Tørre læber - årsager og behandling

Budget vs. luksus: L’Oreal Royal Nutrition vs. Nuxe Huile Prodigieuse

Dry Oil fra L'Oreal og Nuxe

Jeg elsker tørolier på spray. De er en lækker oplevelse både for krop og sanser, effektive mod tør hud og kan bruges til både hår og krop.

Nuxe Huile Prodigeuse er kendt og elsket af mange, men for nylig lancerede L’Oreal et budgetvenligt alternativ med deres Sublime Body Royal Nutrition Extraordinary Dry Oil.

Der er flere ligheder end forskelle, så er  Nuxe så 275 kroner værd for 100 ml., når du kan købe 150 ml. L’Oreal for 80 kroner? Læs med i dagens sammenligning af budget vs. luksus, og find ud af det.

Samme typer fedtsyrer
Både Nuxe Huile Prodigeuse og L’Oreal Sublime Body Royal Nutrition indeholder allermest af et par kunstige olier, som gør det muligt at skabe den særlige tørre konsistens. Hvis de havde indeholdt flest af de essentielle olier, var det blevet en markant mere fedtet fornemmelse. De bruger nogle lidt forskellige af slagsen, men det har ingen betydning for produktet i sidste ende.

Når det kommer til de essentielle olier, indeholder de begge olier med højt indhold af GLA eller Omega 6 fedtsyrer, der er vigtige for at give huden fugt og struktur tilbage. De kommer fra forskellige kilder, da Nuxe indeholder olien af hjulkrone (borage seed oil), og L’Oreal indeholder solbær og en plante fra middelhavsområdet, der hedder slangehoved og er i meget tæt familie i øvrigt med hjulkrone.

De indeholder også begge helt almindelige planteolier, der beskytter og  fugter huden. L’Oreal indeholder aprikoskerneolie, mens Nuxe indeholder macademia og mandelolie.

Æteriske olier og irriterende planteekstrakter
Begge olier indeholder også deres del af æterisk olie og planteekstrakter, der kan irritere huden. Nuxe Huile Prodigeuse indeholder æterisk olie i form af koriander, mens Nuxe indeholder rosmarin. Begge olier er allergene og kan øge hudens følsomhed for sollys.

Nuxe indeholder tomatekstrakt, L’Oreal indeholder peberfrugt-ekstrakt. Ingen af delene giver anledning til andre kommentarer, end at de ikke er til sart hud.

Emballage og duft
Der er altså tale om to produkter med meget ens egenskaber. Der, hvor de for alvor adskiller sig, er når det kommer til duft og emballage.

Det er nemt at se, at glasflasken, som Nuxe Huile Prodigeuse er lækrere og pænere at se på. L’Oreals Sublime Body Royal Nutrition er pakket i en kedelig og billig plastikflaske.

Nuxe’ flaske er klart pænest på badeværelset. På den anden side har plastikflasken den klare fordel, at den er markant nemmere at holde fast på, når ens hænder er fedtet ind i olie.

Duften af de to produkter er også meget forskellig. Nuxe har en klassisk og elegant blomsterduft. L’Oreal har en meget sød, næsten dessertagtig duft. Jeg foretrækker helt klart duften af Nuxe, men det er alene smag og behag.

Er Nuxe Huile Prodigeuse pengene værd?
Alene baseret på indhold og ingredienser er der absolut ingen grund til at mene, at den ene olie er bedre end den anden. Begge indeholder vigtige fedtsyrer, gode antioxidanter og deres del af potentielt irriterende ingredienser.

Så valget er alene et spørgsmål om emballage og duft. Hvis en lækker duft og en pæn flaske er vigtige for dig, så vælger du Nuxe. Hvis økonomi og en mere praktisk emballage er afgørende for dig, så kan du med sindsro vælge L’Oreal og spare næsten 125 kroner pr. 100 ml.

Her kan du købe det
Nuxe Huile Prodigeuse koster 275 kroner for 100 ml. eller 165 kroner for 50 ml. og kan købes i Matas og stormagasiner. Du kan købe den online på Magasin.dk. Både Escentual og lookfantastic.com sælger dem lidt billigere og med gratis fragt fra England.

L’Oreal Sublime Body Extraordinary Dry Oil koster 80 kroner for 150 ml. og kan købes i Matas, stormagasiner og større supermarkeder.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - MAC - Boozt.com - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk   Feelunique - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links
   

10 kommentarer

  • Tanja Maria

    Er vild med en budget vs. luksus sammenligning! Især jeres gennemgang er jeg vild med, da I altid er super grundige og i stand til at forklare, så alle kan fprstå det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika

    Jeg har en mistanke om at L’oreals olie får mit tøj til at lugte mærkeligt – jeg er dog ikke helt sikker på det er det som er årsagen, men efter jeg er begyndt at bruge den er der noget af mit tøj der har fået en underlig lugt, også selvom det er blevet vasket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Spændende – skal helt sikkert prøve L’oreals. Har Nuxe, men er ikke specielt pjattet med duften af den – til gengæld lyder beskrivelsen af L’oreals som noget jeg kan lide. Haha, sådan er man jo så forskellige. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      jamen det er SÅ individuelt :D Og vigtigt at tjekke duften, før man køber nogen af dem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fru Striib

    Interessant. Elsker den fra Nuxe. Har den ude i skabet lige nu.

    Vil prøve at puste den nye på min arm en dag i Matas.

    Jeg har en ide om at Nuxe skulle være et noget bedre mærke en Loreal – er det en gammel fordom? Tænker Nuxe bruger naturlige ingredienser og at Loreal ikke gør det. Er jeg generelt helt forkert på den der?

    Det skal siges at jeg på ingen måde er ingrediensspecialist

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Først og fremmest mener jeg ikke, at naturlige ingredienser i sig selv er et plus – overhovedet!

      I netop dette tilfælde er fordelingen mellem naturlige og kunstige ingredienser stort set ens.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Hej!
    Jeg fik her for en måned siden NUXE olien af en veninde, men jeg har ikke brugt den, for jeg aner simpelthen ikke hvad den skal bruges til. Desuden er der så meget duft i, at den skræmmer mig lidt. Hvad kan jeg bruge den til?

    Vh Patricia :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Patricia
      Du kan bruge den til håret (vær forsigtig med mængden afhængigt af din hårtype). Til tørre skinneben, til at give huden det der lækre glow… Duften ER kraftig, så du skal nok holde lidt igen med yndlings duften, og nøjes med duften af olien :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Kan man nøjes med at bruge NUXE olien på benene efter bad og shaving, eller kræver det en mere fed creme? Og giver det mening, at bruge olien først og så en anden lotion ovenpå? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tørre læber - årsager og behandling