L’Oréal Paris Color Riche Le Vernis Fall 2013

Dåseposten: Hvordan fjerner man øjenmakeup?

Chamomille makeup fjerner-1

Hej Pudderdåser.

Tak for en skøn blog. Har fulgt den siden nytår, og undrer mig nu over hvordan jeg har kunne undvære den!
Før jeg kaster mig ud i nye produkter, tjekker jeg lige for at se om I har anmeldt dem først (har I ofte!)

I kommer med mange tips og gode råd til bl.a. makeup, og jeg ville høre om den er muligt at komme med tips/vejledning
til hvordan man skånsomt fjerner makeup og hvilke produkter der er gode til dette?
Jeg er selv en der bare gnider det af med en vatrondel og makeup fjerner.. Hvilket næppe er godt for øjenene.
En veninde nærmest trækker sin mascara af med en renseserviet, men den synes jeg at have læst I skriver er for den “dovne”/hurtige løsning.

Kunne være lækkert med et godt tip til dette! :)

mvh Stine

Kære Stine

Tusind tak for de pæne ord. Du har helt ret i, at det er et emne, vi har forsømt. Ret groft endda. Jeg tror grunden er, at vi begge har meget sarte øjne og derfor begge har brugt den samme øjenmakeupfjerner (hver vores dog) i årevis.

Jeg selv bruger Bioderma, og Helene bruger en netop udgået øjenmakeupfjerner i gelé-form fra The Body Shop. Hun er stadig i panik over, hvad hun nu skal bruge, når den kasse, hun har skaffet i backup er tom, så der bliver testet makeupfjernere på højtryk. Hvis vi finder noget som helst brugbart, skal I nok høre om det.

Mine øjne er sarte, fordi jeg har Sjøgrens Syndrom, der er en sygdom, der blandt andet gør, at man har kraftig nedsat produktion af tårevæske. Helene har bare meget sarte øjne. Stort set hver gang jeg prøver en ny makeupfjerner føles det som at få syre i øjnene, og jeg møder meget sjældent en ny, som jeg kan anbefale. Jeg kan faktisk ikke sådan lige på stående fod komme i tanke om andre end Bioderma, der ikke giver mig akut trang til at vaske mine øjne. Helene foretrækker andre mærker, men er bestemt ikke mindre hys end mig.

Men for at svare på dit spørgsmål, så er øjenmakeupfjerner med vatrondel eller vådserviet (der kan jeg af en eller anden grund tåle flere mærker) absolut også min foretrukne måde at fjerne øjenmakeup på. Så det er der bestemt ikke noget galt med. Når det kommer til at fjerne øjenmakeup er det vel altid “rigtigt”, bare man hurtigt og effektivt fjerner makeuppen uden at genere og trække i hverken øjne eller hud.

Bioderma er en flydende makeupfjerner, så den putter jeg rigeligt af på en vatrondel, lægger den på øjet og lader den trække et øjeblik, hvorefter jeg så forsigtigt, som jeg nu husker at gøre det, gnider det af.

Makeupfjerner som gelé og creme
Helene bruger en lidt anden teknik end mig, fordi hun foretrækker sin makeupfjerner i en tyk konsistens. Det betyder, at hun først smører et lag af sin nu hedengangne The Body Shop Chamomile Gentle Eye Makeup Remover Gel på øjnene, lader den sidde et øjeblik og arbejde, og hvorefter hun tørrer det af.

Pointen er at lade makeupfjerneren gøre så stor en del af arbejdet som muligt og minimere gnideriet og trækken i huden omkring øjnene så vidt muligt.  Både af hensyn til øjne og hud.

At finde den rigtige øjenmakeupfjerner er virkelig alfa og omega her, fordi den både skal være mild og effektiv. Og så er det ligegyldigt, om den er en gelé, creme, flydende, wipes eller hvilken konsistens de ellers kommer i. Hvis din makeupfjerner ikke er effektiv, så bliver du nødt til at gnide og trække på dine øjne, og det generer også øjnene.

Derudover har jeg også haft et par mascara, som er røget ud igen, fordi de har været umulige at fjerne selv med de bedste øjenmakeupfjernere. Hvis din supervandfaste mascara sidder så godt fast, at den ikke er til at gnide af, så har øjnene altså ikke godt af det. Makeup og makeupfjerner skal arbejde sammen, så du ikke skal gnide unødigt på dine øjne.

Olie eller vand?
At matche den rigtige mascara med den rigtige makeupfjerner er også vigtigt. Jeg bruger for eksempel tube mascara, som er vandopløselige. Hvis jeg forsøger at fjerne den med noget rent oliebaseret, så rykker min mascara sig ikke en millimeter. Man kan derimod fjerne en tubemascara med rent vand, fordi de er vandopløselige – ergo skal jeg bruge en vandbaseret makeupfjerner. Der kan altså være forskellige typer af makeupfjerner, der egner sig bedre til nogle typer af makeup end andre.

Kærlig hilsen
Katja

 



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

39 kommentarer

  • Anne V

    Bioderma er uden tvivl den bedste øjnmakeupfjerner! Jeg elsker den og kan ikke leve uden den. Det er den eneste makeupfjerner jeg kan bruge mens jeg stadig har kontaktlinser i (det har man nogle gange brug for). Den er så mild men alligevel så effektiv at den tager vandfast mascara på ingen tid!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • caroline

    Har i prøvet at bruge ren olie? Bruger personligt olivenolie eller kokos olie til at fjerne min mascara – det er rigtig godt! Og kan godt lide ideen om det er naturligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Olie er en super god makeupfjerner.

      Men som jeg også skriver, så virker den ikke på netop den type mascara, jeg bruger desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene J

    Jeg vil helt klart anbefale Dermas Rensegel som øjenmakeupfjerner (og også ansigtsmakeup)! Jeg har meget sart hud, og denne gel er den eneste der fungerer for mig. Jeg putter først vand i hovedet, og masserer derfor stille og roligt hele ansigtet. Når jeg skyller gelen af, er alt makeuppen pist væk – helt uden en masse gniden, hiven og skrubben. Prøv den – I vil ikke fortryde! Alle mine veninder, som har prøvet den, sværger ligeledes i dag til Derma Rensegel :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Er det deres eco eller almindelige lyserøde?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej pudderdåser! Hvis i leder efter en god, skånsom (og meget effektiv) makeupfjerner så præv Niveas Waterproof øjenmakeupfjerner (en hvid creme, i en hvid beholder) den er simpelthen så fantastisk og svier aldrig i øjenene selvom man skulle få den ind i øjet.. jeg har også selv meget sarte øjne, men denne! den kan jeg virkelig anbefale :))

    håber i har lyst til at prøve den af! i må meget gerne skrive jeres mening hvis i får den afprøvet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Tak for forslaget Anna, jeg havde nok ikke lige kigget på Nivea af mig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Jeg vil give min stemme til cliniques take the day off makeup-fjerner til øjne og læber. Den er god!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Den flydende? Take The Day Off Balm er fantastisk. Jeg elsker den, men den er ikke i DK, og ansigtsrens på krukke er altså noget rod.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Synes i ikke, at i skal smide en rabat kode til Escentual så vi alle sammen kan få prøvet den lækre Bioderma som i så fint roser ;D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg har ikke nogen :-( Men jeg skal prøve at skaffe en

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene

      Fedt! Det vil jeg holde øje med. Så skal jeg helt sikkert prøve en. Min Vichy synger på sidste vers. :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super godt indlæg!
    Tror de fleste af os indimellem står i den samme situation. Men gode fif at afprøve.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan anbefale Derma Eco makeupfjerner. Der er hverken parfume eller alkohol i, så den er mild, men stadig effektiv. Bonusen er, at den ikke er så dyr.
    Jeg skifter aldrig til en anden. Det er i hvert fald en af de få, som mine sarte øjne kan tåle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Den har jeg også været glad for, men det er meget længe siden jeg brugte den sidst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Godt indlæg!
    Bare lige for at være sikker–
    så det er altså “forkert” bare at lade sin ansigtsrens klare jobbet? Jeg plejer bare at massere den ind i huden (jeg bruger Kielh’s den generelle) og gnubbe lidt ekstra omkring øjnene så min mascara kommer af. Det virker ok. Men det er helt forkert?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Nejnejnej – bestemt ikke. Mange ansigtsrens er fuldstændig lige så gode til at fjerne makeup, som øjenmakeupfjerner. Det er der bestemt ikke noget forkert i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Jeg er SÅ muggen over at netop den Camomile makeup fjerner udgår fra TBS. Jeg har brugt den i et par år, netop fordi den var skånsom og gjorde arbejdet, uden for meget gnubberi på de stakkels øjne… Og den der erstatter den er et helt andet produkt?!
    Sig endelig til, når I finder en afløser magen til, skønne dåser :) Det er simpelthen utroligt, jeg ærger mig gul og grøn over at jeg ikke købte et helt lager, hvis jeg havde vist at den skulle udgå. !”#€%&/?=)(!! Crapdamnit – det er SÅ for dårligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jytte

    Jurliques – en cremet øjenmakeup fjerner i tube. Den er effektiv og alligevel mild. Jeg kan absolut ikke tåle oliei nærheden af mine øjne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Helene har det ligesom dig. Er Jurliques makeupfjerner parfumeret?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Jeg elsker Jeres blog, men men men… Jeg er altså en smule forvirret over alt det her fjern makeup/rens ansigtet. Bør jeg først fjerne min makeup og derefter rense ansigtet med min ansigtsrens? Og kan Bioderma både bruges til at fjerne makeup og til også at rense resten af ansigtet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Jeanett, du må ikke lade dig forvirre. Man kan sagtens bruge det samme produkt til både øjne og ansigt. Det vigtigste er, at man får fjernet al makeup. Der er mange ansigtsrens, der kan fjerne øjenmakeup, og jeg bruger også Bioderma i hele ansigtet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Vil lige give jer et tip om at Beauté pacifique’s vandfaste makeupfjerner er den eneste som ikke giver mig irriterede øjenomgivelser. Har også meget sarte øjne, og den er rigtig effektiv. Lægges på og 10-15 sekunder efter så er makeuppen væk og huden blød :)
    Her er lige et link
    http://www.beaute-pacifique.com/Shop/rens-og-scrub/lait-demaquillant-soyeux-pour-les-yeux.aspx

    Håber det var lidt brugbart i jagten efter en god øjenmakeupfjerner :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Har i nogle erfaringer med Kiehl’s øjenmakeup fjerner?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Først af alt tak! KÆMPE TAK, de damer! I har – by far – den mest pålidelige, anvendelige og underholdende skønhedsblog (og jeg er en af dem, der er små afhængig af beauty-blogs og derfor efterhånden ret belæst udi den kategori :-) Der er ikke meget, jeg investerer i, uden først at have checket med min beauty-bibel aka pudderdaaserne.dk
    Dernæst: også jeg har haft store problemer med at finde en øjenmakeupfjerner jeg kan tåle, som matcher mine mascaras og som ikke hverken lugter eller fedter mig ind i hele ansigtet og op til begge albuer. Efter at have ajourført mig med mine cypriotiske veninder – som bruger dette mirakel middel til ALT (hud, hår, negle, skopudsning – you name it!) er jeg lykkeligt landet på noget så ordinært og ganske almindeligt dødeligt som mandelolie. Olien gør det, den skal. Hverken mere eller mindre. Den er ikke så fed at den ikke lader sig fjerne af ansigtsrens. Og skulle man ikke være til at rense hele sit ansigt om aftenen (fy! Damer!!), så trænger den let og hurtigt ind i huden (og det er sikkert godt for et eller andet, som pudderdåserne ved meget mere om end jeg?!?). Den klistre ikke. Den lægger sig ikke i øjnene og den giver ingen gener i mine ellers åh så latterligt sarte øjne. Prøv om det virker lige så godt for jer? Man kan erhverve sig mandelolie i Matas for under 30 kr pr 100ml. Og skulle den ikke virke for jer som øjenmakeup fjerner, så puds læder i den, smør den på kroppen eller spis den (for det kan man jo også :-)
    Kærlig hilsen
    Dorte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Tak for pæne ord Dorte.

