Dagens negle: San Francisco Blues

Nilens Jord og Plaisir – billig og effektiv antiage uden parfume

Nilens Jord og Plaisir sera

Nilens Jord og Plaisir har begge på kort tid lanceret det, der har manglet på det danske marked længe. Et effektivt anti-age produkt med peptider og uden parfume, der er nemt at få fat i (Matas).

De to sera fra de to danske mærker har flere ligheder end forskelle:

Højt indhold af gode peptider, let konsistens der trænger hurtigt ind i huden, lufttæt pumpe der beskytter de gode ingredienser og masser af andre gode ting som for eksempel hyaluronsyre.

Nilens Jord Serum Multi Active er baseret på vand, glycerin og arganolie, mens Plaisir er baseret på vand, glycerin og squalane.

Plaisir 3in1 Serum indeholder et højt indhold af hyaluronsyre sammen med antioxidanter i form af hyldeblomstekstrakt, ceramider og E-vitamin.

Nilens Jord indeholder to slags alger, tidsel, E-vitamin og C-vitamin.

Begge produkter er spækket med ingredienser, der har har en dokumenteret effekt, som giver en pænere hud og kan mindske rynker. De er lufttæt pakket i gode pumper, uden parfume og koster hhv. 150 eller 275 i Matas.

What’s not to love?

Her kan du købe det
Niles Jord Serum koster 275 kroner i Magasin og Matas. Plaisir 3in1 Serum koster 150 kroner i Matas.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

40 kommentarer

  • Teresa

    Hej Pudderdåserne.
    Ved i om der er Farnesol (blomsterudtræk) i de her produkter?
    og kender i evt nogle gode produkter uden?
    Den dumme allergi.

    På forhånd tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Uhh spændende. Hvilken en er så bedst og at foretrække til kombineret tør hud med røde svagt sarte kinder?
    Og hvad mener i om resten af nilens jord serien? Jeg er fuldstændig i vildrede om ansigt pleje. Jeg har tidligere brugt sensai silk og er nu i gang med nars – de er da udemærket men føler bare ikke de gør noget decideret godt for min hud.
    Hjææælp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil P

    Plaisir serum er på tilbud til 120 kr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kian

    Måske er det en dumt spørgsmål, men kan de erstatte almindelig ansigts-/fugtighedscreme?
    Jeg tror nemlig min Neutral ansigtscreme er skyld i, at min hud bliver så fedtet i løbet af dagen og er derfor på jagt efter en anden creme..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak for en god blog! Et lidt generelt spørgsmål: Hvornår bør man begynde at bruge anti-age produkter? Jeg kan huske, at jeg engang fik at vide, at man ikke skulle starte for tidligt, da man så ville vænne huden til produkterne som ikke længere ville have en effekt, når man blev ældre…? Kan der være noget om det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Mie. Det er der ikke noget om. Min holdning er, at man altid skal passe godt på sin hud, men decideret antiage produkter kan man begynde med, når man begynder at se alderstegn, man gerne vil gøre noget ved. Der sker dog næppe noget (andet end på pengepungen) ved at gøre det tidligere. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Ok – tak for svar! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej :-) hvordan er disse to i forhold til A-Derma Epitheliale som jeg bruger som en serum under A-Derma exomega?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Helt anderledes. Epitheliale er mere fed, disse er meget lette. Og disse indeholder flere forskellige ingredienser – men nu har jeg hørt at epitheliale ikke længere indeholder retinol, og så er det “kun” en dejlig fugtighedscreme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne M

      Ej, indeholder Epitheliale ikke nogen anti-age ingredienser længere? Jeg er ellers så glad for den, men jeg købte den fordi jeg troede den gjorde mere end bare fugte

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det ser ikke sådan ud nej :( Men altså – hyaluronsyre og havre skal man sgisme heller ikke kisme af til den pris da!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Tak!! Den serum skal prøves, har ledt længe efter en anti-age med gode ingredienser, uden parfume og som ikke koster en formue :)

    Jeg har lige et generelt spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med. Min kæreste mener at creme der er lavet til mænd er specielt til mænd og det samme med creme til damer, da man har forskellig hud. Jeg mener så, at der ikke er noget om det, selvfølgelig har folk forskellig hudtype, men det er ikke afhængig af køn. Efter min mening er eneste forskel duften, som der desværre ofte tilsættes.

    Men hvad er korrekt, kan han lige så vel bruge mine cremer (vi har nogenlunde samme hudtype) eller er der virkelig forskel på dame og herre creme?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henrik boysen

      Hej Anne jeg tillader mig lige at svare. Du har helt ret, mænd behøves ikke at bruge produkter hvor der står mand på. Rigtig ofte er disse produkter også tilsat Pebermynte, mint eller andre ting der får produktet til at køle, så personen der bruger det tror det virker mere aktivt. Dette kunne ikke være længere fra sandheden da disse stoffer er dybt irriterende for huden. Alkohol er også rigtig tit i produkter til mænd da det får produkterne til at trænge hurtigere ind i huden så man ikke oplever den der fedtet fornemmelse. Desværre er alkohol også super irriterende for huden og kan skade og udtørre den. Hvis du har lyst har jeg for noget tid siden lavet en anmeldelse af Decimal 2 in 1 creme for men, hvor jeg også kommer ind på problemet. http://theangrybeautynerd.bloggersdelight.dk/2013/07/anmeldelse-af-decubal-2-in-1-face-cream-for-men/

      Håber din kæreste lytter til dig, både for ham selv og hans huds skyld. M.V.H. Henrik

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Mange tak for svar, det siger jeg videre :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henrik boysen

      Det var så lidt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Anne. Den eneste forskel er duft og design. Produkter til mænd er designet og dufter så de appelerer til mænd og vice versa. Der er ikke anden forskel. Disse er så absolut lige så velegnede til mænd. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Mange tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Er squalene ikke en af de slemme allergisyndere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Man kan bestemt være allergisk overfor squalane (vi snakker om squalane her – ikke squalene), men det er så vidt jeg ved ikke specielt udbredt. Hvis du ved mere, må du meget gerne smide en kilde til mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Har lige et par spørgsmål mere, som jeg håber i kan hjælpe med:

    Nu har jeg købt denne Plaisir serum :) Jeg bruger også Avene cleanance K, kemisk exefoliering og Decubal dagcreme. Kan jeg godt både bruge exefolieringen og serumen på samme tid, og i hvilken rækkefølge?

    Bag på Avene cleanance K står der, at den skal bruges en gang om dagen, men læste i havde svaret et sted at den kan bruges to gange om dagen. Kan man sagtens det? og huden bliver ikke for tynd eller slidt eller nemmereblodsprængt i det kolde vejr? (skulle lii være heelt sikker :) )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Det vil jeg også gerne vide :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Ja også her, på exfolieringen står der, at den skal anvendes på ren og tør hud, så den bruger jeg først. Men det bør man vel også gøre med Plaisir serum, for at den virker optimalt?

      (Beklager, men stavekontrollen vil rette det til exEfolering hver gang)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Hvor hurtigt vil I mene, man bør kunne se resultater efter brug af en af ovenstående ?
    Jeg har nu brugt Plaisir’s serum i knapt 2 mdr og der er ikke sket en sk..!
    Skal jeg bare være tålmodig ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Et par måneder cirka. Så hvis du absolut ingen effekt ser nu, så kommer du nok heller ikke til det. Desværre

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej – 1. og fremest fedt med en beauty-blogger der rent faktisk undersøger tingene ordenligt :) (er så træt af folk der siger den dufter godt så den må da være magisk -.-”)
    – videre til mit spørgsmål: Nilens jord serumet kommer i en slags dåse da man skruer låget af og drypper serumet ned i hånden og så påfører den. – mister den så også sine antioxidanter eller?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Den type container er ok, så vidt jeg kan gennemskue. Det er så lidt kontakt med luften, der kommer, at det ikke har så stor effekt. En alm pumpe trækker også lidt luft ned hver gang, så lidt kontakt med luft kan ikke helt undgåes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Kan man bruge Plaisirs Serum til at mindske sine mærker fra urenheder og sådan noget?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej har prøvet begge og er ret begejsret. ville dog hører om i kender i til et bha produkt uden hud-irriterende ingredienser der har sammen konsistens/absorberes hurtigt? det virker nemlig super til min fedte hud med så lette hudplejeprodukter :).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    På baggrund af denne artikel gik jeg ud først og købte den fra Plaisir. Den havde jeg i to måneder og var fint tilfreds med, hvad den gjorde ved mig. Dog var jeg ikke begejstret for pumpen. Den var svær at dosere rette mængder med og da den var ved, at være tom var det sidste umuligt, at få ud uden brug af vatpind. Konsistensen på den var lækker og løb ikke ned ad fingeren når jeg havde pumpet den ud.
    Da den var tom købte jeg så den fra Nilens Jord. Det var i begyndelsen af juni. Så der er gået snart tre måneder. Jeg har den stadig, hertil skal tilføjes at begge har jeg kun brugt til natten. Den er jeg også fuldt ud tilfreds med. Min hud er ligeså fin som med den fra Plaisir. Pumpen er dog en del bedre! Jeg kan nemmere styre hvor meget jeg gerne vil have ud. Konsistensen er lidt til den flydende side, så den løber hvis jeg ikke er lidt forsigtig med mine bevægelser.

    Så overordnet set synes jeg begge sera er virkelig gode bud og de koster så ca det samme da den fra Nilens jord er mere drøj i brug. Så skal man bare vælge om, det skal være pumpen som skal virke bedst eller konsistensen (Nilens Jord) skal være lidt mere fast i det (Plaisir) ;)

    Tak for en god blog :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Lærke. Det er en super brugbar sammenligning. Tusind tak for at dele den. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vera

    Må man godt bruge Plaisirs serum på øjnene? Det står ikke på pakken.

    Tak for en så god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens negle: San Francisco Blues