Vinderen af L’Oreal konkurrencen…

30.10.13
L'Oreal Sequin Explosion

L'Oreal Sequin Explosion

Tusind tak fordi I syntes, vores L’Oreal konkurrence var lige så spændende, som vi selv synes. Dejligt at så mange ville være med.

Det der med almindelige lodtrækninger har jo aldrig rigtig været noget for os. Så jeg skal fortælle jer historien om mine franske døre mellem vores to stuer.

En tidligere ejer af vores lejlighed havde desværre fjernet de originale, så for et halvt års tid siden fik vi lavet nye.

I dag faldt de så ned (seriøst!)

Bedst som Helene og jeg sidder og laver videoer og nye indlæg, lyder der et ordentligt rabalder, hvorefter den ene dør falder ned og river den anden med sig. Godt der ikke var noget barn i nærheden lige der…

Alt sammen på grund af seks dårlige hængsler, som dørene gled lige af.

Og svar nummer seks kom fra Julie ME

Tillykke Julie, jeg skriver en mail til dig.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
s

Hvad med shopusa-konkurrencen, bliver vinderen ikke offentliggjort der? – eller har vedkommende allerede fået besked?:-)

Katja Moikjær

Hej S
ShopUSA kontakter selv vinderen – jeg ved faktisk ikke, om det er sket endnu, men vi kan forhåbentlig offentliggøre vinderen i næste uge. Så I må have lidt tålmodighed endnu.
Kh. Katja

Simone

Nu er det SLET ikke for at lyde som en sur gammel kælling – men jeg synes godt nok at denne måde at udtrække en vinder på, næsten altid ender med en vinder mellem nr. 1-50?
Os der måske kommer lidt senere ud af starthullerne, og derfor måske er deltager nr. 200 får aldrig rigtig en chance hvis vindernummeret er baseret på dagens hændelser 🙂

Helene Randløv

Hej Simone
Vi får sjovt nok altid kun det spørgsmål, når vinderen er en af de første 50 🙂 Vi har haft vindere i slutningen af kommentarfeltet og i midten af kommentarfeltet, men hver gang vinderen er en af de hurtige, så får vi “ballade”. Vi har i bloggens levetid haft MANGE konkurrencer og vi er bare ikke fans af random.org, det er både upersonligt og kedeligt i vores optik. At vælge med hjertet er bare uretfærdigt, så derfor bruger vi tilfældige oplevelser fra vores hverdag, det kan være numre af sange på en playlist (overstiger oftest 100 tracks), antal legoklodser i sidste nye kreation, antal af ting i tasken (shhhh!), antal vaskede beklædningsgenstande (prøv bare at tænke på hvor mange sokker og tights/trusser en familie på fire bruger på en uge). Det er bare for at nævne nogle eksempler på tal, som ligger langt over 100. Jeg håber, at du alligevel har lyst til at deltage en anden gang :-*
Kh. Helene

Simone

Helt bestemt, selvfølgelig har jeg lyst til at deltage igen 🙂
Det var heller ikke for at klage, jeg tænkte bare at jeg ikke kunne være den eneste der havde undret sig, og det var jeg så heller ikke! Jeg har fulgt jeres skønne blog i et års tid nu, måske halvandet, har nok bare ikke lige bemærket at det også har været i den anden ende vinderen blev udtrukket. Så ingen ballade til jer! 😉
Forresten har jeg købt en Konjac Sponge, den sorte, til min urene hud. Men undrer mig over om jeg mon gør det forkert, for jeg ser absolut ingen forskel? Kunne du måske fortælle mig hvordan din søn gør? (mener at have læst at det var ham der brugte den) Tak for god og spændende læsning!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *