Moroccanoil Oily Scalp Treatment

23.09.13
Moroccanoil Oily Scalp Treatment

Moroccanoil Oily Scalp Treatment

Min faglige stolthed hader at anmelde produkter, der virker for mig, selvom de ikke burde virke. Sådan et produkt er Oily Scalp Treatment fra Moroccanoil.

Der findes absolut ingen ingredienser, der har belæg for at kunne mindske fedtproduktionen i hovedbunden. Den er alene styret af hormoner. Mit problem er bare, at jeg oplever, at Oily Scalp Treatment virker for mig. Og hvordan skal jeg så lige forklare det?

Det kan jeg ikke, men den fungerer for mig. I de perioder, hvor jeg bruger den, føles mit hår mindre fedtet.

En gang om ugen
Jeg bruger den en gang om ugen cirka. Det er en hovedbundskur, der skal i hovedbunden i tørt hår og trække i cirka 5-10 minutter FØR hårvask. Derefter vasker man sit hår som normalt og med de produkter, man nu ellers bruger.

Den dag, hvor jeg har brugt den, er mit hår lige så fedtet som altid. Måske endda en anelse mere fedtet. Men jeg oplever, at resten af ugen – altså fra hårvask efter – holder mit hår og min hovedbund sig mindre fedtet end normalt. Samtidig oplever jeg mindre irritation i min hovedbund, end jeg plejer.

Hvis der går meget mere end to uger mellem jeg bruger den, begynder jeg at mærke effekten fortage sig, og mit hår er tilbage til sit normale fedtede jeg.

Uden dokumentation i ryggen
Det her med at anbefale denne type produkter uden at have solid videnskabelig dokumentation i ryggen, det gør jeg helst ikke. Men jeg kan heller ikke komme udenom, at den fungerer for mig.

Så tag dette indlæg for hvad det er: En eller anden tilfældig brugeranmeldelse på internettet uden nogen faglig dokumentation til at bakke den op. I kan nemlig finde adskillige negative anmeldelser derude af samme produkt.

En mulig forklaring kan dog være oplevelsen af, at den dag, man bruger den, så bliver ens hår umiddelbart en smule mere fedtet – altså man putter jo olie i hovedbunden for pokker. En eventuel effekt skal bedømmes efter længere tid.

Her kan du købe det
Moroccanoil Oily Scalp Treatment koster 199 kroner og kan købes hos frisører og på nettet som for eksempel her hos billigvoks.dk.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Angie

Anledningen till att det fungerar är p.g.a. dem kemiska effekten fett löser fett. Om du sätter fett på fett så löser fettet sig och försvinner. Du sätter alltså Moroccanoil-oljan i din hårbotten och när denna möter oljan (sebum) i din hårbotten så löses fettet upp. Du får samma effekt om du använder en fet hårkur i hårbotten och därefter tvättar håret 🙂

Katja Moikjær

Men hvordan vil du så forklare at den virker efterfølgende? Altså ikke lige når man bruger den?

Angie

När du normalt tvättar håret finns alltid en del sebum kvar i hårbotten, då schampo inte tar bort allt (såvida man inte använder deep cleansing). Därför upplever du hårtvätt efter hårtvätt att ditt hår är fett. Men när du sedan går in och löser upp sebum med fett finns det heller inte så mycket sebum kvar resten av veckan utan det ska “byggas upp” i hårbotten från start igen.

Katja Moikjær

Så burde det jo – i teorien – virke med en hvilken som helst olie? Også madolie?

Angie

Nej, alltså det ska ju inte vara en för fet olja, det ska också motsvara “fetthalten” i sebumet, olivolja t.ex är alldeles för fet och kommer att ta över. Som jag skrev ovan fungerar det t.ex. med en fet inpackning (hårkur)

Nulle

Eihhh jeg er så klar til at prøve….selvom jeg er en gamelt tante, fedter mit hår vild meget, og jeg er SÅ træt af det! Kun hormone hjælper og dem skal man jo ikke spise når man har passeret de 40 🙂

Katja Moikjær

Du må endelig give mig et referat, når du har prøvet (så langt er jeg jo heller ikke fra de 40)

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *