Tirsdagsdagstip: Sådan reparerer du din afskallede neglelak

Dagcreme eller solcreme – hvad skal man vælge?

Clinique Superdefense

Der er to forskelle på en natcreme og en dagcreme. Dagcremen bør indeholder solfaktor og skal være velegnet til at bruge under makeup.

Men hvis en dagcreme indeholder solfaktor, hvad er så forskellen på en dagcreme og en solcreme?

Samme faktor = samme beskyttelse
I princippet bør der ikke være nogen forskel. En dagcreme med SPF15 bør beskytte dig lige så godt som en solcreme med SPF15. Solfaktor er solfaktor og bør indeholde den samme beskyttelse uafhængigt af, hvad produktet tilfældigvis hedder.

Alligevel hører man ofte ekspedienter sige, at en dagcreme med SPF ikke er nok i solen. Det ville jeg tage som et tegn på, at deres dagcremer ikke er gode nok og skynde mig at finde et andet sted at købe min dagcreme med SPF.

Der er selvfølgelig forskel på dagcreme og solcreme, men forskellen skal ligge i de øvrige ingredienser, ikke i solbeskyttelsen.

Solfiltre fylder meget
En god dagcreme vil indeholde en række andre ingredienser, som kan pleje din hud. De fleste solcremer er jævnt kedelige bortset fra lige solfiltrene.

Alle de andre gode ting, der skal være i en dagcreme gør også, at der ikke er plads til lige så mange solfiltre. Solfiltre fylder rigtig meget, og det er derfor svært at forestille sig en dagcreme med SPF50+, som samtidig indeholder en meningsfuld mængde øvrige hudplejende ingredienser.

Hvis du er meget følsom overfor solen eller har pigmentpletter som jeg, så er det en god idé at finde de høje faktortal frem til ansigtet. Hvis du har tør hud, vil det ofte være nødvendigt at kombinere med en creme uden faktor nedenunder. Under alle omstændigheder vil en creme med SPF50+ aldrig kunne indeholde for eksempel anti-age ingredienser i nogen afgørende mængde. Jeg har heller aldrig set cremer med både effektiv syrepeeling og SPF.

Udover det med solfaktor er der heller ingen forskel på en natcreme og en dagcreme. Natcremer er ofte mere fede, så jeg bruger dem gerne under solcreme, når min hud er tør. Min hud er ofte så tør, at en dagcreme med solfaktor i sig selv ikke er nok, hvorimod mange andre ikke vil kunne få en natcreme til at fungere under makeup.

Hvilken løsning du skal vælge afhænger selvfølgelig af din hud, og hvilke andre produkter du har brug for. Hvad end du gør, skal du bare huske at produktet med solfaktor skal på til sidst. Og så er det ellers ret lige meget, hvor mange andre ting du smører på først.

Solcremer til ansigt vs. kroppen
Som sagt bør en SPF15 være en SPF15 lige gyldigt, hvad man kalder produktet. Og det samme gælder selvfølgelig solcremer til ansigt vs. kroppen. Der er ingen forskel på beskyttelsen i dem.

Det, der derimod ofte er forskellen, er konsistensen. De lækre og dyre konsistenser er forbeholdt ansigtscremerne, mens de færreste solcremer til krop er ret gode at lægge makeup ovenpå.

Men udover konsistensen er der selvfølgelig ingen grund til at have to seperate produkter til hhv. ansigt og krop.

Jeg er i gang med en artikel med mine bedste ansigtscremer med solfaktor – hvad enten de hedder dagcremer eller solcremer. Hvilken er din favorit?

 

 

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

46 kommentarer

  • Min hud kræver ikke det samme om sommeren,som om vinteren. Og jeg plejer at kunne klare mig med en serum og så en god solfaktor oven på – her er jeg oppe i mindst 30, da jeg har pigmentforandringer og i øvrigt er relativt ny-opereret i halsen. Til gengæld sørger jeg for en god, nærende natcreme. Jeg har netop købt ny solfaktor – fra La Roche-Posay. Men tidligere har jeg brugt og haft gode erfaringer med Extreme Protect fra IS. Den er utrolig drøj i brug – og god til lettere uren hud, fordi der er zink i den, hvis jeg ikke husker helt forkert.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hvad synes du som om den nye, du bruger, fra La Roche-Posay? Jeg overvejer nemlig meget at skifte over til nogen af deres produkter, næste gang jeg skal ud at købe!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har kun brugt den få gange – den virker ok. Dog meget tyndt flydende creme, så det skal jeg lige vænne mig til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Min favorit er faktisk Cliniques Superdefense. Jeg har brugt den i mange år og synes faktisk den er blevet bedre (og lidt mere mat og sej) de seneste år. Måske er det bare mig, måske har de oppet sig på solfiltret. Jeg er slet ikke i tvivl om det virker når jeg sammenligner med den farve solen giver andre steder på kroppen. Til gengæld giver jeg ingenting for SPF i deres Moisture Surge Tinted Moisturizer (burde være 15), som jeg brugte sidste sommer. Den bliver man bare tør og rynket af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Solcremen fra Forever er fantastisk! Døjer med soleksem så snart forårssolen rammer min hud men jeg oplever ingen gener – hverken på kind eller bryst – når jeg bruger Forever. Har ellers brugt dyre penge på Lancaster da de jo kun laver solcremer men de har ofte tendens til at fedte unødigt meget på min i forvejen kombinerede hud… Og så er Forever prisvenlig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K Ceutic cream fra Dermaceutic; indeholder k- C og E-vit. + SPF 50, eller EXTREME PROTECT SPF 30 fra iS :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • henrik e

    Til krop og hænder er Matas en klar favorit.
    Til ansigtet er min personlige favorit helt klart Alba Botanica Very Emollient Sunscreen spf 30. Den har kun fysisk filter, så nogle vil nok mene at den giver et hvidt skær. På min hud fungere den dog perfekt da jeg har lidt rødme som det hvide så dækker virkelig naturligt

    Udover det, er den fri for parfume og indeholder godt med antioxidanter der giver ekstra beskyttelse.
    Elsker bare når man ikke behøver at spare, især når vi taler om solcreme, hvor både øjne øje og hals samt nakke aldrig bliver glemt. Prisen ca 50 kr for 118 ml

    Cremen er tyk og Nivea fed, så den egner sig bedst tørre kikse som mig selv

    Til alle jer der elsker naturcremer så er denne creme vist også en vinder

    Rigtig god ferie Hilsen Henrik

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg har en MEGA lækker ansigtsolcreme fra Bioderma købt i Polen for et par år siden med spf 50, effektiv i forhold til (mit) soleksem og skøn konsistens uden “fnuller”, og så dufter den mega godt! Kan virkelig anbefale den! Håber den kommer med til dk nu her, for det er sgu lidt kedeligt at gå hele sommeren igennem med la roche posays spf 50 gel som man bliver (endnu mere!!) spøgelseshvid af.. hehe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Resist Super-Light Daily Wrinkle Defense SPF 30 fra Paula’s Choice er fantastisk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denise Amanda

    Jeg er helt vildt glad for Cliniques Super City Block. Den indeholder SPF 40, hvilket egentlig ikke er så nødvendigt til min hud, men konsistensen er bare fantastisk også er der en smule farve i, så den giver lidt glød :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mads

      Men, Katja, er det ikke sådan, at SPF reelt kun er vidnesbyrd om beskyttelsen mod UVB-stråler? Og at hvis der ikke er et UVA-mærke (som der ofte ikke er på dagcremer) har vi ikke nogen mulighed for at vide, hvor godt cremen beskytter med UVA-stråler? Det er jo ellers ret relevant at vide, da det især er UVA-stråler, der giver pigmentpletter.
      Så eksempelvis kan det være problematisk at tro, at man kan bruge Superdefense fra Clinique som beskyttelse mod pigmentforandringer, når man reelt ikke ved, hvor god beskyttelsen mod UVA er?

      Eller har jeg misforstået noget? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mads

      Hov, undskyld, det var ikke meningen, at kommentaren skulle have været her. Håber ikke det giver for meget bøvl :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det er helt rigtigt. Og man skal kunne læse en ingrediensliste for at kunne se UVA.

      MEN 2 ting:
      Jeg ser masser af solcremer med dårlig UVA-beskyttelse. Ingen forskel der desværre.

      EU har lavet regler om at der skal være 1/3 UVA beskyttelse i ethvert produkt med faktor – solcreme eller dagcreme eller hvadsomhelst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mads

      Okay. Jeg vidste ikke, at der var generelle regler for minimumsindhold af UVA. Jeg troede netop, at man kun var garanteret minimum 1/3 UVA-beskyttelse, hvis produktet var UVA-mærket. Men det er godt at vide, at vi ikke behøver gå op i UVA-mærket :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg har lige et enkelt spørgsmål..

    Jeg har både solfaktor i min dagcreme (SPF 15) og i min BB-cream (SPF 35). Er det så “tilstrækkelig” beskyttelse, eller skal der en regulær solcreme til?

    Tak for en fantastik blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Som skrevet har de præcis samme solbeskyttelse som en solcreme. :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Min favorit er helt klart Avène hydrance optimale. Den er i fire udgaver: med og uden spf 20 og i en let og en fed udgave. Om vinteren bruger jeg om dagen den fede med spf og om sommeren den lette med spf (om natten bruger jeg altid den fede uden spf). Genialt system og dem med spf er rigtigt gode under make-up.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bruger lige nu Kiehls – Ultra Light Daily UV Defense SPF 50. Den vil jeg ikke anbefale til folk med fedtet hud, da den er en smule fedtet i sig selv.
    Jeg er nødt til at bruge høj faktor hele året rundt på grund af pigmentpletter. Jeg har også prøvet Dermalogica. Jeg synes, at deres var bedre. Men prisen er, så vidt jeg husker, også højere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg skifter mellem Caudalie Vinoperfect Day Perfecting Cream SPF15 (god til min tørre hud med dejlig blød konsistens og en smule BB-effekt) og Jurlique’s Purely Age-Defying Day Cream SPF15 (ikke nær så rar at have på men OK fugtende). Men jeg er faktisk ikke klar over om de begge eller den ene har ordentligt UVA-filter. Så jeg vil glæde mig til din næste artikel og se om ikke jeg kan finde en jeg VED har styr på UVA-filter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil

    Om vinteren bruger jeg Olay total effects spf 15 over den Foundation med spf 15. I sommerperioden står den på Clinique supercity block.

    Har aldrig kunnet få solcremerne til kroppen til at fungere i ansigtet, de blokerer mine porer, er for parfumerede eller er umulige at lægge makeup over. Hvilket også er tilfældet for en del af dem som er beregnet til ansigtet alene, så jeg holder mig nu fast til ovenstående!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trins

    Min favoritcreme til ansigtet på en sommerferie er:
    La Roche Posay ANTHELIOS SPF 50+ DRY TOUCH GEL-CREAM.

    Den fedter og skinner ikke på huden og det er første gang jeg kan sige det om en solcreme. Jeg er solgt! <3

    På en dag, hvor jeg ikke skal solbade, napper jeg bare min alm. ansigtscreme. Der skifter jeg lidt mellem forskellige mærker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette WK

      Det er også mon favorit!!

      Jeg har lidt tendens til soleksem, så jeg bruger den hele sommerhalvåret – også herhjemme.

      Det bedste ved den er, at man så hurtigt bagefter kan komme make-up på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anette

      Den har jeg lige bestilt, glæder mig til at prøve den :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgit

    Jeg er lige begyndt at bruge Garniers Miracle Skin Cream – og det tror jeg sørme den er. Ikke ret dyr, men giver masser af fugtighed og en pæn let farve. Cremen har SPF 20 – jeg er kort sagt begejstret!

    Min hud er ret sart og rødmende, men det lader til at denne creme ikke generer mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina
    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg bruger Kiehls – Ultra Light Daily UV Defense SPF 50 hele året rundt. Den er fantastisk og rigtig god “base” under min mineral pudder. Om vinteren bruger jeg dog serum først, for at få lidt mere fugt til den vintertørre hud. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Googleren

    Tromborg. Hver dag. Året rundt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Tak for påmindelsen om, at jeg har fået pigmentpletter efter graviditet for tre år siden, og at de kommer frem af sol :) Clinique Super City Block er nu indkøbt og Ray Ban’erne fundet frem. Pigmentpletterne sidder under yderste øjenkrog i hver side, og det blege mystiske look med solbriller er bare så meget at foretrække frem for pandalooket, og senere hen rynker og læderhud.
    Plejer ikke at gøre det store i solcreme i ansigtet, så måske er det meget godt med sådan et par grimme pletter, der sidder og truer under overfladen :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det er en meget sund reminder, jeg har det samme problem, og nu husker jeg det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene B.

    Min yndlings dagcreme med solfaktor er helt klart Multi Protection fra Plasir! Masser af fugt, solbeskyttelse SPF 15 og en meget lav pris er en uundværlig del i min daglige renserutine. – Jeg bruger denne creme året rundt og har aldrig haft en så lækker og gennemfugtet hud som jeg har fået med denne creme <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Wibrand

    Der er faktisk forskel på natcreme og dagcreme. Natcremer er typisk mere spækket med mineraler, vitaminer og hvad ellers cremen indeholder. Grunden til dette er, at den skal kunne arbejde med huden hele natten igennem. Når du sover restituerer huden (genopbygger sig selv) og derfor påfører vi en natcreme (der altså har højere koncentration af ingredienserne) for at hjælpe huden på vej til at restituere men også for, at de lækre ingredienser bliver tilsat den helt nye hud, som noget af det første.

    :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Amalie
      Det er jeg helt uenig i. For det første viser ingredienslisterne typisk det modsatte. Dag- og natcremer er ens, blot natcremer i en federe base. Dernæst er der ikke nogen særlige ingredienser som er bedre for huden om natten end om dagen (solcreme undtaget selvfølgelig)
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Pudderdåser,

    Paulas choice har en række dagcremer med Spf, som også skulle hjælper på rynker – nu læste jeg på jeres blog et sted, at der i gode solcremer ikke var plads til så mange andre gode ingredienser – er det så fjollet at tro, at man kan få anti-age, fugt og god solbeskyttelse i et?

    Vil gerne kunne nøjes med 1 creme og helst en ansigtscreme med andet godt+spf (påfører dog gerne flere gange om dagen mht solfaktor, som man jo også skal med alm. Solcreme) men tænker huden kommer til at “mangle” noget, hvis man kun bruger alm. Solcreme året rundt? Overvejede dem fra Paulas Choice eller Even Better Dark Spot Defense SPF45

    Går man i Matas får man dog hele tiden at vide, at ingen dagcremer med spf er gode nok som solcreme ikke engang dem med spf 45 selvom man påfører dem ofte?!

    Er La Roche-Posay Anthelios XL Dry-Touch gel cream SPF50+, Vichys Capital soleil og Cliniques City black solcremer eller ansigtscremer med spf?

    Håber I kan hjælpe mig, er meget forvirret

    Mvh Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hvis de siger det i Matas, så er det noget vås! En faktor 45 er en faktor 45 lige meget hvilket produkt det er i.

      Jeg er derfor heller ikke med på den opdeling mellem dagcreme med SPF og så solcreme.

      Hvis en ansigtscreme har SPF50, så er der næppe plads til meget andet i. Men Paula’s Choice har vist nogen med lavere SPF, og så giver det fin mening!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Tak for svar :)

      Har nu prøvet City block fra Clinique, er vild med konsistensen, men bliver varm og rød på kinderne, så noget tyder på, at jeg ikke tåler den….øv øv, det har jeg ikke været ude for med noget andet solcreme: Derma, Vichy, La Roche, Garnier m.m og undrer mig over hvad det mon kan være? Nogle bud?

      Tror du det er fordi Cliniques even better med spf45 ikke er bredspektret nok, siden de ikke må anbefale den i Matas som solbeskyttelse?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      PS. Ved du om man, hvis er startet om morgenen med solcreme og lidt mineral pudder senere på dagen kan smøre sig igen med solcreme uden at rense af?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Camilla, æv! Jeg kan ikke forklare dig hvorfor. Du kan også prøve deres faktor 25, der vist skulle være mildere http://pudderdaaserne.dk/2014/04/20/test-dagcremer-med-solfaktor/

      IS Clinical http://pudderdaaserne.dk/2014/04/10/mine-favoritsolcremer-2014/

      Eller Avène http://pudderdaaserne.dk/2013/07/18/mineralsk-solfilter-til-sarte-hoveder/

