W7 kontra Urban Decay Naked 2 og 3

13.11.14
W7 vs. UrbanDecay

W7 vs. UrbanDecay

Hey Helene… De dersens W7 In The Buff & In The Nude paletter fra Normal, som ligner Urban Decay Naked 2 og 3… kunne du ikke lige teste dem? ”Nu har jeg hørt så meget om dem, og jeg vil gerne vide, hvor gode de egentlig er… Og hvor meget ligner farverne i W7 In The Buff & In The Nude egentlig farverne i Naked paletterne”.
Nogle dage senere havde jeg lånt mig til Urban Decay paletterne, og W7 In The Buff & In The Nude paletterne lå i postkassen med en kærlig hilsen fra Randers.

Ægte kærlighed?
Som du ved, hvis du læser med på bloggen regelmæssigt, så er det Katja, der har en svaghed for alle de der brune farver. Mine præferencer er en del anderledes… Det involverer måske en neutral farve, men min kærlighed ligger hos farverne, og de behøver bestemt ikke at være hverken pastelagtige eller nedtonede for at falde i min smag. Man kunne derfor godt argumentere for, at det ikke burde være mig, som sammenligner paletterne… På den anden side har jeg jo nok den største erfaring med øjenskygger, og selvom de er brune, så er det trods alt øjenskygger.

Urban Decay
Hvis du bare en eneste gang har kigget lidt på YouTube, så har du med garanti hørt om Urban Decay Primer Potion og Urban Decay 24/7 Glide-On Eye Pencil. Det gjorde jeg i hvert fald dengang, og ret hurtigt var Urban Decay noget, som stod på ønskesedlen. Der har da også været flere Urban Decay produkter i brug i tidens løb, men aldrig noget, som virkelig har taget over for noget andet.
Og så var det jo, at hele den der hype omkring Naked paletterne startede for nogle år siden… og siden dengang er alle, jeg kender, faldet i svime over de nu fem paletter.

W7 In The Buff & In The Nude kontra Naked 2 og 3

W7
Der er rigtig mange mærker, som man ikke lige kender… W7 har jeg faktisk hørt om, men det er ikke et mærke, jeg har testet før eller egentlig tjekket ud. Det har jeg nu og selvom mit hjerte ikke ligefrem banker for neutrale paletter, så har det alligevel været sjovt at kigge på forskellene mellem Urban Decay og W7. Og for at tage brodden af… så er forskellen stor! W7 har rigtig mange produkter og indpakningen er let at genkende fra en hel del andre mærker. Det er ikke det, dette indlæg skal handle om, da jeg kiggede på det engelske site, var det bare noget af det, som lige sprang i øjnene…

W7 In The Buff og In The Nude

In The Buff kontra Naked 2
Er der forskel på paletterne? Ja, det er der bestemt, der er kæmpestor kvalitetsforskel, mange er farverne er heller ikke ens, men som du selv kan se på billederne, så ligner de tilnærmelsesvis hinanden.
Hvis økonomien ikke tillader dig at købe Urban Decau Naked 2, så er In The Buff en god erstatning. Dog vil jeg mene, at det er noget af en overdrivelse at kalde den en ”dupe” for Naked 2. Teksturen i de fleste af øjenskyggerne er helt anderledes i W7 paletten, og selvom farverne ligner ret godt, så kan man på ingen måde opnå det der næsten folieagtige look, uanset hvilken primer man bruger.
De farver fra Naked 2, som adskiller sig mest fra de tilsvarende i W7 In The Buff, er: Verve og Busted.

W7 In The Buff vs. Urban Decay Naked 2

Øjenskyggerne øverst er fra Naked 2 paletten og fra venstre mod højre er det: Foxy, Half Baked, Bootycall, Chopper, Tease, Snakebite, Suspect, Pistol, Verve, YDK, Busted og Blackout.
Øjenskyggerne i nederste række er fra W7 In The Buff og fra venstre mod højre er det: Buff, Camel, Sand, Dust, Chocolate, Topaz, Earth, Storm, Silk, Wave, Thunder og Onyx.

In The Nude kontra Naked 3
Der er ret stor forskel på disse to paletter og så alligevel ikke. Det er både tekstur og farver, der er forskellige, en del af dem er ikke så lette at sammenligne. Igen er der selvfølgelig stor forskel på kvaliteten og at kalde dem ”dupes” er nok at gå lidt langt. Det er især konsistensen på de forskellige skygger, som er markant anderledes. In The Nude smuldrer let og drysser derfor også en del, mens mange af skyggerne i Naked 3 paletten er næsten cremede.

W7 In The Nude vs. Urban Decay Naked 3

Øjenskyggerne øverst er fra Naked 3 og fra venstre mod højre er det: Strange, Dust, Burnout, Limit, Buzz, Trick, Nooner, Liar, Factory, Mugshot, Darkside og Blackheart.
Øjenskyggerne i nederste række er fra W7 In The Nude og fra venstre mod højre er det: Latte, Angel, Venice, Marilyn, Copper Pot, Sun Kissed, Alice, Bad Manners, Coffee Cup, Mud Slide, Tokyo og Fashionista.

På mandag bliver Urban Decay lanceret inde i Magasin på Kongens Nytorv. Priserne på paletterne kender jeg endnu ikke, men Normal sælger W7 paletterne til cirka 50 kroner stykket.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
15 kommentarer
Pernille

Jeg synes ellers min naked3 drysser meget – så er lidt overrasket over at du skriver den er cremet. Har overvejet om det er en efterligning, men har købt den på et site, hvor I engang linkede til den, så mon ikke den er ægte nok.

Helene Randløv

Hej Pernille
Jo, jeg er sikker på, den er ægte, hvis den er købt på en af de engelske webshops, som vi linker til hele tiden! Er det alle farverne, eller er det nogle af dem? Måske er penslen for hård?
Kh. Helene

Pernille

Ja umiddelbart synes jeg det er dem alle der drysser. Jeg har ellers nogle dyre pensler i magasin – men de kan da sikkert sagtens være for hårde. Tak for svar 🙂

Helene Randløv

Hej Pernille
Helt generelt skal man være meget mere “blid” med øjenskygger end man lige forventer. Nu har afleveret de lånte paletter tilbage, men jeg hører lige min veninde, hvad hun siger med konsistensen. Jeg havde jo ingen problemer, men det kan jo sagtens være, at hun har haft det. De skygge, der oftest drysser mest, er dem med rigtig meget glitter.
Hvilke pensler bruger du, kan du eventuelt linke til dem? Jeg har i laaaaang tid villet skrive et indlæg om mine yndlings pensler, jeg har bare ikke fået taget mig sammen endnu…
Kh. Helene

Pernille

Jeg kan ikke få lov at svare på din kommentar, så nu svarer jeg her. Mine pensler hedder “tapered eyeshadow” (http://www.bareescentuals.com/Tapered-Shadow-Brush/US33077,en_US,pd.html) og “eye defining (http://www.bareescentuals.com/Eye-Defining-Brush/US26379,en_US,pd.html)” fra Bare escentuals. Men jeg er helt enig i, at det er dem med glitter, der er værst.
Jeg glæder mig til at læse om yndlings pensler. Jeg synes virkelig det er en jungle, og jeg er meget forfalden til bare at bruge fingrene – og har ikke altid forstået det med pensler – selvom man jo kan lave nogle helt andre finesser med en pensel. PS tusind tak for dine svar :=)

Helene Randløv

Hej Pernille
Jeg beklager det skrækkelig sene svar :-/
Min erfaring er, at penslerne fra Bare Minerals er ret hårde, det synes jeg i hvert fald. I øjeblikket bruger jeg stort set kun pensler fra Real Techniques, som jeg ærlig talt synes er helt geniale! Sephoras nye penselserie er jeg også ret begejstret for, men som sagt, så skal du nok få et helt indlæg dedikeret til mine yndlings pensler :-*
Tak for tålmodigheden <3
Kh. Helene

Mette

UHHH, spændende! Jeg har aldrig hørt om W7 før. Virkelig interessant læsning!

Helene Randløv

Hej Mette
Tak! Det havde jeg, men W7 er på ingen måde stort i Danmark… og slet ikke før Normal.
Kh. Helene

Katrine

Sleeks paletter au natural og storm er flere steder blevet kaldt dupes, jeg er super tilfreds med sleeks kvalitet og til ca 90kr er prisen til at overkomme

Helene Randløv

Hej Katrine
Jeg har rigtig mange paletter fra Sleek, også dem du omtaler, umiddelbart har jeg slet ikke selv tænkt den tanke, at de var dupes, men det vil jeg da lige kigge på ved lejlighed.
Kh. Helene

Berit

Man kan faktisk allerede købe UD på Magasins hjemmeside, og her står de til 365 kr. pr. stk. 🙂

Helene Randløv

Ja, det kan man fra i dag klokken 8.00, og på mandag klokken 17.00 er de at finde ved Urban Decay counteren i Magasin.
Kh. Helene

lene

Jeg har to af nakeds og jeg høster altid mange komplimenter når jeg har dem på, også af make-up artister… Glæder mig til at se produkterne live i magasin!

Liselotte Alminde

Er Urban Decay gode for “os der er lidt sarte” med hensyn til at tåle makeup ?

Helene Randløv

Hej Liselotte
Jeg har ikke oplevet nogen former for ubehag, men det er selvfølgelig også kun mine øjne, der er sarte.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *