Philip Kingsley Elasticizer – førstehjælp til tørt og stift hår

24.10.13
Philip Kingsley Elasticizer

Philip Kingsley Elasticizer

Jeg har længe haft noget meget besværligt hår. Fedtet og tyndt i toppen som sædvanlig, men knastørt og filtret i længderne. Årsagerne er mange – blandt andet gentagne hårfarvninger og generel hård styling.

Philip Kingsleys Elasticizer har reddet mit tørre og stive hår og givet det nyt liv. Fra at være meget tørt og kruset, er det nu tilbage til at være blødt og glat som sædvanlig. Det bliver naturligvis ikke ved med at være det, hvis jeg holder op med at bruge den, men så længe jeg bruger den, så er mit hår glad igen.

Elasticizer adskiller sig fra de fleste andre hårkure ved at skulle bruges FØR shampoo og balsam. Man putter den i fugtigt (men stadig snavset) hår og lader den sidde i 10-20 minutter. Der medfølger en badehætte, som man kan bruge – eller lade være. Jeg har ikke brugt den selv.

Ingredienserne i Elasticizer er som altid med Philip Kingsley relativ få og overskuelige. Den indeholder en række olier, blandt andet olivenolie og olie af kristpalme (bedre kendt herhjemme som amerikansk olie), der har et ry for at stimulere hårvækst – en påstand der dog ikke findes undersøgelser af.

Den indeholder også gode kunstige ingredienser, der modvirker statisk elektricitet og hjælper med at gøre håret mere medgørligt. Hvis dit hår begynder at blive tørt, elektrisk og umedgørligt i takt med at kulden rammer Danmark, så er dette et rigtig godt bud på en kur.

Her kan du købe det
Philip Kingsley Elasticizer koster herhjemme 375 kroner for 150 ml. Den findes i mange størrelser og også i en Extreme-variant til ekstra tørt hår. Du kan købe den i blandt andet Magasin og Matas Stylebox.

Sammenlignet koster den samme størrelse 27,5 pund eller cirka 235 kroner på lookfantastic.com. Philip Kingsley kan i høj grad betale sig at bestille hjem fra England. Jeg undgår selv den i krukke og køber den i 500 ml. varianten med praktisk pumpe (der er en også en liter til de hårde). Eller den helt lille model på tube. Hårkur på krukke er jeg af gode grunde ikke fan af.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
10 kommentarer
Michelle

Det kunne være, at jeg skulle prøve den, da jeg har hestehår for tiden efter en hel sommer i solen 🙂

Katja Moikjær

Det er den i hvert fald god til

sveta

Hvad med fedtet hår? Jeg har prøvet maroccanoil serum og den hjælper…..bare alt for kort tid, så er vi tilbage til det gammel. Har du nogle anbefalinger?

Katja Moikjær

Nej – desværre. Ikke udover moroccanoil

Khadija Maria

Hej sødeste dåser 🙂
Jeg vil lige starte med at takke jer for en fantastisk blog.
Jeg har et spg, som er lidt irrelevant til dette indlæg..
Men det drejer sig om Carbamid creme.
Jeg har nemlig fået fortalt at man ikke skal bruge det i længere tid, da det kan være farligt!!
Passer det?

Katja Moikjær

Tusind tak Khadija 🙂
Det har jeg aldrig hørt om, og jeg har svært ved at tro på det.
Har du en kilde til den historie? Eller ved du, hvad det farlige skulle være?

Khadija Maria

Nej, det har jeg ikke..
Fik det fortalt af en veninde, men det kunne da sagtens være, at det er noget vrøvl hun har hørt et sted.
Blev bare lidt bekymret, så har været stoppet med at bruge det i noget tid.
Men tak for svar 🙂

Katja Moikjær

Jeg har aldrig hørt om det, og det ville slet ikke give nogen mening. Brug du det trygt.

Christina

Jeg har prøvet at købe Philip Kingsley Elasticizer. Mit hår knækker ikke lige så nemt som før men det føles stadigvæk som en hests mane. Så slet ikke pengene værd.

Helene Randløv

Hej Christina
Strukturen af håret bliver ikke ændret med et produkt, men den kan dog give en fornemmelse af lidt blødere hår. Husk at hår med en grovere struktur ofte kræver temmelig meget mere produkt. I sig selv er det en gave, hvis håret ikke knækker, men hvornår et produkt er eller ikke er pengene værd, er jo op til den enkelte.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *