Ciaté Dolls House Collection

Hvis du får bumser så stil dig selv dette spørgsmål

Yasminelle p-piller

Er du en voksen kvinde og får du pludselig bumser, som du ikke plejer at have, så er der et spørgsmål, du skal stille dig selv:

Er der sket noget for nylig, der kan have påvirket mine hormoner? 

  • Start/stop af p-piller, hormonspiral eller anden slags hormonbaseret prævention 
  • Skift af p-pillemærke
  • Graviditet
  • PCO (klassiske symptomer er uregelmæssig menstruation, øget hårvækst, akne og vægtøgning)
  • Overgangsalder

 

Voksne mennesker udvikler meget sjældent pludselig akne, hvis ikke de har haft det før. Alligevel er akne ret hyppig blandt voksne kvinder.

Langt den hyppigste årsag til akne hos os er ganske simpelt hormoner. Voksne kvinder har hyppigere problemer med bumser end voksne mænd har, og forklaringen ligger sandsynligvis i, at vores hormoner svinger mere.

Og 9,99 ud af 10 gange, jeg bliver spurgt, hvad man skal gøre ved pludselige udbrud af bumser, så viser det sig da også, at spørgeren kan svare “ja” til ovenstående spørgsmål. For ikke ret længe siden, kom en hemmeligt gravid veninde til at afsløre sig selv, da hun spurgte mig til råds om hendes nye bumser. For ja – gravid var hun jo, måtte hun indrømme.

Løsningen på problemet afhænger selvfølgelig af, hvad der har udløst ændringen i dine hormoner og vil i næsten alle tilfælde (prævention og PCO fx.) kræve en tur til lægen. Valg af prævention kan vi selvfølgelig ikke rådgive om her.

Jeg har PCO og oplever i høj grad, at mine få udbrud af bumser kommer, når jeg ikke kan kontrollere min PCO i perioder.

Jeg har selv fået udbrud af bumser af halvdelen af al den prævention, jeg har fået, hvorimod den anden halvdel har fået min hud til at blive superpæn igen. Mange af os kender også det med, at man kan se på sit ansigt, hvad tid på måneden det er.

Har du selv erfaringer med sammenhængen mellem bumser og hormoner?



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

34 kommentarer

  • Karen

    Jeg er glad for I tager dette emne op.
    Jeg plejer ikke at have de store udbrud af bumser da jeg var på p-piller.. En eller to hist og her pr mån.
    Efter p-pille stop (8 år) er jeg begyndt at få lidt flere, især omkring kæbelinjen og på halsen. Jeg har læst mig til at det især har noget med hormonerne at gøre.

    Jeg har læst om pocs har været mega bange for at jeg har det, men jeg fik jo kun øget bumser pga p-pille stop!
    Hvis man har pocs holdes det så nede af p-piller mht bumser?
    Jeg har hverken taget på, eller fået øget hårvækst. Dog er min mens ret ureglmæssig… Puha sikke en lang smøre.. Har I råd til hvordan det holdes nede på kæbe og hals?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja, PCO symptomer bliver holdt nede af p-piller. P-piller bliver faktisk ofte brugt som behandling.

      Hvis du har uregelmæssig menstruation kunne det godt tyde på, der var noget skævt i de hormoner, du burde få set på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Mine bumser kommer af flere ting, men sjældent hormoner – jo, da jeg var i midten af 20’erne, fik jeg stort set altid 1 bums, når jeg havde menstruation.

    Men nu kommer de af stress, for meget sukker og fed mad og af manglende afrens af ansigtet mere end en enkelt aften i ny og næ. Træning (med dertil hørende massive mængder sved) kan også få det til at poppe hos mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det er egentlig meget smart at have sådan en “indbygget” stress-alarm. Så ved man hvornår man skal passe bedre på sig selv :) Jeg har også sådan, bare på en anden måde

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Hehe, både og… De kommer jo først, når det er for sent ;-)

      Kom også lige til at tænke på, at jeg får bumser, når jeg er syg – eller mine porrer stopper i hvert fald meget mere til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna L

    Jeg får altid tre-fire bumser på kæben/hagen et par dage før min menstruation, de er der så i fire-fem dage og “tørrer” så ligesom ud af sig selv igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Yes, det har jeg helt sikkert. For mig lader uren hud til at hænge sammen med hormoner og stress. Mht. hormoner er det faktisk sådan, at jeg omkring ægløsning kan se, hvilken side, den kommer til at finde sted i, fordi det altid passer med, at jeg får uren hud i den side af ansigtet. Det lyder helt skørt, men det holder altså hver gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ej hvor vildt! Det kunne være ret interessant at undersøge nærmere

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Om jeg har… Lige op til den tid om måneden slog jeg tit voldsomt ud på hagen hvilket altid har irriteret mig. Og på et tidspunkt var det fordi jeg havde skiftet til et nyt p-pille mærke, men nu prøver jeg et nyt mærke igen og det er slet ikke så slemt, som det plejer, men det er stadig virkelig irriterende og tænkte på at høre min læge ad, hvad man kan gøre og måske få en henvisning til en hudspecialist da sart og udsat hud ligger til familien.. ):

    -Julie Emmelie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    For filan da ja, hvor jeg kender til det. Jeg stoppede med p-piller for lidt over et år siden, da manden og jeg er påbegyndt “projekt baby”. Der er dog ingen baby endnu, men desværre en masse uren hud hos mig. Jeg får primært bumser i panden og på ryggen (nakken), men døjer også lidt med nogle enkelte på hals og bryst. Mit problem er derudover, at jeg får ar af bumserne, og jeg piller altså ikke i dem. Promise! Men nogle gange popper de i badet eller under dynen. Jeg har efterhånden prøvet alt føler jeg, både til selve bumserne og arrene, men ingen bedring. Jeg synes efterhånden, at jeg burde kunne se en forandring? Altså, de der hormoner, bør de ikke snart stabilisere sig efter et år?
    Sorry, det blev en lang smøre, men det er sgu et sensitivt emner, der lige rammer plet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Stakkel…. Jo efter et år burde det hjælpe, men…. Nu spørger jeg bare helt dumt: Du har bumser og lyder ikke til at være gravid endnu efter over et år. Har du PCO?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Tak for dit svar, Katja. Jeg måtte lige ind og tjekke, hvad pco egentlig er. Men da manden og jeg er i gang med de første undersøgelser ang. ufrivillig barnløshed, så har jeg fået taget blodprøver mv. Der går jeg ud fra, at de ville have fanget sådan noget? Jeg har heller ikke de andre symptomer, som netdoktor skriver. Jeg håber ihvertfald på, at der snart sker en ændring i huden, da jeg ærlig talt synes, at det er træls, at uren hud også skal fylde oppe i hovedet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne H. Kristensen

    Jeg får bumser af hårprodukter. Det er en bitsch, for hvis jeg bruger en shampoo eller balsam min hud ikke kan lide har jeg bumser næsten en hel måned derefter. Og mest på bryst og ryg men også langshårgrænse og ned af halsen/nakken. Surt, når man nu godt kan lide at prøve nye produkter. :-(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Æv :( Det er irriterende. Det har jeg også prøvet et par gange

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • melanie

    Ja mon ikke. Jeg skiftede til p-sprøjte pga andre bivirkninger ved mine p-piller og det tog 1,5 uge og min ryg havde jo næsten ikke en plet uden en bums eller noget på vej. Jeg fik nok 5 nye kæmper på ryggen hver morgen -.- Og de var så småt på vej mod mit ansigt.
    Nu er jeg tilbage på piller og de er allerede på vej væk fra ryggen men min ryg er ødelagt :( fyldt med ar og brune pletter, ved ikke hvad jeg kan gøre for at gøre dem mindre synlige?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg havde samme oplevelse, da jeg havde hormonspiral. Så den måtte ud :-/ Det ALLERvigtigste lige nu er ikke at få sol på stederne. Så burde du kunne undgå at arrene bliver permanente.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har selv pco og der er intet andet end hormoner der kan styre min bumser! Hold nu op hvor kan man prøve meget, men er man inde en en periode hvor der er ekstra blus på hormonerne ja så kører de bare deres eget løb må man sige!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jep! Samme her. Og der er så godt som intet man kan gøre “udvendigt”

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er virkelig glad for i tager emnet op. Min hud har altid været fin indtil jeg gik i 2.G og min læge anbefalde at jeg skulle tage noget medicin først, men det hjalp ikke. Så fik jeg en kæreste, så begyndte jeg på p-piller som hjalp min hud rigtig meget! jeg har brugt p-piller i 4 år indtil i August sidste år, måtte jeg nemlig stoppe. Blev dårlig af dem hvergang jeg tog en pille, som om pillen var ikke slugt ordentlig. Da jeg holdte kunne jeg godt se med det samme i huden hvor hurtigt min akne kom desværre og det blev voldsomt. Men jeg måtte holde pause fra det og faktisk i går startede jeg på p-piller igen. :)
    Så får min egen sag, så er jeg afhængige af p-piller der er beregnet til huden :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Tak for din historie Denise :) Her har jeg heller aldrig pænere hud end når jeg er på p-piller. Desværre kan jeg ikke tåle dem :-/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Molly

    Jeg har sådan gået og tænkt på at skrive til jer omkring dette emne – men nu kan det være jeg kan få svar på mine spørgsmål her!
    Jeg er nemlig gravid i 5. måned og døjer med rigtig dårlig hud. Allerede da jeg smed præventionen for et halvt år siden fik jeg udbrud langs kæben, og det blev kun værre da jeg så blev gravid. Røde ømme bumser på hele underste del af ansigtet. Det skal siges at jeg ALDRIG har haft problemhud før nu.
    Efter et par måneder med blid og nænsom ansigtspleje er der ikke rigtig noget problem at spore – i mit ansigt vel at mærke. For jeg fik og har stadig enormt mange bumser på skuldrene og ned ad øverste del af ryggen, og det gør mig så frygtelig utilpas. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op – prøver at være lige så nænsom som jeg er mod mit ansigt men lige lidt hjælper det. Har i nogle tips?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Først og fremmest stort tillykke :)

      Mit bedste og eneste råd er at få født det barn. Du kan ikke gøre en sk…. andet. Så hav tålmodighed 4 måneder endnu, så skal det hele nok skifte igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Molly

      Haha, du har sgu nok ret :) tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Min hud er desværre kun pæn når jeg tager 1. generations p-piller (Feminil Mite). Jeg har prøvet både 2., 3. generations p-piller og at stoppe helt, men hver gang bryder helvedet løs igen. Jeg kan sige med sikkerhed at min urene hud udelukkende skyldes hormoner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia h

    Hej.

    Jeg har pcos og kan genkende problemet med bumser når jeg ikke har 100 % styr på kosten.

    Det er så frusterende at være forfulgt af pco og frygter barnløshed.

    Har i nogle råd mod bumser og overvægt når man har pco?

    Kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie

    Jeg blev ved et uheld gravid sidste år, og jeg fik ikke bare uren hud i ansigtet, men også akne op og ned af armene, som selv efter aborten bare blev ved og ved. Min hud ligner stadig ikke sig selv :(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Min hud ændrede sig markant da jeg fik hormonspiral. Efter at have haft den et lille års tid viste det sig dog, at jeg har allergi over for komælksprotein. Jeg prøvede derfor at droppe dette 100 % i min kost, hvilket efter et par uger viste sig ved en normal fin hud, som jeg altid tidligere har haft. Nu lever jeg ca. 95 % uden komælksprotein – dvs. at jeg f.eks. godt kan spise lidt ost engang imellem eller hvad end jeg nu lige finder uunvdværligt. Spiralen har jeg stadig, så nu får den ikke skylden længere. Håber for nogle af jer andre, at I evt. kan løse problemet ved at skære ned på mælken… Mvh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Hej, jeg har også PCO. Hvad gør du for at mindske symptomerne?
    Jeg er 18 år, så har nok også bumser af den grund, men stadig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Lige nu er jeg ikke så god til det :-/

      Men to ting: low carb kost og PCO klinikken på Lygten i Kbh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så sikkert som amen i kirken, at når jeg bliver stresset, så går der ganske få dage, og så kommer bumserne i ansigtet, på brystet og på ryggen!
    Så for mit vedkommende hænger min livsstil og uren hud uvægerligt sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ciaté Dolls House Collection