Månedens favoritter: Juni 2014

Fredagsfavorit: Julie P. Hydrating Face Mask

Julie P. Hydrating Face Mask

Julie P. Hydrating Face Mask selfie

Det er over et år siden, jeg stødte på Julie P’s spændende masker første gang, det var dog først i begyndelsen af juni, det lykkedes mig at få stillet min nysgerrighed, da jeg endelig havde mulighed for at prøve en. Det var Rejuvenating Mask jeg prøvede, mens Rikke fra B.Unique fortalte og besvarede alle mine spørgsmål, om hvad det er, der gør den genbrugelige maske så effektiv.

Lynhurtig fugt
Det er næsten utroligt, at bare tyve minutter på langs med en af de lækre masker kan give så gode resultater. Hvis ikke jeg selv havde set forskellen, havde jeg aldrig troet på det! Min hud reagerer på det meste, og efter en behandling var huden blevet lidt rød og irriteret. Sædvanligvis kan den tilstand godt strække sig over hele dagen, men de tyve minutter med masken efterlod først og fremmest min hud beroliget, men også ualmindelig velfugtet.
Der er nærmest ingen grænser for, hvad jeg efterhånden har testet af cremer og masker for at få fugtet min til tider ørkentørre hud. Der er rigtig mange effektive ting på markedet, men der er sjældent noget, som kan lindre ubehaget øjeblikkeligt. Det kan maskerne fra Julie P.!

Sæsonskift
Det er ikke unormalt at huden reagerer på overgangene mellem de forskellige sæsoner. Og derfor har jeg i år tænkt mig at sætte ind mod tørhed og irritation tidligt. Julie P. Hydrating Face Mask sørger allerede for fugten, og så skader det ikke ligefrem, at man bliver nødt til at lægge sig og tage en lille morfar, mens masken virker. Lidt afslapning giver både fred i sjælen og glød i kinderne.

Materialer
Sædvanligvis taler vi jo om ingredienser, men dem er der ikke mange af i maskerne, de få der er, bliver bare mere potente af det unikke net af vandopløselige polymerer også kaldet hydrogeler. Som nævnt er det især fugtniveauet i huden, som får en håndsrækning, men Julie P. Hydrating Face Mask både køler, lindrer og beroliger huden.

Hydrating Face Mask koster 399 kroner, og du kan anvende den op til tolv gange. Masken kan købes på udvalgte klinikker landet over. Mærket Julie P. rummer rigtig mange forskellige varianter over hydrogel-temaet, og du kan læse meget mere om dem og teknologien bag på Julie P.’s eget site, hvor du også kan finde et kort over forhandlerne, ellers kan du få oplyst nærmeste forhandler på telefon +45 70 20 14 06.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

1 kommentar

  • […] min hud dagligt er udsat for. Sådan et produkt er Julie P Copenhagen Rejuvenating Face Mask… Jeg har rost masken til skyerne før, og det er stadig en af mine favoritter… Der bor en fast i mit køleskab, og den bruger jeg, så mange gange jeg kan, inden den bliver […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Månedens favoritter: Juni 2014