Tirsdagstip: Lad plasteret sidde

12.08.14
Kimovi Aktivt plaster med salt og Kimovi Silikone plaster

Kimovi Aktivt plaster med salt og Kimovi Silikone plaster

Hvor tit har du ikke taget plastret af om natten, fordi såret skal have luft? Jeg har selv gjort det, også selvom jeg faktisk ved bedre, fordi jeg har passet mange sår i årenes løb.
”Jamen, såret skal have luft…” Nej! Det skal det ikke, faktisk er det præcis plastrets funktion at hindre skorpedannelse, sådan at såret kan hele i fred og ro. Se i stedet plastret som sårets skorpe og beskyttelse.

Et plasters funktion
Et sår heler altså hurtigere og oftest uden ar, hvis det bliver holdt fugtigt bag et plaster, som samtidig suger væske og blod væk fra såret. Når sår heler, bliver der (uden plaster) dannet en skorpe. Denne skorpe vil efterhånden revne, og så er vejen for bakterierne banet. Det siger næsten sig selv, at bakterier og skidt har en ret dårlig effekt på helingen.
Moderne plastre sørger for optimale vilkår til pæn og hurtig heling ved at beskytte såret og virke som den skorpe, som altså ikke ligefrem fremmer helingen.

Et godt plaster
En dejlig sommerdag for et par år siden, var min ældste søn ude at cykle, og desværre var han så uheldig at falde. Faldet efterlod heldigvis kun overfladiske skrammer, men sådan en hudafskrabning svier skrækkeligt, og gør ofte endnu mere ondt end et rigtigt sår.
Min søde mor forbandt såret i bedste mening med noget af det gode plaster fra Apoteket, altså noget af det som er elastisk, og som sidder godt fast på sådan nogle drengeknæ.
Om aftenen var sønnen pyldret, og såret gjorde mere ondt. Det var sådan set ikke så mærkeligt, at han klagede, for plastret havde simpelthen opløst hans hud. Vi har siden fundet ud af, at det er det klister, der er på plastre, han ikke kan tåle.
Heldigt for ham, findes der masser af gode plastre, som han godt kan tåle…

Alternativ
Heldigvis er der ikke så mange, som reagerer så uheldigt på klister og plaster, som min søn gør. Men hvis du er så uheldig at være en af dem eller at kende en, så kan løsningen være silikoneplastre. Først og fremmest sidder de virkelig godt fast, uden på nogen måde at hænge fast i hud, hår eller sår, når de skal af igen. Det er en kæmpe fordel især til børn, som sjældent synes, at det er særlig spændende at få plastrene af igen.
Plastrene er godt nok ikke pyntet med hverken Spiderman, Star Wars, Barbie, eller hvad barnet nu beder om. Til gengæld gør det altså en stor forskel, når barnet opdager den problemfrie aftagning eller skift af plaster.

Favorit
Vi har været gennem utallige mærker, både fra ind- og udland. Fælles for de fleste varianter er, at de koster det blege…
Og derfor er vi efter at have testet de tilgængelige på markedet blevet rigtig glade for Kimovi Silikone Plaster, som hele familien nu bruger. Der er to forskellige varianter Kimovi Aktivt Plaster med salt og Kimovi Silikone Plaster uden.
Til almindelige skrammer og sår bruger vi oftest Kimovi Silikone Plaster. Til rigtig dumme bumser er Kimovi Aktivt Plaster med salt fantastisk, men det er en helt anden historie…

Plastrene kan købes fra Kimovi webshop, hvor Kimovi Silikone Plaster koster 80 kroner og Kimovi Aktivt Plaster koster 125 kroner. Du kan også finde Kimovi på Apoteket.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
22 kommentarer
Krummes Krummelurer / Christina

Okay – for fremtiden bliver plastret på. Men jeg vil super gerne høre den helt anden historie – den med bumser 😉
Christina

Helene Randløv

Og den skriver jeg… snart!
Kh. Helene

Karen

Venter i spænding på historien om saltplastrene og bumserne! 😉

Helene Randløv

Hej Karen
Den kommer… Jeg har haft en del andet på programmet 😛
Kh. Helene

Sofie

Øj, sikke nogle brugbare tips! Jeg har også altid troet, at plastre skulle af om natten, selvom jeg jo godt kan se den gode mening med, at det skal forblive på nu når jeg læser det!
og tak for tip om de gode plastre, det må jeg se nærmere på næste gang vi er ved at løbe tør! (selvom der er nogen på 4 år herhjemme der synes alle plastre skal have “Cars” på ;))

Signe

Det er jo bare at købe nogle Disneyplastre til at sætte ovenpå 🙂

Helene Randløv

Hej Signe
Plastrene har en helt anden form, så det tror jeg ikke er en god idé. Egentlig tro jeg heller ikke, at plastrene vil sidde ligeså godt fast…
Kh. Helene

Helene Randløv

Hej Sofie
Tak for det! Nu er mine knægte jo store, så de er ikke længere så interesserede i diverse motiver på plastrene, men da den ældste stadig synes at det var sejt med den type plaster, tegnede vi eller han selv på dem, præcis sådan som Kian foreslår herunder 🙂
Kh. Helene

lene løkke

Dejligt indlæg for sådan en som mig, som også lider af plaster eksem! Almindelige plastre hiver min hud af, eller efterlader den med eksem som klør som ind i h….

Helene Randløv

Uuuhhh hvor lyder det fælt! Jeg anede ikke det eksisterede, før min søn fik det. Jeg håber virkelig, at du kan tåle Kimovi!
Kh. Helene

Baysen

Det skulle jeg da lige have vidst i det tidlige forår, da jeg blev uvenner med den åbne opvaske-låge! Det endte med et sår midt på skinnebenet, som har taget en evighed om at hele. Nu er det helet, men der er stadig et mørkt mærke og en lille fordybning, hvor såret var. Og jeg har været omhyggelig med at bruge solcreme og -stift derpå.
Har I nogle tips til ar/mærker efter sår? Jeg har allerede prøvet, e-vitamin salve, Kimovi gel, Bio-Oil, andre olier, Decubal Dry Spots and Lips og lignende produkter. Huden er endelig blevet jævn igen, men det mørke mærke forsvinder altså ikke.

Helene Randløv

Hej Baysen
Det forsvinder, det tager bare hundrede år 🙁
Jeg kender ingen midler… eller det vil sige, der findes jo cremer og sera til at “lysne” farven på ar. Lige nu er jeg dog helt blank og kan ikke huske, hvem det er der har det… Clinique måske? Hmmm tænker lige over det.
Kh. Helene

Maria L

Hej Helene Har du haft tid til at tænke over det? Jeg er nemlig MEGET spændt, fordi jeg desværre hver måned får de forbistrede bumser på hage og overmund og jeg synes ikke de røde mærker forsvinder, de bliver kun en smule blegere. Jeg har haft kik på Paulas Choice BHA på 9% som en mulighed eller hendes C15 med C-vitamin, men jeg ved ikke hvilke erfaringer der er med det?

Helene Randløv

Hej Maria
Hmm… jeg har ikke den store erfaring med Paulas produkter, fordi jeg ikke er vild med konsistenserne.
Jeg tænker faktisk at de sera jeg skrev om i går, måske kunne have en effekt, lige som BioEffekt, nok også vil have en effekt. Jeg er ked af det vage svar 🙁
Søg på pigmentering i søgefeltet, det er oftest Katja, der skriver om den slags, fordi jeg ikke rigtig kender til problemet.
Kh. Helene

Kian

Man kunne også lave sine helt egne costumisede plastre med de der penne til glatte overflader.
Min søster reddede en gang dagen for min anden lillesøster og hendes sårede knæ med et almindeligt brunt plaster og en kuglepen

Helene Randløv

Præcis! Det har vi også benyttet os af 😀
Kh. Helene

Anette

Hej
Hvis man ikke kan tåle klæbemidlet i plastre, kan det være, at man ligesom mig ikke kan tåle kolofonium, som er et harpiksstof. Det findes også i andre klæbende ting som f.eks. voks.
Dejligt, at I har fundet noget plaster som ikke giver reaktioner, det vil jeg prøve!

Helene Randløv

Hej Anette
Jeg har i dag fået verificeret, at der ikke er kolofonium i plastret!
Kh. Helene

Anette

Hej igen
Tusind tak, det er meget dejligt at vide, for der er mange plastre, der ikke har indholdsfortegnelse, suk.

Helene Randløv

Hej Anette
Ja, det er jo en helt verden for sig. Det er ærgerligt, når nu der er nogen, der reagerer så voldsomt 🙁
Kh. Helene

Rie

Nu er det ved at være et gammelt indlæg – men fik I testet plastrene med salt? Er ret nysgerrig! 🙂

Helene Randløv

Hej Rie
Ja, vi gjorde så…
Jeg elsker dem! Især til bumser eller betændte sår. De er geniale.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *