Tirsdagstip: Tid til fedt og fugt

24.09.13
Svansø Olie
Svansø Olie
Foto: Svansø

De sidste par uger har både telefon, messenger og indbakke været rødglødende med samme spørgsmål. ”Hvad skal jeg bruge til min hud, nu hvor det bliver koldere?”
Vi kender det alle sammen, huden kan godt drille urimelig meget lige så snart sæsonen skifter. Min hud har indtil videre klaret det overraskende godt i år, men det kan selvfølgelig nå at komme endnu… Det jeg har gjort anderledes i år, er simpelthen at starte tidligere med olie og federe cremer.

Isolering
Så snart luftfugtigheden falder, behøver huden lidt ekstra isolering. Den bedste måde at sørge for det er at skrue op for fedtprocenten på den ene eller den anden måde. Det kan være en olie, som du bruger alene før din creme eller blander op med din creme. Det kan også bare være en federe version af din creme, langt de fleste mærker har flere varianter af samme creme, som henvender sig til de forskellige hudtyper. Hvis du er i tvivl om, hvor fed din creme skal være, så må du få nogle prøver med, så du har mulighed for at teste varianterne én af gangen.

Anbefalinger
Egentlig skulle der indgå en masse anbefalinger i dette indlæg, men nu har jeg siddet her og skrevet i flere timer og tirsdag er ved at blive onsdag. Derfor vil jeg hellere udgive tippet og anbefalingerne hver for sig…
Både olierne og cremerne fortjener nemlig langt mere forklaring end tirsdagstippet kunne bære. Og måske kender du allerede den ultimative creme til de kolde måneder?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Mette

Først: tak for utallige gode råd og jeres altid ærlige meninger og brugbare viden!
Dernæst: jeg er lidt forvirret omkring forskellen på fedt og fugt (eller er det mon fedt og olie?) – hvornår har man brug for hvad, og hvad gør en creme der indeholder fedt i forhold til olie? 🙂

byMelchiors

Below 10 degress fra Tromborg. Uundværlig om vinteren. Plus at den klarede min uduelige bumsede problemhud som selv de krasse midler fra lægen ikke kunne klare. Meget mærkeligt. Men den creme kan altså noget

Cp

Hej
Jeg ved at i skriver om pleje til huden, men jeg synes lige jeg vil dele verdens bedste hårkur med jer. Jeg laver den selv når mit hår til tider minder om hø og det bliver så blødt og glansfuldt bagefter at man næsten ikke tror det 😉 ,
Du varmer en god olivenolie tilført frisk eller tørret rasmarin og en smule honning langsomt op, det må ikke koge. Før det koger tager du det af varmen og lader det køle af til det har kropstemperatur. Så er det ellers bare i håret med det, helst kun i de tørre spidser.. Det skal side min 20 min, men man kan med fordel sove med det i natten over, med en pose om håret og et håndklæde på puden. Når det skal vaskes ud er det VIGTIGT at du putter shampoo i håret INDEN du gør det vådt, man skal bruge rigeligt med sæbe for ligesom at bryde “oliehinden”. Jeg starter med at bruge lidt vand og skumme op med og så lidt mere og lidt mere til hele håret er skummet godt op og så kan man vaske det ud og bruge sin normale balsam bagefter. Håret bliver som silke 🙂 Og er der lidt til overs, så smid lidt bordsalt eller sukker i, og du har en lækker bodyscrub, så er man blød fra top til tå 😉 I skal være velkomne til at dele “opskriften” hvis i finder den lige så brugbar som jeg!!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *