Dagens duft: Calvin Klein Endless Euphoria

13.04.14
Calvin Klein Endless Euphoria

Calvin Klein Endless Euphoria

Sponsoreret indlæg

Der er nogle mærker, som man bare har en historie med. Sådan er det med Calvin Klein og mig. Jeg var jo ung dengang i halvfemserne, da man bare skulle eje mindst én Calvin Klein duft (og et par trusser).
I ottende og niende klasse elskede jeg meget krydrede dufte, så den første duft fra Calvin Klein, som jeg faldt for, var selvfølgelig Obsession.
I gymnasiet blev flere af mine dufte lidt lettere og Eternity kom til, den var vi en del der brugte, så jeg holdt en lang pause, fordi jeg simpelthen fik kvalme af den voluminøse rosenduft.
Escape kom til, da jeg gik i 3.G, den duftede af melon og kamille, og den var meget anderledes end de dufte, jeg ellers brugte. Escape var samtidig startskud til en friskere og lettere duftgarderobe, og da CK One væltede verden, havde jeg et par måneder inden fået fingrene i den duft, som vi alle sammen duftede af til studentereksamen i 1994.

Nye dufte
Efter CK One bølgen havde jeg tabt interessen for lanceringerne, fordi det bare ikke er så spændende at dufte ligesom alle de andre.
Under graviditeten med ældsten i 2001 måtte jeg finde nye dufte, fordi alle mine dufte bare lugtede mærkeligt (en af glæderne ved graviditeten). En af de nye, jeg endte med at købe, var Truth, som duftede friskt og rent af bambus, græs og vetiver. Det blev den sidste Calvin Klein duft i min duftgarderobe i de sidste tretten år…
Siden har jeg fuldstændig mistet overblikket over alle Calvin Kleins dufte, fordi der er kommet special edition flakoner, årlige sommerdufte og meget andet, som bare ikke er faldet i min smag.

En lille ny
Da mailen om samarbejdet, omhandlende Calvin Klein, landede i min inbox, kom alle historierne og oplevelserne rullende henover mit indre biograflærred. Derfor glædede jeg mig naturligvis til at teste Calvin Kleins nyeste duft Endless Euphoria.
Den oprindelige Euphoria har jeg ikke duftet til, men denne version er en del lettere på noterne, og udseendet er pastelfarvet, let og elegant.
Duften såvel som udseendet, forestiller jeg mig, appellerer til en yngre kvinde. Roser og violer gør sammen med kirsebærblomster duften til en meget oplagt sommerduft. Den har en sprød, grøn friskhed og en syrlig duft af citrus, som i hvert fald gør sig godt til varm hud.
Det er en let og frisk duft, som minder mig om et meget ubekymret liv, med masser af fester, rejser og meget få begrænsninger.

Følg med her på bloggen og på en del af vores bloggerkollegers skønne blogs, hvor der er masser af muligheder for at vinde denne fine duft. Har du ikke tålmodighed til at vente, kan du købe den hos Matas lige her, hvor den koster 395-545 kroner.

Sponsoreret indlæg

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
Maiken

Jeg blev også student i sommeren 1994, men hoppede aldrig med på CL bølgen!
Faktisk var det et godt stykke oppe i 00’erne, før jeg fik min første CL parfume. Siden har jeg kun ejet en mere – men ingen af duftene blev en favorit, så jeg endte med at give dem væk! 🙂

Anne W.

Jeg blev også student i 94:-) Min bedste veninde dyrkede Calvin Klein, og vi var flere, der havde CK-reklamerne hængende på væggen hjemme på værelset. Min faste parfume i 90’erne var Lancomes Tresor. Tak for en tur down memory lane!
KH Anne

Nanna

Mangler der ikke et par navne i det her indlæg? Eller er det bare mig, der ikke forstår det?

Helene Randløv

Hej Nanna
Hvad mangler der navne på? Jeg er da ked af, at det ikke giver mening :-\
Kh. Helene

A

Jeg tror Nanna mener de her to sætninger – jeg studsede også over, at der mangler et eller andet 🙂
“I gymnasiet blev flere af mine dufte lidt lettere og kom til, den var vi en del der brugte…”
og
“duftgarderobe, og da væltede verden, havde jeg et par måneder inden fået fingrene i den duft, som vi alle sammen(…).”

Helene Randløv

Hej A
Tak for hjælpen. Det er da virkelig mærkeligt i min browser står der:
“I gymnasiet blev flere af mine dufte lidt lettere og Eternity kom til, den var vi en del der brugte, så jeg holdt en lang pause, fordi jeg simpelthen fik kvalme af den voluminøse rosenduft.”
og “og da CK One væltede verden, havde jeg et par måneder inden fået fingrene i den duft, som vi alle sammen duftede af til studentereksamen i 1994.”
Begge navne er dog links, så de har en anden farve end den øvrige tekst.
Kh. Helene

Nanna

Aah, men det må skyldes, at vi bruger chrome. I ie ser det normalt ud

Helene Randløv

Hej Nanna
Jeg testede både i ie, safari, firefox og chrome (som jeg selv bruger) og der stod ordene, jeg fatter det ikke…
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *