Galakse negle med Appeal4 Autumm 2013

26.09.13
Appeal4 efterår 2013

Appeal4 efterår 2013

Mørk blå, lilla nuancer og stjerner… Det lå lige til højrebenet at lave de galaxy nails, som jeg har villet prøve at lave længe med Appeal4’s lækre efterårskollektion. Der er bestemt plads til forbedringer, men egentlig synes jeg, de blev okay. Det eneste jeg brugte udover neglelakkerne fra Appeal4’s efterårskollektion var en plasticpose til at dryppe neglelak på og en almindelig makeupsvamp til at duppe lakken på med.

En fjern galakse
Først lagde jeg to lag No. 29 DJ Rue Blue, det er en meget smuk dyb blå med blå glitter, da det var nogenlunde tørt, begyndte jeg at duppe de andre farver på.
Der er overhovedet ikke tænkt over form, mønster eller rækkefølge, da jeg duppede farverne på, men de fire farver, jeg brugte, var: No. 31 Pansy Purple en let transparent støvet lyslilla med lidt mørkere lilla perlemor, No. 30 Lilac Love Of Lisa en smuk blålilla nuance med rigtig meget perlemor, No. 33 Delphine Blue en let støvet turkisblå nuance helt uden perlemor og No. 34 Rosebud Splendor en rigtig flot klar tøsepink uden perlemor.
Stjerner og prikker er tegnet med No. 32 Morning Glory, som en helt sart lyslilla nuance.
Til sidst lagde jeg to lag No. 35 Pride Of Pink Sprinkles som er en helt transparent lyserød base med matte lyserøde stjerner og changerende pink glitterflager. Se swatches på hele kollektionens lakker på Appeal4’s eget site.

Appeal4 har en basis kollektion bestående af fjorten lakker, og udover den bliver der lanceret forskellige mindre “limited” kollektioner. Forhandlerlisten på Appeal4’s eget site tæller både almindelige butikker og udvalgte webshops. Neglelakkerne koster 79 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Louisa

Total yndlings mærke, holdbare lakker uden alt mulig skidt!! Og altid super flotte farver at vælge imellem 🙂

Helene Randløv

Hej Louisa
Nemlig! Jeg er også fan <3
Kh. Helene

Julie / It's My Passions

Super godt lavet – ser mægtig flot ud 🙂

Helene Randløv

Hej Julie
Tusind tak! Jeg tør også godt prøve igen 🙂
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *