NARS & Guy Bourdin One Night Stand Palette

Tirsdagstip: Tænk over emballagen

A-Derma Exomega D.E.F.I Creme

Nu hvor debatten om konserveringsmidlerne i skønhedsprodukter igen raser, så er det måske på tide at kigge nærmere på dine egne vaner, præferencer og produkter. Det er længe siden hysteriet omkring parabenerne var på sit højeste, desværre har det resulteret i en mere ensidig konservering og brug af gamle og ærlig talt uheldige konserveringsmidler.

Dåser er flotte
Der er overhovedet ingen tvivl om, at jeg ville vælge dåser, hvis det kun handlede om udseendet af emballagen. Til pressemøder og lanceringer spørger vi igen og igen om, hvorfor det nye spændende produkt, kommer i en dåse. Det er ikke hensigtsmæssigt, fordi utrolig mange af de gode ingredienser i løbet af nul komma fem er blevet aldeles virkningsløse. Der til kommer de utrolig mange gange, hvor du stikker fingrene ned i cremen. Selvom du sørger for nyvaskede hænder, hver eneste gang du skal til at bruge din creme, vil der alligevel komme bakterier ned i cremen.

Konsistens og pumpeflasker
Det er en kendt problematik, at de færreste pumper, kan hive cremen op af flasken, fordi cremen simpelthen ikke er flydende nok. Det vil sige, at konsistensen har stor betydning for valget af emballage. Men i sidste ende er den grund, der vejer tungest i emballagevalget, selvfølgelig salget. Og det er altså sådan, at kunderne til stadighed værdsætter udseendet frem for hygiejne og virkning.

Mangler der ikke noget?
Der er faktisk nogle firmaer, som helt udelader konserveringsmidler. Heldigvis har de udtænkt så geniale løsninger, som alligevel sikrer dig, så du ikke pludselig står med en muggen creme. De sørger for fuldstændig lufttæt indpakning, som tillader cremen at komme ud, men ingen kontaminering i at komme ind. Du kan finde denne type emballage på apotekerne hos mærker som A-Derma, Avéne og La Roche-Posay. På Healux klinikkerne kan du få behandlinger i de meget lækre men anderledes produkter fra Neovita.

Dåsedarling med på noderne
På billedet ovenfor ser du et af mine mest uundværlige plejeprodukter. Den fantastiske A-Derma Exomega Emollient Creme som netop er blevet lanceret i en D.E.F.I. version. Det betyder Device for Exclusive Formula Integrity, og som du måske kan se på billedet, er tubens åbning anderledes end en sædvanlig tube. For os her hjemme betyder indholdet af konserveringsmidler ikke det helt store, vi har ingen allergier eller eksem at tage hensyn til, men god hygiejne er derimod en af de ting, jeg vægter virkelig højt. Og derfor glæder jeg mig over disse nye og innovative emballager.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos DeciemFeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique
   

6 kommentarer

  • Fantastisk indlæg <3 savner måske at i også informere vigtigheden i hvor man smider emballagen ud. Som i er det hård plast eller metal mv:) Folk lytter til jer og tager jeres gode råd lige ind i hjertet ;) Tak for en super blog, inspirerende og lækker <3
    Kys herfra :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kian

    Jeg har altså også tænkt over det med emballagen.
    Hvorfor er Dermas ansigtscreme til mænd f.eks. i en fin pumpe dims og den til kvinder i en krukke? Det kunne de heller ikke rigtig lige forklare da jeg spurgte…

    Jeg tror Neutral har tænkt over det med emballagen – ingen krukker. Både skintonic, sæbe og creme er med pumpe :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Kian Vi har talt med mange producenter om det, og problemet er simpelthen, at krukker sælger bedre. Kvinder vælger krukker, når de skal købe cremer. Altså vi gør ikke – men krukker sælger ofte bedre. Det er en del af forklaringen i hvert fald. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annette

      Og så er der os der går LANGT uden om creme på bøtter. Kan gå med til bøtter hvis det er en creme til kroppen, men til ansigtet er det no-go!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er vild med den emballage som cremerne fra REN kommer i, som også er helt lufttætte. Så smart! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Camilla
      Jeg har ikke selv testet REN, men jeg kan godt huske emballagen. Pumpeflasker er skønne, jeg er stor fan!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NARS & Guy Bourdin One Night Stand Palette