      Og nej, Even Better bør være lige så bredspektret som alt andet. (Ellers kan de godt lave den om i hvert fald). Så hvorfor Matas-damerne siger som de gør, må jeg bliver dig svar skyldig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Manja

    Jeg har ikke fundet “dagcremen” for mit vedkommende, specielt ikke fordi min hud har et helt andet behov når der sker sæsonændring udenfor.
    Dog har jeg fundet en solcreme, som jeg både kan bruge i ansigtet og på kroppen, og som ikke irriterer min hud (igen, problemhud). Den er fra Dr. Baumann, uden olie og emusifier (hvadend det er) og er en spf 25 – dvs. mere end de 15, som findes i en okay del cremer (i hvert fald af dem jeg har brugt).
    Den burde I i hvert fald prøve. Det skal siges at jeg har ret lys hud og den var åbenbart nok til at jeg ikke fik kulør eller blev rød, da jeg var i Barcelona.
    Aner dog ikke hvor man kan få den henne, da min er købt hos en kosmetolog (som også vidste hvilken hudtype jeg har).
    Ved dog også at der findes en, der er oliefri og specielt god til ansigtet, som også giver lidt glød – den kan jeg dog ikke huske navnet på. Men den er også god hvis man vil have oliefri produkter til ansigtet. :-)

    Dog har jeg prøvet Clinique’s creme (den på billedet) og den er faktisk rimelig god. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det mærke er jeg aldrig stødt på? Jeg går ikke ud fra, det har noget med Leslie Baumann at gøre?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Hej.

    Jeg bruger BB cream som let makeup året rundt. Jeg ved godt at I skriver at spf er spf..- men gælder det også i denne her?

    http://www.misshaus.com/m-perfect-cover-bb-cream-spf-42-pa.html

    Hvis ja, er den så også god nok beskyttelse hvis man bruger aha og bha?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Natascha
      Helt generelt er min holdning til farvede produkter med solfilter, at det er en dårlig idé! Det synes jeg, fordi du jo skal anvende en vis mængde af det pågældende solfilter, for at du rent faktisk er beskyttet af den SPF produktet lover. Når det er sagt, er det selvfølgelig meget bedre end ingenting, og er det en høj SPF, vil jeg mene at det er okay alligevel!

      I den creme du linker til er der både fin UVA og UVB beskyttelse.
      Til dit sidste spørgsmål vil jeg sige ja, hvis du bruger den tilstrækkelige mængde!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Mikkelsen

    Hej :)
    Jeg er blevet lidt forvirret.
    Jeg vil gerne passe på min hud bedst muligt, og er nu blevet i tvivl om hvad jeg skal købe. I et af jeres andre indlæg, mener jeg at mange dagcremer med solfaktor i ikke var særlig gode. Er det forstået forkert? Hvis nej, skal man så bruge en dagcreme, solcreme og så make up?

    Tak for en god blog!
    Mvh Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Mikkelsen

      Og hvad kan i anbefale?
      Jeg er 26 år, har kombineret hud og ingen solskader :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hej pudderdåser
    Jeg har netop købt coola solcreme til ansigtet med spf 30. Jeg har faktisk altid troet at det var fint at smører sig en gang om dagen, hvis man ikke svømmede, svedte, tørrede sig i ansigtet.. For jeg bruger dagcreme med SPF og makeup til hverdag , men jeg putter jo ikke flere lag på hen af dagen. Nu læser jeg så nogle steder at spf stopper med at virke efter nogle timer? Er det rigtigt ? Så efter to timer med spf i ansigtet er det faktisk “ligemeget” ? Håber i forstår hvad jeg mener :) elsker jeres blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Amalie
      Først skal du have stor tak for ros <3
      Derefter vil jeg anbefale dig at læse her: Når solcreme ikke er nok… og her: Brug den rette mængde solcreme. Din SPF stopper ikke bare med at virke, men du bliver jo udsat for UV-lys dagen lang, og på et tidspunkt bliver filtrene “trætte” brugt op. Hvis du i løbet af dagen opholder dig ude og er udsat for sol, når du for eksempel cykler hjem fra arbejde, så ville jeg nok selv tage solcreme på igen. Så er du i hvert fald på den sikre side.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagsdagstip: Sådan reparerer du din afskallede neglelak