Fredagsfavorit: Justin Bieber The Key

28.03.14
Justin Bieber The Key

Justin Bieber The Key

Er du Belieber??? Spørgsmålet blev stillet med ikke så lidt skepsis i stemmen og ikke mindst i udtrykket… De fleste i min nærhed er ikke i tvivl om, at popmusik ikke rigtig er noget, jeg dyrker. Og slet ikke Justin Bieber… han er sikkert en sød knægt, men jeg kan altså ikke helt forholde mig til den fankultur og hele det cirkus omkring ham.
Det har da også været med en vis tilbageholdenhed, at jeg kastede mig over testen af netop denne duft (som jeg har testet i forbindelse med Danish Beauty Award), både fordi ældste drengebarn var ved at grave sig ned bare ved tanken om, at hans mor skulle til at dufte af en Justin Bieber duft.

Men…den dufter jo godt!?
Nu er The Key efterhånden blevet luftet en del gange, og hver eneste gang er jeg blevet komplimenteret mange gange for den dejlige duft.
Mens duftsnobben i mig hellere vil gemme sig end at afsløre den frygtelige sandhed, synes rebellen i mig selvfølgelig, at det er vildt sjovt at se de temmelig måbende blikke, når jeg fortæller, at den dejlige duft egentlig er The Key fra Justin Bieber. For selvom der sandsynligvis ikke er kælet ligeså meget for denne duft, som der er for de mange nichedufte på markedet, så er The Key opbygget over en simpel, men ganske virksom model. Sprøde frugtnoter, en stor buket blomster og et cremet miks af moskus, træ og vanilje, det er en sikker vej ind i både unge og gamle næser.

Duftsnobberi
Det er ikke en ny diskussion, i hvert fald har jeg haft den mange gange med mange forskellige personer. For er kendisduftene i virkeligheden bare udvandede versioner af eksisterende dufte? Nogle af dem er… og andre igen er så frugtige, blomstrede og absolut uden kant, at det næsten ikke er til at skelne dem fra hinanden. Det er da heller ikke fordi, The Key er den mest unikke og særegne duft, jeg kan komme i tanke om, men den virker unægtelig og det må jeg alligevel tage hatten af for.

Justin Bieber The Key finder du i tre størrelser til priser fra 280-549 kroner. Du finder den i Sephora, Magasin, parfumerier og Matas. Online kan den købes i Magasin Webshop.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Trine H

Kender det , har en Britney Spears parfume . Praler ikke med det , men elsker den !!!!

Anne L

Hahaha, jeg har også en Britney Spears parfume, og jeg elsker den. Fik den faktisk af min mest parfumesnobbede veninde, så jeg er ikke så snobbet mere. Hvis hun køber sådan noget, så kan jeg sgu også… 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *