Octocrylene – solcreme der svier i øjnene

14.04.14
Dagcremer fra Clinique og Estée Lauder
Dagcremer fra Clinique og Estée Lauder
Solcremer der ikke svier i øjnene: Clinique Superdefense SPF20og Estée Lauder Daywear Sheer Tint SPF15

Kender du det, at man har smurt solcreme i ansigtet og et par timer senere, løber øjnene i vand og svier?

Årsagen er solfiltrene i din solcreme og nærmere bestemt octocrylene.

Der findes to former for solfiltre i solcremer: de fysiske og de kemiske. De fysiske filtre lægger sig som en hinde på huden og laver en fysisk barriere mellem hud og sol. De kemiske filtre absorberer solens UV-stråler i stedet for, at de trænger ned i huden og laver skade.

Resultatet er i sidste ende det samme, men begge typer filtre har forskellige fordele og ulemper for os, der har dem på.

De fysiske filtre er gode til sart hud. Risikoen for irritation og allergi er meget lav. Til gengæld er de ansvarlige for spøgelses-effekten, som vi kender fra solcremer. De lægger sig netop som en hvid hinde udenpå huden. For at undgå det laver man dem i dag oftest med nano-partikler, og denne type solcremer er ofte en anelse farvede, så de kan fungere som en meget diskret farvet dagcreme i stedet for som spøgelsescreme.

De kemiske filtre indebærer groft sagt større risiko for irritation. Til gengæld kan man lave noget meget lækre konsistenser med dem.

Jeg har i et par år foretrukket de fysiske filtre, fordi mine øjne reagerer meget kraftigt på almindelig solcreme. Jeg er godt klar over, at jeg ikke skal smøre solcremen i øjnene, men selvom jeg slet ikke kommer i nærheden af øjnene med den, så glider den derned i løbet af få timer.

Alternativer til spøgelsescremer
Men nu har jeg fundet ud af, præcis hvilket solfilter der hyppigst irriterer øjnene. Det er octocrylene, der er særlig berygtet i den sammenhæng. Og det udvider markant antallet af solcremer, jeg kan bruge i ansigtet. For der findes en del solcremer med andre kemiske filtre end octocrylene.

Jeg har med stor succes brugt ansigtscremer uden octocrylene og med forskellige kemiske filtre siden. Præcis hvilke kan I se i løbet af påsken her på bloggen. Hvis du også kæmper med øjne, der brænder, efter du har taget solcreme (eller dagcreme) på, så er det ret nemt at undgå. Octocrylene hedder ganske simpelt octocrylene på ingredienslisten, så du kan selv tjekke, om det er i. Ellers kan du vælge astma- og allergimærkede solcremer, de må ikke indeholde octocrylene.

Skal man generelt undgå octocrylene?
Nej! Det mener jeg bestemt ikke, man skal, selvom det blev udråbt til det nye onde forrige år. Man skal bare ikke få det i nærheden af øjnene.  Og til kroppen bruger jeg stadig hovedsageligt solcremer med octocrylene. Octocrylene er ikke et specielt interessant solfilter i sig selv, men den har den særlige evne at kunne stabilisere andre solfiltre. Dette betyder, at man dels ikke behøver bruge så store mængder af de øvrige filtre, og dels får en bedre beskyttelse. For eksempel er kombinationen af octocrylene og avobenzone meget almindelig, da avobenzone i sig selv er meget ustabilt. Men når man kombinerer det med octocrylene, som blandt andet Vichy og La Roche-Posay gør, så får man et skudsikkert UV-filter.

Man kan være allergisk overfor octocrylene, men det kan man blive overfor rigtig mange andre UV-filtre også.

Hvad med dig? Oplever du at solcreme svier i øjnene på dig?

PS. Husk alting kan svie i øjnene af uransagelige årsager. Så før du køber noget på min anbefaling, så prøv den af først på dine egne øjne.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
34 kommentarer
ditte

det er sjovt at har super defence ikke svider i øjnene. Jeg har opgivet den ellers dejlige creme, fordi den simpelhen får mine øjne til at svide og løbe i vand. Er ellers stor fan af cliniques uparfumerede produkter.

Katja Moikjær

Hvilken faktor var det Ditte? Der er forskel på dem.

Pernille

Jeg har haft den med SPF 25 og den svier i hvert fald meget i øjnene. Ellers ærgeligt for det er en ret god creme.

Katja Moikjær

Det her er dem med 20 i hvert fald.

Pernille

Jeg har haft den med SPF 25 og den svier i hvert fald meget i øjnene. Ellers ærgeligt for det er en super god creme. Mon denne med SPF 20 er anderledes?

lene

Hvor er jeg glad der kommer mere om solcremer på bloggen!
og way to go, med hele siten, jeg bruger så meget tid på at læse her og lærere og finder så meget! Stor ros til jer.
Apropos øjne der går i vand, hm, jeg brugte en Garnier farvet øjne roll on i lang tid i troen den var god, og så troede jeg det var alder eller mascaraen der fik mine øjne i vand… men vupti, lætse om den her på bloggen hvor den var thumbs down, jeg stoppede og er nu ikke længere den gamle dame med våde øjne! Yay!
Solfaktor har nogle gange ogås været et problem når jeg bliver varm i solen og det kommer ind i øjnene, men jeg ved ikke om det octocrylene eller andet.
Har brugt Derma Baby og Derma 50 i et par, de er okay på mig men klistrer og giver spøgelselook, nu har jeg fundet en farvet fra bioderma 50+ som jeg linket i en anden tråd, den svier ikke og er smuk på, ikke klistret!
I er stort tak værd og har en ny tro læser på bloggen.
Kindkys, Lene

Katja Moikjær

Tusind tak Lene 🙂
Derma baby er ganske rigtigt meget mild, men også sindsygt fedtet og hvid. Jeg har ikke prøvet Bioderma med solfaktor, det vil jeg glæde mig til.

Fru Striib

Min mand har samme udfordring. Vi glæder os til at læse med i morgen

Anna

Ja! Jeg hev engang Matas faktor 15 med på ferie, fordi den var svanemærket, men det fortrød jeg hurtigt. Jeg smurte den ikke i nærheden af øjnene, men den fik min hud til at blusse op og svi med det samme. Jeg har endnu ikke haft problemer med Clinique eller Vichy.

Katja Moikjær

Hvornår var det? I dag indeholder Matas ikke Octocrylene

Anna

En del år siden. Eftersom det var på en party ferie på Kos 😉

Katja Moikjær

😀

Jette

JA, det har også været et stort problem her. Sidste år brugte jeg Ole Henriksens solcreme til ansigtet, som jeg fik anbefalet at bruge FØR dagcremen, og voila, det virkede for mig.

Maibrit

Jeg har tilgengæld oplevet en voldsom allergisk reaktion pga. Octocrylene sidste år, hvor jeg i et par dage lignede en oppustet måne i ansigtet. Så jeg undgår alle solcremer med den ingrediens. I dag bruger jeg Dermas babysolcreme SPF 30 uden problemer (indtil videre).
Videncenter for allergi har også skrevet lidt om det: http://www.videncenterforallergi.dk/octocrylene-solcreme-allergi.html

Katja Moikjær

Jep, det er ikke ualmindeligt. Det kan man opleve ved alle solfiltre. Så ikke mere octocrylene til dig 🙂

Line L.

Jeg bruger kiehls ultra light Daily uv defense spf 50, har forhørt mig hos kiehls og den indeholder ikke octocrylene i dk, kun i USA. Det er et fysisk filter som de kalder mineralsk. Den solcreme kan jeg tåle og jeg har ikke mødt andre som jeg ikke stortuder over. Blot til Info

Anne

Mange tak for at skrive mere om solcreme 🙂
Jeg har samme problem med at øjnene svider og løber i vand. Også med Matas natur SPF15 dagcreme, som ellers er astma- allergimærket.
Vil lige høre om en ting: Hvis man ikke skal smøre sin solcreme helt ind til øjnene, hvordan kan man så være sikker på at være beskyttet der (går ikke altid med solbriller).
Til gengæld kan jeg smøre la-roche posays SPF 50 solstift helt ind til øjnene uden at det svider, og mine øjne reagerer ellers på alt andet.

Katja Moikjær

Nej hvor pudsigt med solstiften. Det må jeg prøve.
Det er et problem det med øjnene. For du må IKKE få solcreme I øjnene. Du må smøre så tæt på som muligt og så er solbriller faktisk ret vigtige. Også for at beskytte selve øjet.
Kh. Katja

Stine P

Jeg har tidligere brugt både Clinique City Blocker spf25, Dermalogica Sunblocker spf50(mener jeg) og LRP Anthelios XL spf50+ til solallergisk hud. Jeg har været glad for alle tre, nok mest den fra Dermalogica og LRP.
I år prøvede jeg så at købe LRP Anthelios 30spf og min mening er blandet. jeg synes den fungerer meget fint, jeg får lidt tan, men når jeg har smurt cremen i ansigtet, er det som om den smuldrer på huden. Sådan nogle små hvide cremefnuller. Ved I, hvad det kan skyldes?
Jeg renser mit ansigt inden, men bruger ikke dagcreme, kun solcreme, så jeg kan ikke forstå hvorfor der opstår det her smulder. Der står på emballagen, at cremen er en melt-in creme, hvilket ikke er det jeg oplever 😉
Må nok sande, at jeg må have fat i en af de andre solcremer jeg har brugt tidligere.

Katja Moikjær

Præcis hvilken fra LRP er det? Der er mange faktor 30 hos LRP 🙂

Stine P

Den hedder anthelios spf 30 solcreme, creme fondante/melt-in cream, sun-sensitive skin. Sådan står der på lrp’s hjemmeside, hvor den er kategoriseret som høj beskyttelse til ansigtet.

Katja Moikjær

Det skyldes som regel noget man har brugt inden. Hvad bruger du før?

Lene Nehlsen // DuftVerket

Så.. de kemiske filtre “trænger ned i huden og laver skade”? Hvordan kan det så være, at du bruger dem? Det lyder jo lidt som det modsatte af, hvad vi gerne vil have dem til 😉
Jeg er selv ret hys med solcreme fordi jeg bruger retin-a creme og dermed skaller helt vildt.. Faktor 70 fra Neutrogena som jeg VARMT kan anbefale.
Jeg smører det i hovedet inden jeg cykler hjem fra arbejde og mine øjne svider og løber i vand, så det her var interessant læsning.. Må lige have kigget om der er octo..halløj i 😀

Katja Moikjær

Laver skade? Nej, det har jeg forhåbentlig ikke skrevet. De trænger ind i huden og absorberer/neutraliserer UV-strålerne, så huden ikke optager dem.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *