Rabat, koder, tips og forkælelse

16.05.14
Forår i skoven
Forår i skoven
Skønne ture i skoven…

Hvis du er mor, og ikke blev forkælet i søndags, så er det helt okay at shoppe lidt ekstra i denne uge. Derfor har jeg fundet nogle af de ting frem, som jeg helst ville forkæles med.
I virkeligheden er jeg oftest ret forkælet, det har klart sine fordele at være eneste hunkønsvæsen i husstanden, og både manden og drengene er heldigvis omsorgsfulde og kærlige. Derfor er det oftest mig, som glemmer mors dag, fordi jeg egentlig ikke rigtig forventer det helt store.
Uanset om du er mor eller ej, så kan man da altid bruge lidt forkælelse…

Magasin
Den nye kollektion fra MAC Alluring Aquatic er i den fineste turkise emballage med dråber på. Samtidig er produkterne utrolig smukke og perfekte til sommeren, der er masser af bronze og gyldne nuancer både til kinder, øjne, læber og negle i den tilbagevendende Extra Dimension tekstur, som er fællesnævner i hele kollektionen. Bronzere og highlightere finder du i Face kollektionen, og resten finder du under Colour.

Nelly.com
Da jeg skulle have makeup på i en fart forleden, greb jeg efter en af mine tro cremeøjenskygger Rimmel Scandaleyes, som altid er klar til fest. Desværre er den næsten tom, og da den er blevet brugt flittigt, bliver jeg nødt til at have en ny.

SalonSkincare
Nu har jeg prøvekørt Salonskincare og det var en god oplevelse, derfor tør jeg godt anbefale webshoppen til jer. Da jeg kiggede under ”offers”, fandt jeg en af mine favoritter, når det kommer til ”eau micellaire” nemlig Gatineau, som var den første af denne type makeupfjerner, som jeg prøvede og kunne tåle.

HQhair.com
Det er altså dyrt i længden, når trangen til især pensler ligesom aldrig rigtig bliver mindre… Derfor er jeg ret vild med HQhair.com i øjeblikket!

Begge koder gælder til og med den 19. maj.

Matas
Som sædvanlig har Matas masser af gode tilbud, i øjeblikket får du hele 20 % (og dobbelt point hvis du er medlem) på Matas’ relancerede striber til fødderne. Der er flere nye og spændende produkter, som jeg i hvert fald selv skal have fingrene i.

Allbeauty.com
Min meget søde og livskloge veninde fortjener forkælelse. Hun har for nyligt støttet mig igennem en rigtig svær og tung beslutning. Derfor skal hun forkæles med sin absolutte favoritduft nemlig Miller Harris Fleur Oriental, som jeg i sin tid selv lokkede hende til at dufte til.

Rawmakeup
I øjeblikket er jeg ved at teste renseservietter og nogle af dem jeg helt sikkert skal have fat i er Burt’s Bees Facial Cleansing Towelettes, de findes nemlig i to versioner, og dem til sensitiv hud lyder rigtig interessante.

Boots.com
Har du set de spændende Colour Corrector Sticks fra Max Factor? Det var min veninde, som blev ved med at tale med dem og nu kan jeg næsten ikke vente med at få fingrene i dem. Faktisk aner jeg ikke, om man kan få dem her hjemme eller om de overhovedet kommer? I øjeblikket er der 3 for 2 på et udvalg af produkter fra Max Factor. Husk at købe stort ind, eller slå dig sammen med en veninde, portoen er desværre helt vild hos Boots…

Apo-Rot
Efter alt det sygdom er der flere ting, som er blevet udskiftet her hjemme, blandt andet vores neglebørster. De bliver selvfølgelig kogt jævnligt, men alligevel bliver de jo slidt. Derfor sad jeg og ledte efter nogle nye og dem fandt jeg helt tilfældigt på Apo-Rot, som har mærket Koziol, som producerer alle mulige sjove ting. Jeg sad i hvert fald og fnisede over både design og formål flere gange. Søger du på Koziol i søgefeltet hos Apo-Rot, kan du se hele udvalget.

feelunique.com
Husk at du resten af maj kan finde rigtig gode tilbud på udvalgte varer. Ved at gå ind på #UniqueTreats får du både dagens tilbud og eventuelle kode. De næste par dage er det nogle virkelig cool ting, du kan få rabat på, for eksempel er der i overmorgen 20 % rabat på alt fra Bliss.

Garden Pharmacy
Når nu der er 25 % på alt fra Avène, så skal jeg have fyldt op med solcreme. Min mand som ellers forsager creme har fundet en tålelig solcreme fra Avène, det er lidt fjollet, for han er jo ikke übersart, som jeg er, og alligevel er det en SPF 50, han har kastet sin kærlighed på.
Husk også at der stadig er 10 % på hele sitet.

The Body Shop
Der er fortsat 20 % rabat på alle dagcremer med solfaktor. Og du får 50,00 kroner i rabat, når du handler for 250,00 kroner.

Beauty Expert
Når en webshop giver særlige rabatter til os natteravne, så bliver jeg næsten nødt til at shoppe… Det er alligevel oftest i nattetimerne, jeg har tid til at kigge på sagerne.

  • Med koden: LATENIGHT får du 20 % (med de sædvanlige undtagelser) gælder til den 18. maj.

Husk at holde øje med fanen ”Offers” der er altså tit rigtig gode tilbud!

Love Make Up
Et par af mine pensler trænger til en ekstra kærlig hånd, og derfor skal jeg have fat i nogle ”The Brush Guard Makeup Brush Protector”. Det er sådan nogle net, man kan trække ud over hårene på penslen både for at beskytte selve penslen under transport, men de hjælper også på strithår og lignende.

Chemist Direct
På det engelske apotek Chemist Direct kan du finde mange sjove ting, og i øjeblikket kan du med koden MDMAY14 spare op til 10 % på dine køb. Du finder masser af ting til både mand, børn og kæledyr.

ASOS
Det kommer næppe som en overraskelse, at jeg ofte kigger på neglelak, og på ASOS fandt jeg det fineste sæt Aquatic Nail Trio fra Barry M, som endda er en ASOS Exclusive. Jeg har kun lidt erfaring med Barry M lakkerne, er det noget du kan anbefale?

Stylebox
I flere år har jeg ledt efter en gul neglelak, som dækker og ikke ligner, jeg ved ikke hvad på neglene. Min første test af CND Vinylux 104 Bicycle Yellow gik derfor over alt forventning. Her er endelig en gul, jeg vil anbefale andre at prøve (husk også en CND Vinylux Weekly Top Coat, så den lovede holdbarhed er lidt mere opnåelig). I øjeblikket får du 3 for 2, når du køber Vinylux.

Yves Rocher
En af de nye makeupkollektioner fra Yves Rocher omfatter en af mine gamle favoritter, nemlig en trefarvet bronzer. Nu har jeg ikke haft den nye i hænderne, men den ligner temmelig meget…

Makeup-Online
Da jeg købte mine nyeste Sleek paletter, lagde jeg også en Sigma pensel med i kurven, og den er jeg blevet rigtig glad for. Derfor har jeg fået lidt mere mod på at udforske Sigmas pensler. Hvilke Sigma pensler vil du anbefale?
Du får 15 % rabat på kundernes favoritter fra april med koden forår15.

SooLuxury
Den søde indehaver af SooLuxury er på inspirationstur til Berlin, og derfor er der med koden MAJ2014 20 % på alle ordre. Kig især på Antipodes, som har vundet et hav af priser.

Escentual
Husk at der er 25 % rabat på alt fra Eucerin. Der er en masse spændende produkter, som vi endnu ikke kan købe her hjemme, selvom Eucerin er helt nyt på Escentual.
Til inspiration kan jeg nævne Katjas favorit Even Brighter og mine egne favoritter Volume Filler og Hyaluron Filler.

EyesLipsFace
Hos elf er der altid masser af gode og billige produkter. En af de ting, jeg selv overvejer at købe, næste gang jeg shopper, er Daily Moisture Stick. Stick konceptet er jeg ret vild med, og jeg tænker, at den er genial at have i tasken.
Holder du øje med det danske elf-teams instagram profil @elfcosmeticsdk, kan du følge med i både konkurrencer, make-overs og tilbud.

Beauty Bay
Der er altid spændende ting på Beauty Bay, og selvom jeg ganske kort har haft fingrene i Ellis Faas Creamy Eyes, så er det på tide, at jeg får mere erfaring med mærket.
Hvilken farve ville du vælge?

Farmaline
Min læge kiggede strengt på mig forleden og sagde, at det var på tide at gøre noget ved mit immunforsvar… Jeg har virkelig gode erfaringer med kosttilskuddet D-Cure, som på rekordtid får hævet D-vitamin indholdet i blodet markant.

eChemist
Hvis du shopper for 40£ eller mere får du 30 % rabat på udvalgte produkter fra både L’Oréal og Garnier. Der er også ret gode tilbud på mange andre mærker, se fanen ”Special Offers”.

Dahl PR
Er der en duft, som jeg bare aldrig rigtig er blevet glad for, så er det grapefrugt. Det er mest den der kunstige duft af grape… Derfor var det temmelig overraskende, da jeg faldt pladask for Hummel Bee Fresh Shower Gel, som netop dufter af grape.

lookfantastic.com
Som altid er der gode tilbud på lookfantastic.com.

  • Med koden: Beat får du 20 % rabat (med de sædvanlige undtagelser) slutter den 19. maj.
  • Med koden: LATENIGHTMAY får du også 20 % rabat (med de sædvanlige undtagelser) slutter den 27. maj.

Har du prøvet Too Faced Melted Liquified Long Wear Lipstick? Ihh jeg synes, de ser så fine ud…

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
22 kommentarer
Bodil

Magasin online giver i dag 20% på alt skønhed……

Helene Randløv

Tak for tip Bodil :-*

Sofie

Hej kære dåser!
Jeg kan ikke få koden til HQHair til at virke? Har lagt Sam’s Pick og Blush Brush i kurven…
Tak for en skøn blog!

Helene Randløv

Hej Sofie
Når jeg lægger det samme i kurven, virker det fint. Skriver du 30REAL i feltet og klikker på Add?
Kh. Helene

Sofie

Nå, nu virker det!! Bilder mig selv ind jeg måske skrev REAL30 i går?? Anyways, glæder mig til at modtage børsterne! 😀 Tak for tilbudstip!

Helene Randløv

Hej Sofie
Godt det virker! Du kan roligt glæde dig, jeg er så glad for mine!
Kh. Helene

Eva B

Hej i to dejlige damer
Vedr rabatter : vil have denne herhttp://www.escentual.com/eucerinantiage001/
Nemlig ampulsættet a 6 stk, men får da ikke nogen 25% på – hvordan gør jeg det ?
God weekend i det dejlige vejr 🙂

Helene Randløv

Hej Eva
Den var åbenbart til de hurtige, for der er ikke længere 25 % rabat på Eucerin.
Kh. Helene

Eva B

Æv. Æv og æv. Det var tarveligt af Escentuel. Dårlig dag.troede også lige, jeg havde vundet billetter til Sommerland Sjælland til hele familien, men nej. Og havde glædet mig enormt til et sæt billige ampuller. Æv. Godnat Helene , og godnat tarvelige dag. Må lørdag være bedre.
Tak for svar, søde.

Helene Randløv

Hej Eva
Ja, det er da også mega træls… Hold øje på Apo-rot der er også en del at spare (find link længere oppe).
Kh. Helene

Eva B

Hallo pudderpiger
Sidder i og spiser kage…jeg vil bare SÅ gerne have koden til 25% på Eucerin….eller hvordan det virker…

Sara

Nu kan jeg se, at der i indlægget henvises til Allbeauty.com, en side som jeg selv har overvejet at bestille fra. Desværre har jeg ikke selv noget kendskab til siden, men den er altså valid nok? 🙂 Ofte er der så mange penge at spare, at det næsten er for godt til at være sandt 😉
– Sara

Helene Randløv

Hej Sara
Jeg har ikke noget at udsætte på hverken service eller ekspedering!
Kh. Helene

Natasja

Hej Pudderdåser,
Bare lige et lille øv-indslag. Synes måske godt når I foreslår “feelunique”, at I kunne nævne at der kommer told på varerne når man bestiller. Nu er jeg endt med at skulle betale næsten 300 kr i told, fordi jeg ikke var opmærksom på, at der sendes fra Jersey, som ikke er et EU land selvom det ligger i UK.
Det havde været rart at I havde skrevet inden jeg bestilte, for det er godt nok sure penge.
Ellers tak for en god blog.
Kh Natasja

Katja Moikjær

Hej Natasja
Feelunique refunderer tolden for dig: http://www.feelunique.com/help/21492738/topic/22143637-vat-and-customs-tax
Kh. Katja

Eva B

Jeg har da aldrig skulle betale told derfra ? Har jeg bare været heldig, at tolden ikke har nuppet ?
Jeg har nok handlet 30 gange hos Feelunique, uden at betale told…hvorfor skulle Natacha ?

Katja Moikjær

De ligger på Guernsey, der ikke er en del af EU. Nogle gange tager tolden dem, jeg har også prøvet det. Andre gange ikke. Under alle omstændigheder refunderer de beløbet.

Natasja

ØV! Det skulle jeg have vidst. Nu er der ige præcisgået 30 dage, og jeg har smidt toldopkrævningen ud… ØV hvor træls… Nå, tak for svar. Så ved jeg idet mindste det til næste gang..

Katja Moikjær

Åh hvor irriterende. 🙁

Eva B

Midt i alt øv’ eriet her vil jeg bare konstatere, at vi jo også selv har et ansvar. Undskyld for mit ØV. Super at blive OBS på billige webshops; allbeauty kendte jeg slet ikke, og den er jo vildt billig. Glæder mig til at få beauty til billige penge derfra ♥️ Tak, piger

Camilla Ivalu

Hej!
Så lige at I spurgte til kvaliten af Barry M’s neglelakker fra Asos. Jeg har nogle stykker, blandt andet en der ligner den forjættede grå-lilla fra Chanel, og jeg er meget tilfreds med kvaliteten! Især dem der hedder noget med Gelly Hi-shine er flotte blanke og holder vældig godt. Jeg har farven Pomegranate, og den er et sikkert hit om sommeren. Tror endda den skal bruges til mit bryllup snart 🙂 Deres glimmer-overlak er også ganske udmærkede, og fede farver.
Kh Camilla

Helene Randløv

Hej Camilla
Tusind tak for svar! Det er nemlig nogle fede farver, men jeg har bare aldrig rigtig hørt noget om dem.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *