På date med dåsen i Magasin Kgs. Nytorv og Aarhus

Tirsdagstip: Bliv fri for de sure tæer

Ilse Jacobsen Flipflops

Foto: Ilse Jacobsen

En af vores trofaste læsere har stillet et spørgsmål, som jeg rigtig gerne vil svare på. Sagen er den, at ligegyldigt hvor meget fødderne bliver vasket, skrubbet og filet, så lugter de alligevel.
Det er et problem, jeg kendte rigtig godt før i tiden. Og jeg har prøvet alle mulige og umulige ting, for at blive varmen og stanken kvit.

Vil du ikke nok vaske dine tæer?
Ovenfor skrev jeg stanken og ja, det står jeg ved… Er du gal, hvor mine fødder lugtede. Titlen på dette afsnit er en sætning fra det virkelige liv… Min søde veninde havde ringet til mig en søndag, hvor jeg havde været ude og løbe en tur og i det hele taget svedt, det var sommer, og det var varmt… Hun var rigtig ked af det, fordi hun og kæresten var gået fra hinanden og bad mig komme over. Jeg advarede mod mit ildelugtende selv, men hun sagde, at jeg bare skulle skynde mig.
Vi har grinet af det lige siden, for det endte altså med, at hun hulkende bad mig vaske fødderne.

Svamp og lugt
Desværre hænger de varme fødder uløseligt sammen med sved, og i visse tilfælde resulterer det i det ene angreb af fodsvamp efter det andet. Der findes selvfølgelig skrappe sager som iontoforese, botox indsprøjtninger og operative indgreb. Det er kun førstnævnte, jeg selv har prøvet, og det var på ingen måde en succes, og jeg har heller ikke hørt gode historier om Botox. Det eneste, der har virket for mig, er at undgå de varme fødder, og det gør jeg ved at undgå lukkede sko i kunstige materialer.
Forleden mødtes jeg med skønne Rasmus fra RAZspa, han kender også til problemet og har i årevis brugt en potent hjemmeblandet fodpudder, som han nu også sælger i sin shop.
Min far har virkelig også haft stinkende fødder, og hans løsning er uldsokker… Selv hader jeg at have strømper på, og hvis ikke folk synes jeg var sær nok i forvejen, så gik jeg helt seriøst stadig i klipklapper…

Bakterier
Hvis skoene kan tåle det, kan du eliminere lugten med noget, der dræber bakterier… Jeg har engang vasket et par løbesko i Rodalon, og det var virkelig effektivt, om end det selvfølgelig er lidt vovet, fordi skoene kan tage skade af den behandling.
Et andet gammelt tip er at blande 3 dele husholdningssprit (ethanol) med en del Rodalon og derefter hælde det i en sprayflaske. En lille smule af den blanding skal du så spraye ned i skoene, hver gang du har haft dem på… Det er effektivt!
Desinficerende midler dufter ikke af roser… Så det kan være en god ide, at finde en passende duft til din bakteriedræberspray.

Deodorant
Problemet kan af og til løses ved at finde den rette antiperspirant. Den skal bruges på fødderne dagligt og kan minimere problemet. Min egen favorit til formålet er Rexona Maximum Protection, som er en cremedeo, som modsat andre kan bruges om natten og vaskes af om morgenen. Det synes jeg personligt er at foretrække. Udover Rexona er der alle de gængse og mere potente antiperspiranter med aluminium (Safety 5, Perspirex og Google vil sikkert hjælpe med rigtig mange andre). Uanset hvad du vælger, er det selvfølgelig vigtigt at læse vejledningen.

De skønne klipklappere på billedet er fra Ilse Jacobsen, de koster 150 kroner og de kan blandt andet købes i Ilse Jacobsens egen webshop.

 



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

20 kommentarer

  • inger hansen

    En virkelig effektiv spray til sko er denne: http://www.alun.dk/shop/biospray–effektiv-lugtfjerner-for-fivefingers.htmlspray – fås også som vaskemiddel samme sted fx til sportstøj – virkelig, virkelig godt! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op, har aldrig vidst at nogen kunne have så alvorlige problemer med fødderne:-(
    Godt at emnet bliver taget op…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Tina
      Altså mit problem har altid været i småtingsafdelingen, jeg kender vitterligt nogen, hvor svedmængden opløser skoene :'(
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Matas fodpudder er altså rigtig god til at holde stanken nede… pulver I skoen inden du tager den i brug og efter. ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg har ellers heller aldrig haft problemer med lugtende fødder, indtil en dag for nogle måneder siden.. Og jeg kunne først ikke forstå det, fordi jeg havde været i bad aftenen inden, men mine varme fødder stank.. så kom jeg på at jeg havde smurt mine fødder med matas carbamid lotion, som jeg ellers ikke plejer, i stedet for fodcremen.. så det var ingen succes med den multitasking.. :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Pernille
      Adddrr…. Det var da en træls bivirkning :-(
      Men tak for advarslen!
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie

    Rigtig godt indlæg, har efterhånden oplevet mange der har været fortvivlede over netop dette! Mit bedste råd mod sved er klart limesaft. Man tager bare en helt almindelig limefrugt og smører saften under fødderne, lader det tørre ind i cirka 10 min, og så skyller man bare af. Saften får porrerne til at trække sig sammen: og dermed mindre sved! Jeg bruger det tit under armene hvis jeg har en periode hvor jeg er stresset, det virker bare. Og så er det jo helt naturligt ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Melanie
      Det råd har jeg aldrig hørt før :-)
      Det lyder da nemt, om end min hud nok ikke ville blive glad.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vesna Barbu

      Tak for svar, må ud og købe en Lime og prøve

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andreas

    Hej Pudderdaaserne:-)

    Jeg kan være med når det drejer sig om at svede fra sine fødder. Jeg lider af det der hedder hyperhidrosis. Det er en unormal svedtendens fra forskellige steder på kroppen. I mit tilfælde er det fødderne der sveder utroligt meget! Jeg har endelig fået gjort noget ved mit problem. Botox var løsningen! Til alle jer der føler at de sveder utroligt meget, søg på hyperhidrosis på Google, der er hjælp at hente. Jeg har prøvet mange forskellige metoder bla. Anti perspirant, natur medicin osv, men for mig var botox løsningen.

    Vh Andreas

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Andreas
      Mange tak for at dele din erfaring! Jeg er vildt nysgerrig og vil meget gerne vide noget mere om dine erfaringer! Vil du skrive til mig på helene@pudderdaaserne.dk?
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Min kæreste har også varme fødder, hvilket især er et problem om sommeren. Han har, efter mange opfordringer fra mig, altid to par sko at skifte mellem, og sprayer skoene med en blanding af eddike og vand. Det fjerner klart det værste af lugtgenerne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Anna
      Tak alligevel for tippet :-*
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil

    Er det en del Rodalon til 3 dele sprit?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Bodil
      Ja, altså der er sikkert andre “opskrifter”, men det er den, jeg bruger :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vesna Barbu

      Hej Helena ❤️
      Tak for dit svar, hvad er rodelon ? har aldrig hørt om det ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Vesna
      Det kan du læse her:
      http://www.rodalon.dk
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Hej. Vil også gerne komme med et råd. Jeg lagt min løbesko i blød i klorin i den samme opløsning der står på flasken kan bruges til badeforhæng og ligeså lang tid . Bagefter i vaskemaskinens skylleprogram. Herefter huske at tage sålerne ud og ldade skoen tørre efter brug. Fødderne putter jeg doedorant på efter råd fra jer. Resultat al lugt væk. Og det lugtede virkelig fælt. smørsyre hedder det vist den lugt der bliver dannet fra fødder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved at bambusstrømper burde afhjælp svedige og lugtende tæer. De skulle være antibakterielle og svedtransporterende. Jeg ved i hvert fald at hvis jeg går med bare tæer i mine sko så kommer de hurtigt til at lugte.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På date med dåsen i Magasin Kgs. Nytorv og Aarhus