      Olie er nemlig en helt fantastisk makeupfjerner.

      Ingen af os kan desværre bruge den, men af 2 forskellige årsager. Jeg bruger en mascara, som ikke er fedtopløselig. Og helene er en af dem, der ikke kan tåle olie omkring øjnene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jeg ved, at indlægget her er gammelt, men jeg er simpelthen nødt til at høre – det her med ikke at kunne tåle olie ved øjnene, hvilke symptomer giver det?? Jeg er nemlig i en desværre meget lang jagt på at finde ud af, hvad det er jeg ikke kan tåle. Pt har jeg gået uden makeup et par uger, men mine øjne er stadig lige røde og sviende. Det eneste jeg bruger lige nu er araganolie, som jeg renser hud og øjne i. Tænkte det slet ikke kan være den, men nu er jeg i tvivl…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Maria
      Mine øjenomgivelser bliver ildrøde og hævede. Husk at arganolie er en nøddeolie, det er slet ikke sjældent, at man reagerer på dem :-(
      Hvad med vat? har du prøvet med noget andet end vat? F.eks. gaze, renseservietter (som er skyllet GRUNDIGT… almindelige vådservietter til børn er fine).
      Og… sidst men ikke mindst… hjælper det, hvis du tager noget anti-histamin?

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Marie

    Jeg har endnu ikke fundet ‘min’ rette øjenmakeupfjerner – og jeg har efterhånden prøvet en del! Jeg får samme følelse af svien i øjnene og herefter røde og irriterede øjne. I øjeblikket bruger jeg en fra Matas, men den er heller ikke optimal…

    Jeg købte en kæmpe Bioderma, da jeg var i Dubai i foråret, da jeg kun havde læst rosende ting – og især fordi Lisa Eldridge anbefaler den til at fjerne AL makeup. Men Bioderma gør min hun fuldstændig rød, tør og irriteret. Nu havde jeg ellers lige håbet på et vidunder… Men nej ;) Så simpelt kunne det jo ikke være ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Æv. Jeg håber du finder en, der fungerer. Jeg ved hvor svært det er at finde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg bruger selv en alt-i-en-rens fra levevis. Den er virkelig god og ikke mindst billig og let tilgængelig. Jeg har læst flere steder, at den skulle være meget lig bioderma, men jeg har ikke selv sammenlignet dem..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Sidder selv og skal finde ny øjenmakeupfjerner, da jeg pludselig får røde og irriteret øjne af den fra Matas. Har lige læst om Jeres eget produkt, og undrer mig over, at ingen af Jer/Pudderdåserne bruger den. Det får mig jo til, at tænke, at så er den nok ikke særlig god????
    Har læst, at mange sværger til flydende ø.makeupfjerner. Har prøvet en, og mine øjne blev så irriteret…!!!
    Syntes, jeg bliver mere og mere forvirret over alle de produkter og meninger, at det ikke har gjort det nemmere, at finde nyt produkt.
    Med venlig hilsen
    Elisabeth

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Af samme grund som dig – den svier som ind i h…. Der er meget få der ikke svier på mig. Vores egen er den ene. Garnier har en lille flydende lilla, som jeg virkelig er glad for også.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

L’Oréal Paris Color Riche Le Vernis Fall 2013