Fredagsfavorit: Rexona Maximum Protection

Stor nyhed: Bioderma Sensibio H2O

Bioderma Sensibio H2O

For fire måneder siden landede Bioderma endelig på de danske apoteker. Især Sensibio H2O har været en meget længe ventet klassiker, som folk har slæbt hjem fra ferier, og sukket efter i årevis. Dem, der elsker den, bruger oftest udelukkende den. Og det er ualmindelig svært at undgå et par lovprisende ord, når talen falder på den effektive kultklassiker. Faktisk er det nok den makeupfjerner, der bliver talt mest om overhovedet. Og det er jo ikke så sært, når den eftersigende er ”alle” makeupartisters favorit.
I anledning af Copenhagen Fashion Festival bliver denne favorit lanceret i en større udgave.

Dovne dåser og sarte øjne
Det er jo langt fra første gang, vi skriver om Bioderma Sensibio H2O her på bloggen. Hvis du skriver Bioderma i søgefeltet, finder du flere artikler om den. Den er særlig velegnet til de dovne dage, hvor urskoven af produkter synes uoverskuelig, og renserutinen gerne må gå lidt hurtigt. Katja har altid været glad for den og lignende øjenmakeupfjernere, og bruger dem flittigt, og jeg forstår hende godt. Du skal bare hælde lidt på en eller to vatronddeller, rense hud og eventuelt øjenmakeup af, og så er du klar. Det er da nemt!

Noget at spare
Et af de største kritikpunkter her på dansk grund er prisen. Og ja… Bioderma Sensibio H2O er en hel del dyrere på de danske apoteker, end den er mange andre steder. Derfor er det ekstra rart, når der pludselig kommer en større version, for det betyder nemlig, at den er blevet billigere.

Bioderma Sensibio H2O i den nye størrelse koster 189 kroner for 500 ml., 119 kroner for 250 ml. og 79 kroner for 100 ml.
Der er en del af vores læsere, som har haft svært ved at finde Bioderma Sensibio H2O på de danske apoteker, hvis det er dig, så kan du få oplyst nærmeste forhandler på telefon 38 10 01 11.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

22 kommentarer

  • Jeg er selv kæmpe fan, og det minimum hver aften. Jeg køber den på mine årlige rejser til Frankrig :-)
    /Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Camilla
      Ja, der er det pludselig helt sjovt at shoppe på apoteket :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Pudderdåse-læsere,
    Meget få apoteker har Bioderma i fast sortiment i øjeblikket, men alle apoteker kan skaffe det hjem. Bare spørg! Det koster ikke ekstra at få det bestilt hjem, og det kan som regel lade sig gøre til dagen efter :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva B

    ej hvor fedt! har lige bestilt Caudalies i en stor str af samme grund, for 250 ml er hurtigt brugt op. Yohhh!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Eva
      Ja, du har ret, sådan en flaske er brugt op temmelig hurtigt :-)
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ghita

    Man kan også købe på webapoteket.dk
    De har en kundeklub, der giver rabatter og hurtig levering.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nawal

    Hejsa! Man kan få dem på Østerbro apotek :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Nawal
      Det kan man nemlig ;-)
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Jeg købte en flaske bioderma 250 ml til 10 euro, da jeg var på ferie på rhodesisk for nogle uger siden. Og hvor er den bare god til min hud (døjer med sart og uren hud i en alder af 24 :( ) før brugte jeg en tea tree ansigtsvask fra body shop, men efter jeg skiftede til bioderma bliver min hud ikke længere rød efter rens :D og det er så hurtigt at rense af! Skal helt klart have fat i en stor, da jeg allerede har brugt halvdelen. Bruger den nemlig også om morgenen, for at friske huden op (før brugte jeg bare lunkent vand).
    Nogle der ved hvor man kan bestille en stor flaske billigt på nettet? Eller kender til nogle forhandlere i Flensborg?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Jeanette
      Sikke en skøn oplevelse du har haft, det er så dejligt at finde noget, som bare virker!
      Jeg tænker, at Tea Tree serien fra TBS er en meget voldsom til en hud som din, men nu har du heldigvis fundet noget andet :-)
      Hvordan det ser ud med priserne, er jeg ikke helt ajour med, men vi plejer, at nævne Bioderma, når vi har forskellige tilbudskoder.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Selvom intet helt kan måle sig med Bioderma, så vil jeg alligvel anbefale at prøve Garnier’s version. Den hedder bare ‘cleansing micellar water’ og koster KUN 50 kroner for 400 ml, så hvis man synes 189 kroner for 500 ml vand er liiiige pebret nok, så er Garnier versionen klart værd at prøve. Den kan vidst ikke fåes i DK endnu, men den kan f.eks købes hos http://www.feelunique.com/p/Garnier-Cleansing-Micellar-Water-400ml, som har gratis levering til DK :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Jeg skal til at skifte hudplejeserie, og det lyder som det ideelle renseprodukt for mig: mildt, effektivt og simpelt!

    Laver Bioderma egentlig andre gode produkter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      De har rigtig mange produkter, men dem, jeg har prøvet indtil nu, har desværre skuffet mig. Men der må være nogle i blandt :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Hej.

    Jeg bruger denne rens og er meget glad for den. Den udtørrer ikke på samme måde som andre. :)

    Jeg har derfor kigget mere på mærket, men har ikke købt endnu, da jeg er igang med produkter fra Paula’s Choice.

    Dog kigger jeg efter deres anti redness produkter til min kæreste og kunne muligvis fristes til at købe deres AR BB cream også.

    Mit spørgsmål går på om I kan anbefale deres AR produkter? Eller er La Roche bedre til mandehud og rødme?

    Min kæreste bruger meget creme og siger trods det at hans hud stadig føles tør. Selvom vi har prøvet Exomega Balm (en af de bedre) og Beaute Pacifiq fugtmaske kan han også lide. Men hans største problem er hans rødme. Det er især slemt i varme og efter indtag af alkohol.

    Jeg har som sagt selv kig på bioderma og deres AR linie hvor der også er en solcreme.
    Men findes der egentlig en god anti rødme creme med faktor i, så det også bliver nemt og overskueligt for ham?

    Derudover er vi begyndt på olieshots fra MK olie.

    Så hvad vil I anbefale ham? :)

    På forhånd tak. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Regitze Løkke

    Hej!

    Jeg har længe ledt efter en nem og god rens der kan tage både mit makeup og rense min hud. Jeg har så købt den lille flaske af denne og synes faktisk at den er rigtig god, men jeg læste på Caroline Hirons blog at det ikke er en rens til hver dag og at man skal huske at rense huden ordentligt. Er denne ikke god nok alene som rens også eller skal man bruge en rens efterfølgende. Kan virkelig ikke finde hoved og hale i det. Hvis man skal bruge en rens ved siden af, har I så evt nogle ideer til en god rensemælk eller rensebalm som kombineret hud også kan bruge? :)
    Og er det også rigtigt at man ikke skal købe en dagcreme med SPF? Jeg bruger nemlig Matas natur dagcreme med spf 15, som jeg nu ellers synes er en fin og billig dagcreme :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Regitze
      Ja, der er mange meninger derude. Nu får du lige vores mening, og så må du jo selv vælge, hvem du skal vælge at tro på.

      Sensibio er helt fin at rense huden med. Du behøver bestemt ikke at vaske den med noget andet. Hyppig ansigtsvask med vand udtørrer huden unødigt. Du skal selvfølgelig vaske dit ansigt engang i mellem, fx. når du går i bad. Der kan du så bruge en ansigtsrens af en slags. Eller bare vand. Eller en Konjacsvamp. Eller hvad du nu foretrækker.

      Hvad end produktet hedder dagcreme med SPF eller solcreme eller hvadvejjeg, så er det i sidste ende kun indholdet og SPF faktoren der afgører, om den beskytter mod solens stråler. En god dagcreme med SPF 15 beskytter lige så godt som en god solcreme med SPF 15. SPF 15 er SPF 15 – ligegyldigt hvilken form det kommer i. Matas natur dagcreme indeholder fin UVA beskyttelse også og er derfor et godt valg. Til en dag i megen sol er SPF 15 nok i underkanten dog, men ellers er den da fin. Hvem siger man ikke skal købe den?

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Hej dåser! Jeg er lidt forvirret mht denne rens. Den fungerer jo effektivt, men når jeg fjerner øjenmakeup med den går der ikke længe før det føles som om nogen har pustet sand i mine øjne… :( synes ikke jeg ellers har sarte øjne som jeg kan forstå I har, og at I begge er glade for netop denne rens af samme grund. Jeg forstår ikke at jeg har denne reaktion – kan jeg være overfølsom over for nogle af ingredienserne? Renser jeg fx m mandelolie sker det ikke, så jeg tror ikke det er selve øjenmakeuppen der er synderen… Kan I forklare det? Eller hørt andre lignende historier? Bedste hilsner, Karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Karin
      Jeg har personligt aldrig været særligt begejstret for den. Fordi jeg netop oplever det samme som dig. Har du prøvet en rensevand, som du kan tåle?
      Det kan meget vel være et indholdsstof, du reagerer på. Men det kan jeg ikke rigtig sige… Hvad bruger du sammen med? Og bruger du det samme til olien? Altså til at rense af: Vat, klud, serviet…?
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karen

      Hej Helene,
      Tak for svaret – Det er lidt en trøst at jeg ikke er den eneste der har den oplevelse med denne ellers så feterede rens! :)
      Jeg bruger økologiske vatrondeller til både olien og rensevandet, så der kan ikke være det der gør det. Jeg har prøvet Remas organic circle 3-1 ansigtsrens som egentlig er fin, dog skal der gnubbes lidt meget og det er ikke så fedt omkring øjnene. Ved ikke om det overhovedet kan sammenlignes.. ?Tror bare jeg vil holde mig til mandelolien på en lun, hårdt opvredet vatrondel! :)
      Bedste hilsner
      Karen

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagsfavorit: Rexona Maximum Protection