Tirsdagstip: Skru ned for varmen

28.01.14
ghd rejseføntørrer

ghd rejseføntørrer

Det virker som om producenterne af hårtørrere har indledt en kamp på watt svarende til den, kamera-producenter har ført på megapixel. Begge dele er lige meningsløst og i tilfældet med hårtørrerne også usundt for håret.

Det er klart at jo højere antal watt, jo kraftigere hårtørrer og jo hurtigere bliver dit hår tørt. Men en for kraftig styrke kan gøre temmelig meget skade på dit hår.

Det er efterhånden svært at finde en hårtørrer med under 2000 watt, og det er altså for meget til daglig brug, hvis du vil skåne dit hår mod udtørring og slid.

Sjovt nok oplever jeg selv, at mit hår har det rigtig godt, når jeg er ude at rejse. Forklaringen er sandsynligvis, at jeg på de tidspunkter bruger min rejseføntørrer fra ghd, der “kun” har 1400 watt. 1400 watt er rigeligt til mit tynde hår, og ja – jeg har overvejet at bare bruge den til hverdag også.

I mellemtiden er løsningen simpel for mig og alle jer andre med kraftige hårtørrere: Skru ned for den. Der er ingen grund til at køre på maksimal styrke og maksimal varme med mindre, du er kommet for sent op. Dit hår vil have langt bedre af, at du skruer ned for styrken.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
10 kommentarer
Lulle

Jeg vidste godt at varme skader håret, men havde da aldrig tænkt over det med watt havde noget at sige, men er da glad for jeg også kun bruger min lille GHD hårtørre, som jeg fik med som ekstra til mit glattejern. Selvom den er lille fungere den fint til mit halvtykke hår. Om det tager et minut ekstra gør nok ikke den store forskel 🙂

Katja Moikjær

Det er vist den samme, som jeg har. Den er rigeligt kraftig

Søs

Jeg bruger altid min lille rejseføntørrer. Jeg har også utrolig tyndt hår, så den passer perfekt 🙂

Martlas

Jeg oplever også at næsten ligegyldigt hvor jeg rejser til sidder mit hår bare bedre, og et pare dage efter jeg er kommet hjem igen – men jeg har altid min “faste” hårtørrer med. Min teori er at det er vandet der gør den store forskel 🙂

Katja Moikjær

Eller det gode humør 😀

Michelle

Min frisør har fortalt mig, at man skader håret meget mere ved at lade det lufttørre end ved føntørring. Det gad jeg godt vide om er sandt – for hvis det er, er der godt nok mange der går rundt derude og fryser om ørene 🙂 Min frisør er for resten en gammel rotte i faget (selvom hun ikke er “gammel”) og hun er gammel frisørskole underviser og er nu censor på frisørskolens eksamener.

Katja Moikjær

Det har jeg meget svært ved at forestille mig skulle passe? Dog med to undtagelser: Frostvejr og vådt hår er selvfølgelig no-no. Derudover må du ikke sætte vådt hår op i for eksempel elastik, da vådt hår knækker nemmere.

Michelle

Jeg har også svært ved at tro på det. Næste gang jeg skal til frisøren må jeg lige udfordre hende på det 🙂

Katja Moikjær

Jeg vil i hvert fald MEGET gerne høre årsagen til, at det skulle være sådan

Camilla

Jeg har selv overvejet den hårtørrer. Har lige et spørgsmål: Larmer den meget? Jeg gør mig nemlig klar, mens min kæreste stadig sover i en meget lidt lydisoleret lejlighed.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *