Depend: Skønne efterårsfarver 2013

02.11.13
Depend efterår 2013

Depend efterår 2013

Det er på Instagram og Pinterest, jeg oftest henter inspiration. En dag så jeg en smuk kjole med et multifarvet mønster i sådan en slags diamant mønster. Det så virkelig fint ud, og da jeg lige havde modtaget Depends efterårskollektion, fik jeg lyst til at prøve at male samme mønster på neglene.
Det var lidt sværere, end jeg havde forventet, at få de enkelte felter skarpe, men det lykkedes og jeg var ret glad for resultatet.

Trekanter en masse
Der var ikke nogen speciel idé med hvor, og hvordan jeg lagde farverne, det var ren freestyle. En ting er dog klart, det er ikke sidste gang, jeg har prøvet kræfter med dette mønster, for med et par små justeringer tror jeg faktisk, at det ligner det mønster, som jeg forestillede mig det.
Det med nailart er stadig meget nyt for mig, og jeg skal blive bedre til at tegne skitser. Desværre er jeg ikke så struktureret, når det kommer til planlægningen af nailart og oftest kaster jeg mig bare ud i det.

Depend efterårskollektion
Det er en meget smuk og meget samlet kollektion, Depend har lanceret her til efteråret. Jeg er vild med blandingen af søgrønne, havblå og de forskellige lilla nuancer, de er alle sammen smukke og tone i tone. Og så er der lige tre lakker, som stikker lidt ud nemlig en orange, en koral og en nude. Selvom de ikke helt passer ind, er de med til at samle kollektionen, og det er jeg virkelig vild med. Alle lakkerne er creme, det vil sige, at der ikke er shimmer i. Fire af lakkerne har dog en lidt sjov og anderledes meleret effekt, som bliver ret fin på neglene.
På billedet ligger neglelakkerne i nummerorden rundt om mine fingre, fra venstre mod højre er det:

376
Smuk klar koralrød nuance.

377
Dyb blomme nuance.

378
Gråbrun nuance med et hint af lilla.

379
Lys gammelrosa nuance.

380
Musegrånuance med en lidt mørkere meleret effekt.

381
Nude nuance.

382
Grå nuance med et strejf af blå.

383
Mørk støvet blå med en lidt mørkere grå meleret effekt.

384
Mørk let støvet indigoblå.

385
Let støvet orange nuance.

386
Dyb søgrøn nuance med en mørkere gråmeleret effekt.

387
Lys søgrøn nuance med en mørkere gråmeleret effekt.

Her finder du Depend
Du kan købe Depend i Matas og i Magasin, hvor de koster 24,95 kroner stykket.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *