Riri <3 MAC efterår 2013

09.10.13
MAC heart Riri kollektion

MAC heart Riri kollektion    MAC heart Riri kollektionDa MAC og Rihanna i sommer lancerede den første Riri <3 MAC kollektion, var den udsolgt, før nogen kunne nå at sige SOS.

Sidste uge kom kollektionen online på maccosmetics.dk, og de fleste produkter er væk som dug for solen. I morgen (sandsynligvis) kommer produkterne online på Magasins webshop, og den er kommet i butikkerne i Magasin og Salling i Aalborg. Og du skal være hurtig, hvis du skal have fat i de mest populære.

Stjernen i både den første og i denne kollektion er læbestiften Riri Woo. Den er en blåtonet klar rød læbestift. Den er retromatte, som er MACs ægte matte farver. Den er HELT mat og HELT tør. Det giver en utrolig lækker effekt og meget lang holdbarhed – men den er også nådesløs, hvis du har den mindste smule tørre læber. De smukke retromatte læbestifter kræver perfekt velplejede læber. Gevinsten er til gengæld de ultimative røber læber.

Udover Riri Woo er der denne gang tre andre farver, en orange, en nude og en meget mørk blommefarvet. Talk that talk er også retromatte (det er de to øvrige ikke) og MEGET mørk. Det er en fed farve, men ikke for sarte sjæle.

MAC <3 Riri Talk That Talk og Riri Woo

Alle læbestifterne har Riris autograf præget. Der er også matchende et par matchende Lip Glass og liplinere.

MAC <3 Heart prægning

 

Udover Riri Woo bliver der også rift om øjenskyggepaletterne. Der er to: Her Cocoa og Smoked Cocoa, og de er ret fantastiske. Smoked Cocoa er kølig og mere mat- jeg har ikke set den IRL endnu. Her Cocoa er brun, kobber og glimmer for fuld skrald og lige noget for mig. Farverne i Her Cocoa ligger meget meget tæt op af etablerede farver: Woodwinked, Retrospeck og Mulch, men er alligevel anderledes. De er faktisk bedre som for eksempel den næst-lyseste, der er som en mere pigmenteret udgave af Retrospeck.

MAC <3 Heart Her Cocoa Palette

Helene lavede et look i weekenden med produkterne, og der kan du også se og høre lidt mere om farverne.

Der er også et par ansigtsprodukter i kollektionen. Her er det en Powder Blush Duo med en pink og en bronzefarvet. Den pink stribe er meget smal – for smal til at kunne fange den alene med penslen uden at ramme den bronzefarvede. Men næsten lige meget hvad man gør, og hvordan man blander de to, så bliver det en meget fin farve, der kommer ud af det. Den pink bliver bare nedtonet på en meget fin måde, og den matte brune er en god contourfarve eller som bronzer.

MAC Riri blush duo

Der er to sæt øjenvipper, Lash 35 og lash 36. Begge er hardcore kunstige øjenvipper, der skal ses på lang afstand. De er store. Begge par kan i øvrigt købes i MACs faste sortiment, så du skal kun købe dem nu, hvis Riri <3 MAC logoet på pakken er vigtigt for dig.

Kollektionen indeholder også en af vores favoritmascara Extended Play i fin special edition indpakning – ikke til at stå for og brynprodukter og eyelinere fra den permanente kollektion i speciel indpakning.

Der er to pensler med kort skaft – vi har ikke haft dem mellem hænderne og kender ikke kvaliteten af dem. Men vi er lune på at se mere til 282se duo fibre shader brush.

Her kan du købe det
Kollektionen er online nu på MACs egen webshop, men rigtig meget er udsolgt. Kollektionen har endnu ikke været på lager på Magasin.dk, men kommer ifølge mine oplysninger på lager i morgen. Produkterne er nu i Magasins stormagasiner, men Salling har ikke fået den endnu.

PS. Udover Riri <3 MAC, så lancerer MAC i denne måned en hel Retro Matte kollektion, som i mine øjne er mindst lige så fantastisk. Mere om den senere. Og MACs Beauty Balm er ikke længere kun for lyse – den er netop lanceret i mørke farver også.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Carina

Ved I hvornår MAC åbner i Købmagergade? Altså udover at de siger oktober?
Carina 🙂

Helene Randløv

Hej Carina
MAC åbner deres første free standing store i norden den 20. november 🙂
Kh. Helene

Carina

Det er jo på min fødselsdag -fantastisk 🙂 Tak

Naaika

Ved vi om julekollektionen kommer til Danmark? Jeg kan mærke, at jeg har brug for læbestiften i Pleasure Bomb ❤️

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *