Depend GelLack Glitter

23.11.13
Depend GelLack Glitter 2013
Depend GelLack Glitter 2013
Foto: Depend

Der er tradition for en masse glitter på neglene både til jul og nytår. Et af de mærker, som kun ganske sjældent afviger fra denne fantastiske tradition, er Depend. I år har Depend tilgodeset både os, der bruger almindelig neglelak, men der er sandelig også en hel glitterkollektion til GelLack-brugerne.
Som du ved, hvis du har læst med et stykke tid, er jeg en rigtig krage, når det gælder ting, der glitrer. De spøger i min bevidsthed, lige indtil jeg har fået fingrene i dem.

Ekstra holdbar glitter
Mange har dårlige erfaringer med glitterneglelakker, fordi de synes, det er et sandt helvede at få af igen. Når du bruger GelLack, er du indstillet på den ekstra tid, det tager at fjerne det igen. Glitterlakkerne er nemlig ikke sværere at fjerne end de almindelige farver, derfor er det en rigtig god mulighed for at give både GelLack og glitter en ekstra chance.

Til hverdag og fest
Selvom jeg ikke bruger GelLack så tit, så er jeg stadig vild med konceptet og især med holdbarheden. Det er især det faktum, at det højest tager ti minutter for mig at tage neglelak på. Og så er den så tør (hærdet), at jeg kan foretage mig hvad som helst, uden at risikere neglelak på tøjet, i håret eller hvor jeg får tørret det af i farten.
Hvis jeg havde tal på de gange, hvor de sidste par minutter, inden jeg skulle ud af døren, er blevet brugt på i al hast at kaste neglelak på neglene… så ville jeg med garanti ikke bryde mig om tallet. De gange, hvor det er gået godt, kan derimod hurtigt tælles. Og præcis denne irriterende og meget dårlige planlægning eller mangel på samme, er grund nok til, at jeg elsker GelLack.

Både på hænder og fødder
Grunden til, at jeg aldrig bliver helt fast hverdagsbruger af GelLack eller en af de mange lignende klinikbehandlinger, er at mine negle simpelthen vokser, som blev de betalt for det. De er meget bløde, men vokse det kan de altså. Derfor bliver udgroningen i løbet af få dage helt uoverskuelig. Og det bliver både en meget tidskrævende og dyr løsning at bruge gelélak.
På fødderne derimod er GelLack en genial løsning. Det er den aller sødeste Sol fra Nailfix, som har gjort mig afhængig af glitter på tæerne. Og lige præcis derfor blev jeg SÅ glad, da jeg så nyheden om GelLack Glitter.
Glitter på tåneglene er fantastisk, men hvis man skal gøre det selv ved hjælp af løs glitter, så bliver det temmelig hurtigt noget værre griseri, og bagefter er der nærmest glitter i hele huset… Min næsten sorthårede mand er mildest talt ikke fan af den løsning. Og når nu man er en krage, så er det rigtig rart at få sine glitrende behov dækket med noget så brugervenligt som GelLack

Her køber du det
Du finder GelLack i Matas, i stormagasiner, i parfumerier og i Matas webshop. Der har også været både startsæt og lakker i Katjas Føtex, men jeg ved ikke, om det er særligt for denne butik, eller om alle Føtex’ butikker har GelLack. Glitterlakkerne koster 79 kroner, og dem køber man for sig. For at få glæde af dem skal du selvfølgelig købe et startsæt, som både indeholder lampe, rens, basecoat og topcoat. Sådan et sæt koster mellem 250-345 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Simone

Jeg har netop i dag købt en gellack i Føtex på Vesterbro i Odense, men den er ikke fra Depend.

Helene Randløv

Hej Simone
Hvor er det fra? Og hvad hedder det helt præcis?
Kh. Helene

Simone

Der står bare Gellack. Den er på 10 ml.
Men jeg fandt et billede på nettet:
http://www.tilbudkatalog.dk/tilbud.asp?id=1508322
Producent er:
Ronald A/S
Bomhusvej 20
2100 København Ø
39 25 26 55

Nanna

Hvordan fungerer det Simone? har netop kigget på sættet i dag, men er i tvivl om, om kvaliteten er den samme som Depends, og ogm man kan bruge lakkerne fra depend sammen med denne maskine

Katja Moikjær

Jeg vil også gerne vide det 😀

Simone

Jeg må hellere lige starte med at sige at den gellack fra Føtex IKKE er med glitter.
Jeg har den på nu – jeg har brugt base og topcoat fra mit sæt fra Depend. Jeg lagde det for 1½ døgn siden, og foreløbig er der ingen forskel.
Næste gang jeg er i Føtex/Bilka vil jeg se om de også har top og base..
Det er der i sættet, så måske kan man også købe dem løst.
Sættet – som jeg ikke har købt – ligner til forveksling det fra Depend.

Nina Jensen

Hvis man ikke har råd til at give flere hundrede kroner for shellack behandlinger en-to gange om måneden, og er på udkig efter noget mere holdbart end almindelig neglelak, hvad er så bedst? Depend, Vinylux fra CND eller et andet mærke? Jeg har sværget til Sally Hansen, Chanel og Essie neglelakker i mange år, men er på udkig efter noget, som holder lidt længere end 4-5 dage, og som ikke tager en krig om at tørre, og hvor jeg generelt bliver utålmodig 😀

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *