MAC Retro Matte - ultramatte læbestifter

Genveje til at få neglelakken til at tørre hurtigere

Produkter til at få neglelak til at tørre hurtigere

Vi kender vist alle det med at vifte med fingrene og puste på dem for at få neglelakken til at tørre. Men jeg kan godt afsløre, at det ikke virker. Det er der tilgengæld andre ting der gør. Der findes gode produkter derude, der er bedre til at speede neglelakkens tørretid op end at vifte med fingrene.

Hvad du skal vælge handler mere om præference, end om hvad der virker bedst. De virker allesammen, så du må selv vælge, om du foretrækker dit hurtigtørre-produkt som spray, dråber eller integreret i din topcoat. Det gør i sidste ende ikke den store forskel.

Husk også, at selvom produkterne gør lakken tør på overfladen, så hærder den ikke lige så hurtigt. Disse produkter gør, at du hurtigere kan holde op med at stritte med fingrene, men det er ikke nødvendigvis det samme som at neglelakken er gennemhærdet, og du kan tage shapewear på uden skader på lakken. At ens lak gennemhærder hurtigt kan også handle om at lade den tørre ordentligt mellem hvert lag og lægge tynde lag.

1. Drip dry
OPI var de første med deres OPI Drip Drops, og siden har mange andre mærker lanceret tro kopier af samme produkt. De hedder noget forskelligt, men virker alle ens: Med en pipetter drypper du en enkelt dråbe på den våde neglelak med topcoat på, hvorefter den tørrer hurtigere op.

OPI Drip Dry er stadig god. Sephora har lavet en variant akkurat magen til, og Sally Hansen har også lavet en, som Matas forhandler.

2. Spray
Negleproducenterne laver også sprays, der kan hjælpe lakken med at tørre hurtigt. Ligesom med Drip Dry sprayer du den ovenpå den våde neglelak, som har fået topcoat på, hvorefter den tørrer hurtigt. Jeg bruger Mava-Dry Mavala, men igen virker de alle på grundlæggende samme måde.

3. Hurtigtørrende topcoats
Jeg er ret overbevist om, at salget af begge ovenstående produkter er dalet kraftigt i takt med at flere og flere hurtigttørrende topcoats er kommet på markedet. I mange år var Seche Vite den eneste mulighed med alle dens fordele og ulemper. Den bliver hurtigt tyk, og den kan trække sig sammen – jeg er nu stadig fan.

Men siden er der kommet mange andre, som man bruger på den fugtige neglelak, og som får den til at tørre op med det samme. De er yderst effektive til at tørre neglelak ind hurtigt, og du behøver ikke bruge hverken spray eller drip dry sammen med. Jeg kan anbefale:

Sally Hansen Insta-Dri (som af en eller anden grund er taget af det danske marked – nogen skal have en olfert for det)

Spa Rituals Tout de Suit Quick Dry Topcoat

Nails Inc Kensingtong Caviar 45 seconds Topcoat

4. UV lampe
Hvis du i forvejen har en UV lampe til at lave UV-lak med fra for eksempel Depend, så kan du også bruge den til almindelig neglelak. En UV-lampe vil IKKE forbedre almindelig neglelaks holdbarhed, men den kan hjælpe med at tørre den i en snæver vending. Det er ikke en metode, jeg selv bruger normalt. De andre er nemmere.

5. Koldt vand
Koldt vand tørrer neglelak og hjælper samtidig med at fjerne alle ups’erne på huden omkring neglene. Du skal IKKE dyppe våd neglelak i koldt vand, men når neglelakken er næsten tør, kan en kold håndvask hjælpe med at tørre det sidste og samtidig løsne eventuel neglelak på fingrene.

Bruger du nogle produkter eller tricks for at få neglelak til at tørre?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos DeciemFeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique

Feelunique rabat

   

25 kommentarer

  • Seche Vite! Seche Vite!! Hurra! Jeg gad ikke købe den på Ebay i SÅ lang tid, men tog mig endelig sammen and I haven’t looked back! (bare irriterende at min eneste flaske ligger hos eks’en. Iiih…) Men koldt vand har jeg også brugt en gang eller 10.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Essie Good To Go er helt fantastisk. Har prøvet en masse også dråber, men denner supergod og gør også at mani/pedicuren holder flere dage længere end ellers

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Den er også udemærket – af en eller anden grund er den bare aldrig faldet mig helt til hjertet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil P

    Har brugt koldt vand lige så længe jeg kan huske. Loreal har også lavet en topcoat med hurtigtørrende effekt – den er lille og effektiv, lige til at have med på ferie eller på arbejde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det lyder som om, jeg skal prøve L’Oreals? Det har jeg endnu ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har prøvet flere hurtigtørrende overlakker, både Essie, OPI og Sally Hansen. Desværre bliver de tykke i konsistensen, og dermed bliver de ret svære at arbejde med. Det værste er, når de begynder at trække neglelakken tilbage, så negletippene blottes.
    Derfor foretrækker jeg L’Oréals Fast Dry top coat. Flasken er nemlig mindre, så jeg kan næsten nå at bruge den, inden den bliver for træls.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hej pudderdåser ;-)

    Jeg er flittig læser af jeres blog, den er uden tvivl på min top 3. Så først og fremmest tak for en fantastisk blog!

    Jeg ville høre om i ved noget om øjenvippe lim som er allergi venlig :)

    – jeg har fået noget allergi/eksem omkring øjnene, og har byttet alle mine produkter ud, men nogle gange vil jeg jo gerne have vipper på.

    Mvh Mathilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Mathilde

      Ved du, hvad din eksem skyldes? Duo lim fra Ardell er den, vi altid anbefaler, og som alle i branchen bruger. Men det er jo ikke altid til at vide, hvad man reagerer på.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathilde

      Jeg har kun brugt den lim man kan købe i Matas, den samme som følger med i pakken med øjenvipperne.

      Eksemen kom efter jeg prøvede buketter for første gang. Mistænker lidt, at det er det, men jeg ved det ikke helt, da det først kom 8-9 dage efter – og er blevet ved trods jeg har taget dem af.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Skal man påføre topcoat før man kan anvende produkterne?
    Jeg plejer bare altid at stikke hænderne ud af vinduet i to-tre minutter og så er de som godt som tørre :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Nej slet ikke :) Du kan bruge dem direkte på almindelig neglelak. Men en topcoat er altid en god idé, hvis du vil have din neglelak til at holde

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina H

    Jeg er glad for OPI RapiDry topcoat.
    Den fås også som spray, men den har jeg ikke prøvet..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg brugte sidste weekend olivenolie og isvand:)
    Først 2 lag lak, når overfladen er let tør, dypper jeg neglene i isvand. Derefter drypper jeg olie på, og skulle der være bobler eller andre ujævnheder, kan man lige så forsigtigt glatte dem ud med olien.
    Jeg lader det sidde lidt og voila! Tørretiden er kraftigt reduceret, så jeg kan komme videre med at gøre mig klar til party;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.

    Er jeg den eneste, der slet ikke kan finde ud af det der top coat? Lige nu har jeg en top coat fra Nilens Jord – men, jeg kan simpelthen ikke få det til at fungere. Er det ikke meningen, at man kommer top coat på, mens neglelakken stadig er våd? Problemet er, at det tværer det hele ud og min pensel i top coaten bliver helt farvet og jeg synes kun det er længere tid om at tørre end hvis jeg ikke kommer noget på! Help!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kian

    Olfert OG buksevand til den, der har fjernet Sally Hansen Insta-Dri fra det danske marked…

    Jeg må lede efter webbutik – kan simpelthen ikke undvære den…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg anvender Drip & Dry fra OPI. Og den er fantastisk, synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Marie

    Jeg bruger altid en skål med koldt vand og isterninger i, det virker for mig og tørre hurtigt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Kan varmt anbefale mærket Leighton Denny, har både en lækker Topcoat og en hurtig tørrende olie, der lige dryppes på med pipette- vupti! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kian

    Det ser ud til at de har Sally Hansen Insta Dry i Matas igen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MAC Retro Matte - ultramatte læbestifter