Tirsdagstip: Sådan får du bløde hænder

Mit møde med Clean

Clean Skin og White Woods

Indlæg udarbejdet i samarbejde med Duftladen

Det er med stor undren, at jeg har læst om begejstringen for de efterhånden mange forskellige Clean dufte, som de fleste kvinder, jeg kender, er vilde med. Selv har jeg prøvet dem igen og igen siden lanceringen i 2002, men de har aldrig rigtig været et hit. Mens alle omkring mig har mindst en Clean duft i garderoben, stod jeg indtil for ganske nylig uden. Det har Duftladen ændret på…

Forfinet næse
En dag snakken faldt på de famøse dufte, fik jeg lov at se et duftdiagram, som beskriver og inddeler de mange forskellige dufte i natur kontra livsstil og lineær kontra kompleks. Og der fik jeg virkelig syn for sagen, for alle de dufte, som jeg har det stramt med, er på den lineære halvdel af diagrammet… Selvom jeg godt vidste det i forvejen, så fik jeg blot bekræftet, at min næse både er kræsen og en smule snobbet. Og det netop var her grunden til min modvilje mod Clean lå.
Diagrammet gav mig også blod på tanden til at dufte til de varianter, som er mere komplekse. Og det er de to Clean Skin og Clean White Woods, som jeg har testet i anledning af dette indlæg.

Duftladen
Der er så mange ting, man gerne vil skrive om, men alt for lidt tid til at gøre det. Og når nu muligheden om at skrive lidt om et besøg i webshoppen Duftladen bød sig, gav det rigtig god mening for mig at benytte lejligheden til at skrive om de dufte, jeg indtil nu har forsaget.
Webshoppen Duftladen har jeg besøgt mange gange, når jeg har fundet koder, tilbud og rabatter frem til jer, for der er et stort udvalg til virkelig fordelagtige priser. Jeg har i hvert fald tippet ham den langhårede om en af mine favoritter, som er næsten 200 kroner billigere, end den ellers er, han kender nemlig en, som snart har fødselsdag…

Skin og White Woods
Som nævnt ovenfor er de to dufte Skin og White Woods mere komplekse end de øvrige dufte fra Clean og derfor blev jeg lidt nysgerrig efter at prøve dem. Hvor Skin er lidt mere let og flygtig med noter af forskellige blomster og en sart bund af moskus, træ og vanilje, er White Woods mere kraftig med tydelige noter af træ og moskus, med lidt bergamotte, magnolie og sort peber i åbningen.

Din helt egen duft
De dufter dejligt hver for sig, men jeg er nu blevet lidt afhængig af at blande dem. På den måde får jeg nemlig en skøn rund og blød duft, som holder længe og alligevel har lidt mere kant, end de kan præstere hver for sig.
Tippet om at blande dufte har jeg vist skrevet før, det er en rigtig god måde at personliggøre din duft. Og du undgår med stor sandsynlighed at andre dufter præcis lige som dig.
Hvilke af Cleans dufte er du vild med? Og har du nogensinde prøvet at blande dem? Personligt har jeg overgivet mig til Cleans omfattende univers og jeg tvivler på at de Skin og White Woods bliver de sidste Clean dufte i min samling.

Hos Duftladen koster Clean 225 kroner for 30 ml. og du kan finde hele ni forskellige varianter.

Sponsoreret indlæg



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

45 kommentarer

  • Laura

    Kære Pudderdåser,
    Jeg er meget glad for jeres gode, ærlige blog, men synes dog at det er lidt ærgerligt at I pludselig laver så mange sponsorerede indlæg. Hvordan kan det være?
    Kan se at 3 ud af de sidste 4 indlæg har været sponsorerede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Laura
      Vi har altid lavet sponsorerede indlæg, og i perioder er der mange, mens der andre gange går uger og endda måneder i mellem. Når frekvensen synes voldsom i øjeblikket, hænger det sammen med det faktum, at jeg passer bloggen alene og derfor ikke har tid til at skrive alle de andre indlæg, som jeg plejer at fylde bloggen med, når der er sponsorerede indlæg.
      Selvom vi skriver sponsoreret, kan du og alle andre læsere være sikker på, at vores mening ikke er købt. Vi siger ALDRIG ja til at skrive om ting, vi ikke kan stå hundrede procent inde for.
      Vi skriver jo ikke på bloggen, hver gang vi har sagt nej til at skrive sponsoreret, og derfor kan det i de perioder med mange sponsorerede indlæg virke ekstra voldsomt.
      Pudderdåserne er en fuldtidsbeskæftigelse for både Katja og jeg, samtidig ligger der rigtig mange timers arbejde bag både indlæg, besvarelser af mails, kommentarer, opslag og beskeder på facebook. Vi vil gerne leve af Pudderdåserne, og det betyder altså at vores læsere ind i mellem, må leve med de sponsorerede indlæg.

      Det er forklaringen, jeg håber den vil blive modtaget i den ånd, den er skrevet <3

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      Kære Helene,

      Mange tak for svar. Det er dejligt med en forklaring, og jeg kan sagtens forstå dig.

      Kh Laura

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Laura
      Tak <3
      God weekend :-*
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Jeg bliver bare lige nødt til at sige, at jeg elsker den måde, du svarer på Helene – uden at gå i forsvarsposition, som mange andre bloggere ville gøre. Og jeg synes også, at Laura holder en virkelig pæn tone, SÅ skønt at se en saglig dialog i forhold til kommentarfelter andre steder, der lynhurtigt udvikler sig til muddarkastning!
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Trine
      Tak for det, det er vigtigt med god dialog, også selvom det ikke er de rare emner :-P
      Det er ikke altid nemt at svare på et angreb, men det var heldigvis slet ikke sådan Laura skrev. Og det er ærlig talt en befrielse, at der er nogen der spørger, for det minder også os om, hvornår vi skal holde igen med det ene og det andet. Og hvornår vi skal prioritere anderledes.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Er heller ikke fan af alle CLEAN-dufte, men elsker RAIN….blander den gerne med Escentric Molecules 01 (hvad synes I egentlig om den?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hihihi det er sjovt Louise, det er en af de andre duft serier, jeg ikke helt forstår. Jeg er ellers ret vild med mange af Geza Schoens øvrige dufte…

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Kan heller overhovedet ikke dufte den…men har flere gange haft kolleger, der siger: “Nøj du dufter godt” når jeg har den på ;-) Men selv føler jeg, at jeg bare spritser mig med (meget dyrt) vand ! :-( (derfor lidt Rain ovenpå) ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Min udfordring med dem, er at jeg sagtens kan dufte de forskellige noter i dem. Og så lugter jeg mest af mand med dem på :-( Det har jeg ikke rigtig lyst til :-P
      Er det Molecules 01 eller Escentric 01 du bruger?

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Molecule 01 unisex….hvad er forskellen på Escentric og Molecule? Først nu jeg bliver opmærksom på, at det er 2 forskellige :-P

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Forskellen er noterne. Escentric 01 dufter markant af iris, lime, rosenpeber og Iso E Super. Mens Molecule 01 er en ren opløsning af Iso E Super. Som du nok ved skabte Geza duftcult med Molecule 01 og der fulgte en del “molekyle” dufte i kølvandet på den. Senest har den danske parfumør Zarko Ahlmann Pavlov skabt nogle forskellige molekyledufte.
      Hvis du ikke allerede har tjekket dem ud, så er jeg næsten sikker på, at de vil være noget for dig.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Tak for forklaringen

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke selv nogen clean duft i skuffen, jeg kan selvfølgelig godt lide duften af renhed, nyvasket tøj osv men det er bare ikke nok for mig. Hvorimod clean skin er vokset på mig, og derfor har fundet vej til min ønskeliste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Camilla

      Ja, duften af renhed og nyvasket tøj og hud er selvfølgelig lækker… Faktisk har det altid undret mig, hvorfor der ikke er vaskepulver/skyllemiddel med de forskellige dufte! Skin er også rar <3

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget spændende at høre om. Hvad med Clean til boligen???

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Tina

      Produkterne til boligen har jeg testet i et stykke tid nu. Mine erfaringer deler jeg MEGET snart :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jytte

    Jeg er på min 2. flaske Skin. Elsker den! Skifter mellem den og Molecule 01 ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Jytte
      Den er også super dejlig!
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg er rigtig stor fan af Clean, dog er det sket over en længere periode. I starten sagde de mig ikke rigtigt noget og følte ikke de kunne stå mod mine andre favoritter, men nu… well damn ;) Jeg synes der er stor forskel på duftene, og sjovt nok er Skin og White Woods dem jeg mindst kan lide af dem alle.
    Min yndlings er helt klart Ultimate! Jeg kan ikke få nok af den… Og så har jeg også ret vild med Men Shower Fresh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Mia
      Lige de to stikker som nævnt helt af fra de andre i forhold til kompositionen. Så det er slet ikke sært, at det netop er dem, du ikke er glad for :-*
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anne

    Ej hvor pudsigt. Synes heller ikke Clean dufte var noget særligt. Men disse 2 kunne jeg godt lide, og valgte at købe Skin. Havde så ikke lige overvejet at jeg næsten ikke ville kunne bruge den da jeg er nybagt mor og parfume og baby ikke lige går så godt sammen. Men de få gange det er muligt så bruger jeg den og jeg har fået mange komplimenter for duften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Anne
      Tillykke med den nye titel <3 Heldigvis løber duften ingen steder. Et lille tip, hvis du ind i mellem gerne vil nyde duften, kan være at bruge lidt i knæhaserne. Der kan du stadig få glæde af den, uden at baby behøver at blive tæppebombet med duftindtryk.

      Det var vitterlig kun det der duftdiagram, som fik mig til at prøve dem igen og det er jeg selvfølgelig glad for, jeg havde jo opgivet Clean…

      Kh. Helene

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Turid

    Åhh – jeg har sådan et ærgerligt forhold til clean parfumerne :( Jeg købte Skin for noget tid siden, og synes virkelig bare den dufter fantastisk, men ca. en halv time efter jeg har sprayet den på huden, så er duften forsvundet :( Hvilket jeg er SÅ ærgerlig over, fordi det er sådan en behagelig duft synes jeg – lige noget for mig, men jeg bruger den stort set ikke efterhånden, da den jo forsvinder lige så hurtigt som den kom på :( Så hos mig ligger den bare og samler støv – og tvivler på at jeg tør at investere i nogen af de andre dufte af frygt for at de laver samme forsvindingsnummer :(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Turid
      Har du prøvet at give huden en ordentlig omgang olie eller god fed body lotion? Det vil få duften til at holde længere :-*

      Læs eventuelt her:

      http://pudderdaaserne.dk/2012/01/04/tirsdagstip-fa-mere-glaede-af-din-parfume/

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Turid

      Det havde jeg faktisk ikke tænkt over – for jeg synes ikke det er et generelt problem for mig, kun i forbindelse med clean parfumen :) Men det er helt sikkert et forsøg værd :) For jeg har efterhånden lært ikke at gnide håndfladerne sammen og lade parfumerne ligge i skuffen :D Så må det prøves med noget olie :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Turid
      Hvis det virker er det i hvert fald ret nemt at løse problemet :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En Annen En

    Superinteressant! Jeg blev virkelig nysgerrig efter det duftdiagram og ledte forgæves på Duftladens hjemmeside og nettet i øvrigt. Kunne nemlig godt tænke mig lidt variation, men de sidste mange år er det kun Estee Lauders Intuition, der har passet min kræsne næse. Det ville være spændende at høre mere… en gang, når I er gennem alt det andet I har at lave…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej A
      Tak for det! Og tak for snoren :-P Den behøver jeg!
      Spørgsmålet og ønsket om at se det omtalte diagram er også kommet på facebook, så jeg har lige skrevet og spurgt, om jeg må vise det :-D Jeg kunne nemlig heller ikke finde det online. Jeg tipper om det på facebook, og lægger det ind i dette indlæg, hvis jeg altså må :-D

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • En Annen En

      Jeg er dybt imponeret over, at du svarer tilbage så hurtigt! Og tusind tak, jeg krydser fingre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej A
      TAK :-* Jeg har fået svar, og diagrammet viser jeg i min anmeldelse af Clean Home… Den kommer meget snart :-*
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg har selv White Woods og jeg er vild med den. Dog er det ikke en duft jeg går med flere dage i træk. Føler lidt jeg har behov for pauser med den jævnligt, selvom det lyder underligt? Ved ikke om det er fordi den er ret anderledes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Michelle
      Det kan jeg faktisk godt følge… Men jeg har det faktisk sådan med rigtig mange dufte.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Eeeelsker Clean ❤️❤️❤️❤️ Bruger warm cotton alt for meget, faktisk så meget at jeg slet ikke kan dufte den mere. Det må betyde, at jeg skal igang med Skin

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Lene
      Ja, det må bestemt være det…. Det er et tegn!

      :-*

      kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Jeg er ikke specielt vild med Clean’s dufte, men den der hedder Summer Sailing kan jeg godt lide. Og måske skulle jeg teste Skin og White Woods næste gang, jeg passerer dem :-)
    God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har kun prøvet én Clean duft, da jeg ikke er så meget til parfume – jeg er MEGET sart i forhold til dufte, jeg kan få det SÅ dårligt at dufte der ikke lige passer til mig.. Har aft Clean Simply Soap i rigtig mange år og er endelig ved at være til bunds i den, og kan bare ikke finde den nogle steder :'( Tror den må være udgået, for det var en af de første de udgav..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Swååfie
      Det tror jeg du har ret i, for den var ikke her:

      http://cleanperfume.com/fragrance/womens-fragrances

      Desværre har jeg ikke selv duftet til den, så jeg har ikke noget at sammenligne med. Jeg synes, du skal prøve at dufte til Zarkoperfume, de er ret lækre og meget specielle <3 Der er umiddelbart ikke nogen fællesnævnere, men prøv alligevel.

      Prøv at skrive til Clean, måske er der en der ligner…

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak, det vil jeg prøve næste gang jeg er i Magasin :) Det lyder i hvert fald spændende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Swååfie
      Det synes jeg i hvert fald, at de er… Og at det er dansk, gør det jo ikke kedeligere ;-D

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clara

    Jeg elsker deres duft Rain, som jeg bruger næsten hver dag. Jeg er en smule overfølsom overfor stærke parfumer, så jeg foretrækker friske og lette dufte, da andet giver mig kvalme og milde vejrtrækningsproblemer.

    Jeg testede Skin forleden da jeg var i Matas, men den duftede fuldstændig som de Betty Spaghetti dukker jeg legede med som barn, hvilket jeg synes er en smule underligt…
    Så jeg forbinder duften med noget plastisk og unaturligt, hvilket ikke er hvad jeg har lyst til at dufte af ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hæhæh hvor sjovt :-D Jeg aner ikke, hvordan Betty Spaghetti dukker dufter, så det problem har jeg ikke. Som nævnt er jeg slet ikke til de tidligere dufte fra Clean, så vi kan vel bare konkludere, at vi ikke har samme smag…
      Det lyder ikke så godt med verjtrækningsproblemer efter brug af duft…

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • helleI

    “Duftdiagram”…. ret interessant, er det noget der er offentligt tilgængeligt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Hellel
      Nej, det er det desværre ikke :-(

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Sådan får du bløde hænder