ender med flere (næsten) identiske redskaber.

lene

Viser billedet/vejledningen at man kan bruge skyggerne på øjenlåget osse?

Trine

Har selv haft dette kit i over et år nu, og bruger kun den! Helt klart pengene værd, og så holder den næsten evigt.. 🙂

Karina Konrad

Så var der lige -25 % på al makeup i Salling… Ups!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *