Estelle & Thild Fragrance Free - Ansigtspleje uden parfume

Jul i Sephora

Jul i Sephora

Hvert år fejrer Sephora julen med manér, i år er der glitter, stjerner, julekugler og meget fin emballage. Kropsprodukterne har fået en ny duft Enigmatic, som både er sød og krydret, men ikke så feminin, at mændene i husstanden står af. Her under er et udpluk af de mange produkter, som er blevet lanceret til højtiden. Der er også masser af gaveæsker, makeuppaletter, makeuppunge og tasker og alt mulig andet godt. Med andre ord er det let at finde både værtindegaver, kalendergaver og julegaver til dig selv og kvinderne i dit liv.

1 Enigmatic Bubble Bath & Shower Gel 70 kroner
Det er næsten som at pynte op til jul på badeværelset med den fine emballage fra årets juleprodukter. Farverne er sort og sølv, så selv de mest ujulede burde kunne være med. Enigmatic duften er tung, sød og krydret. Duften holder et godt stykke tid på huden, så du skal lige være sikker på, at den er noget for dig.

2. Eyelashes 105 kroner
Med disse lange tætte vipper er du klar til fest på et øjeblik. Vippen består både af sorte og sølv ”hår”, så den er bestemt ikke kedelig. De er mindre stive, end jeg havde regnet med, og det gør, at de er lette at sætte på. Og ja… det kræver naturligvis lidt øvelse, men svært er det ikke.

3. Impulse Gloss 35 kroner
Hvis det stod til mig, blev hele vores juletræ pyntet med de små fine julekugler med gloss i. Glossen er sådan set fin nok, men det er selve emballagen, som gør mig helt glad og julekulret.

4. Glitter Eyeliner and Mascara 110 kroner
Måske mit absolutte favoritprodukt i Sephora i øjeblikket. En kombiglitter som på en gang er både mascara og eyeliner. Den er så snedigt indrettet, at for enden af mascarabørsten sidder en eyelinerpensel, det er da smart. I Danmark findes den i tre forskellige farver.

5. 3D Graphic Nails No. 2 85 kroner
Super flotte og meget festlige klistermærker til neglene. Det er gummiagtige nitter, og de er meget flotte og anderledes på. Sephoras nailstickers er dem, som holder bedst, af dem jeg har testet, så du behøver ikke være nervøs for, at de falder af lige med det samme.

6. Enigmatic Smoothing Body Scrub 65 kroner
En meget finkornet scrub, som dufter af det samme som Bubble Bath & Shower Gel herover. Den er perfekt til det daglige bad, hvis du har nogle hæle eller albuer, som lige mangler det sidste for at være i topform. Husk at bruge en god rig bodylotion eller creme efterfølgende.

7. Enigmatic Hand Wash 40 kroner
Håndsæbe med glitter og Enigmatic duften. Min mand var rædselsslagen, da han så den, men til sidst måtte han erkende, at glitteret vitterlig udelukkende kan ses nede i pumpeflasken. Siden har han vasket hænder i den uden problemer. Duften er ikke så feminin, at mine drenge ikke har kunnet bruge sæben.

8. Glittering Eye Duo 110 kroner
Denne lille krukke fås med otte forskellige farver glitter. Sættet består af en primer, som hæfter glitteret fast på øjenlåget. Det fungerer rigtig godt, og mod forventning bliver glitteret, der hvor det skal. Alle otte farver er fine, så det gælder bare om at finde den, du får brugt mest.

9. Eye Jewels
Det ser flot ud på billedet, og det blev også fint, da jeg prøvede selv. I mine øjne er det mest til fis og ballade. De sjove klistermærker er forholdsvis lette at sætte på, og også rimelige at få af igen. Så hvis du er til flot regelmæssigt placerede similisten, så er de lige noget for dig. Dem kunne jeg ikke finde i Sephora i går, så jeg er lidt usikker på, hvad de koster.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

4 kommentarer

  • Luna

    Kære yndlingsdåser!

    Jeg vil helst ikke forvirre jer unødigt, men nu kommer jeg lige med min forespørgsel her i et tilfældigt indlæg :)

    Nilens Jord, som jeg ved har utrolig mange fans, har udgivet (udgivet? Siger man det? De har jo ikke skrevet en bog?) en serie hudplejeprodukter, og jeg er især interesseret i deres serum og repair balm. Har I tænkt over dem/mulighed for at teste lidt? Jeg er jo begyndt kun at købe de sager, I siger god for ;)

    Mange hilsner og TAK til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig lækre jule ting :-) En gloss som jule-glitter-disko-kugle er lige noget for mig :-)
    /Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Estelle & Thild Fragrance Free - Ansigtspleje uden parfume