Danske og udenlandske apoteker med webshops

12.11.13
Franske onlineapoteker

Franske onlineapotekerEt fast punkt på min to-do liste, når jeg er i udlandet, er at besøge et udenlandsk apotek. Først og fremmest har jeg altid glemt et eller andet derhjemme, men derudover er apoteker et slaraffenland for skønhedsjunkier.

Heldigvis er der kommet et stort udvalg af online apoteker-webshops i både Danmark og udlandet, der gør det muligt at besøge både franske, engelske og tyske apoteker fra sin egen sofa.

Apo-rot Versandapotheke

Tyske Apo-Rot er nok den webshop med apoteksprodukter, jeg bruger allermest. Udvalget er kolossalt, priserne er rigtig gode, og leveringen er stabil og hurtig. Jeg plejer at have mine varer efter cirka 3-4 hverdage.

Apo-Rot er et rigtigt tysk online apotek, hvor tyskere også kan købe receptpligtig medicin. Det kan vi selvfølgelig ikke, men de har også et kæmpe udvalg af håndkøbsmedicin, kosttilskud og medicare produkter, som man kan bestille til Danmark. Jeg udnytter det til blandt andet at købe produkter som smertestillende gelé, som koster markant mindre end herhjemme, og øjendråber, som jeg kan købe her i multi-pakninger, bløde tandbørster og specialtandpasta og alt det andet, jeg har et kæmpe forbrug af med en kronisk lidelse.

Inden der går helt Helse i den, så er Apo-rot selvfølgelig også kendt for en kæmpe udvalg af både kendte og mindre kendte apoteker-mærker på skønhedsområdet

Her kan du købe blandt andet A-Derma, Vichy, Avène, La Roche-Posay, Boot’s, Burt’s Bees, REN, Caudalie, Darphin, Eucerin, Korres, Nuxe osv osv. til ofte markant lavere priser end i Danmark. Prisforskellen afhænger af mærket. Samtidig er udvalget kæmpe.

Hvis der er andre germanofile derude, så er dette også stedet at finde for eksempel tyske bepanthol-produkter og mærker som Gewohl.

Eneste ulempe ved Apo-Rot for mig at se er, at den kan være temmelig uoverskuelig nogle gange, og det kan kræve en indsats at finde det, man skal bruge. Brug søgefunktionen eller Google.

Farmaline
Farmaline er et belgisk apotek, der har været så søde at lave en engelsksproget webshop, hvis du nu ikke lige er flydende på fransk. Priserne er en anelse højere her i Belgien end i Frankrig, til gengæld er fragten lavere og falder med, hvor meget du køber. Over 150 euro er der gratis fragt. Udvalget er fantastisk, og priserne minder også en del om et andet belgisk apotek, nemlig:

Pharmasimple
Pharmasimple er et belgisk online apotek, der også har en engelsksproget version af siden (se øverst til højre). Jeg har købt fx. Bioderma og Homeoplasmine der. Fragt er lavere end de franske shops, jeg kommer til om lidt. den er 6,31 euro til Danmark. Til gengæld er produktpriserne lidt højere end de næste to, som er franske apoteker.

Powersanté
Powersanté er en onlineshop, der tilhører apoteket i La Defense i Paris. Jeg har købt Klorane, Bioderma, Embryollise og Uriage til franske priser her. Fragt koster til gengæld 16,50 euro, men når en flaske Kloran tørshampoo koster 7,99 euro, så er det jo bare et spørgsmål om at fylde kurven godt op.

Pharmashopi
Pharmashopi er igen en onlineshop, der tilhører et fysisk apotek – dette ligger i Isère. Jeg har købt Boiron-produkter herfra, blandt andet Homeoplasmine og deres Calendula creme. Pharmashopi har et stort udvalg af Boiron, som jeg ellers har lidt svært ved at finde online. Fragt er 14,50 euro her, men en tube Homeoplasmine koster 3,20 euro pr tube, så det er igen mest et spørgsmål om at være frankofil nok til at købe rigeligt.

Engelske apoteker
Mange engelske online-apoteker sender også til Danmark. Igen er der her tale om rigtige online apoteker, hvor briter også kan købe  receptpligtig medicin online med en elektronisk recept.

Vi andre kan købe et stort udvalg af håndkøbsmedicin, helseprodukter og skønhed. Jeg har aldrig selv haft et nært forhold til britiske apotekervarer? Måske fordi jeg har rejst meget lidt i England selv i forhold til Frankrig og Tyskland, som jeg kender meget godt. Men dem af jer, der har det, kan måske finde det I søger hos blandt andet eChemist eller Chemist Direct.

Med24
Til sammenligning blegner de danske hjemmesider temmelig meget. Priserne er selvfølgelig høje, men det handler også om, at udvalget er så meget mindre, og jeg oplever ofte udsolgte produkter, jeg slet ikke kan få fat i.

Med24 er den butik, jeg selv oftest bruger, til håndkøbsmedicin, kosttilskud og lignende. Men jeg kan faktisk ikke huske nogensinde at have købt et skønhedsprodukt på et dansk onlineapotek?

Bruger I nogle onlineapoteker? Danske eller udenlandske.

 

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
14 kommentarer
Memsen

Apoteket-online.dk giver 20 % rabat på første købnår man tilmelder sig deres nyhedsbrev. Fragten er fri ved køb over 450 kr, så med lidt tandbørster og næsespray kan det hurtigt nås synes jeg 🙂

Bodil P

Jeg er afhængig af Apo-rot og har været det i mange år….. bliver brugt til håndkøb, helsekost og diverse apoteker mærker i rens, creme og makeup.

byMelchiors

Pis. Nu fik du lige skrevet det indlæg, som jeg også havde på vej… Men ja, jeg er afhængig af netapoteker! Der er masser af godter fx på de engelske, vitaminer bla. Hvilket du kan læse om lige om snart 🙂

Katja Moikjær

Det glæder jeg mig til 😀

Malou

Jeg elskerelskerelsker iHerb.com – det er amerikansk, så man skal holde sig under toldgrænsen på 80 kr.
Vitaminer koster nærmest ingenting, og skønhedsprodukter fås osse til en slik – de har bla. ELF og de der Hurraw-læbepomader til halvdelen af den danske pris. Og portoen er kun 4$.
Rabatkoden MDP591 giver 5$ at shoppe for, hvis du er førstegangskøber.
Derudover holder jeg meget af apo-rot osse, portoen er bare lidt heftig, hvis man bare lige skal have en enkelt solcreme :/

Peter

Tak for tips omkring i særdeleshed Apo-rot.
Jeg fandt håndkøbsmedicin (Paracetamol og Ibuprofen) til priser langt under dansk standard.
Selvom prisen for fragt er €8,5 (ca. 65kr), så får man produkterne til halv pris, når man blot køber “stort” ind.
Kan kun anbefales og det er bestemt ikke sidste gang jeg har benyttet dem.

Helene Randløv

Hej Peter
Velbekomme! Det er cool, og du kan virkelig finde mange sjove ting, hvis du bruger lidt tid 🙂
Det er især praktisk i solcreme sæsonen!
Kh. Helene

Isabella

Jeg er også fan a apo-rot! Min hud er blevet mere og mere sensitiv med årene og tåler efterhånden kun produkter fra apoteket til sensitiv hud op på dette område er der mange penge at spare ved at købe hos apo-rot! Vdr. håndkøbsmedicin så er det ikke min erfaring at alt er billigere hos apo-rot. Vi har i DK ret hård konkurrence på priserne på medicin, så det er ikke alt der fås billigere i udlandet. Noget af det man kan spare meget på er mælkesyrebakterier. Da mælkesyrebakterier sælges som kosttilskud i DK er priserne ikke regulerede og derfor højere.

Helene Randløv

Hej Isabella
Apo-rot er genialt! Jeg køber primært produkter, som man ikke kan købe i DK.
Kh. Helene

Josefine

Jeg bruger flittigt apo-rot og powersante, og har altid været meget tilfreds men da powersante lige har været nede, har jeg lagt en større ordre hos Pharmasimple, og det er simpelthen noget værre rod! Efter en ordrebekræftelse og en mail med bekræftelse af betaling, blev beløbet (138€) trukket på min konto – hvorefter jeg modtog en mail, hvori de udbad sig en “bank statement”. Mit pengeinstitut havde aldrig hørt om noget lignende, men var hjælpsomme, så jeg fik tilsendt en PDF til Pharmasimple med en underskrevet og stemplet NETS-transaktion. Endvidere har jeg til Pharmasimple sendt et screenshot af betalingen fra min netbank. Det er nu en måned siden, at betaling gik igennem, og 2 uge siden, at jeg mailede bank-info … men min ordre hænger stadig i systemet og afventer betalingsgodkendelse. Mailkorrespondance med Pharmasimple er MEGET langsommelig; der går typisk en uge før jeg modtager svar.
Jeg skiver blot her til info – og lidt i håb om, at I, eller andre med-læsere, har nogle erfaringer at bidrage med.

Anne-Lise

Fik mail fra Apo-rot om at de ikke kunne sende 3 tuber Voltaren, som ellers bestilt fra hjemmesiden, bare ærgerligt, koster en formue herhjemme Kh Anne-Lise nogen der har en anden onlinebutik fra Tyskland

Katja Moikjær

Eiii hvor irriterende! Og jeg bruger den stærke, som de slet ikke sælger i Danmark :-/

Merete

Nu hvor apo rot er lukket, kunne i måske komme med en opdateret version af denne liste?
Har selv kun brugt apo rot og har været så super glad for den, er så ked af at den lukker 😕

Helene Randløv

Hej Merete
Desværre ikke, vi har endnu ikke fundet et alternativ, desværre!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *