Fredagsfavorit: Toni&Guy Sea Salt Texturising Spray og Stick It Up Gum.

13.09.13
Tony&Guy Sea Salt Texturising Spray og Stick It Up Gum

Tony&Guy Sea Salt Texturising Spray og Stick It Up Gum

Det er egentlig lidt pinligt… men jeg må indrømme, at jeg er til fals for fin indpakning. I øjeblikket driller Katja mig rigtig meget med, at jeg vil have en ny papirkalender. Jo, du læste rigtigt en PAPIRKALENDER… sådan en med spiralryg, der fylder for vildt i tasken. Hvad jeg bruger den til? Overblik, aftaler og i særdeleshed til små mærkelige quotes, ting jeg skal huske og masser af kruseduller.

Lulu Kennedy
Netop derfor faldt jeg pladask for de to produkter, som i øjeblikket har en specielt designet emballage. Det er det britiske modeikon Lulu Kennedy (som blandt andet er redaktør på LOVE magazine), der har stået bag krusedullerne. De er selvfølgelig designet i overenstemmelse med hele Hair Meet Wardrobe konceptet, og derfor er der fine bølger på saltvandssprayen, og Stick It Up Gum er pyntet med stjerner og neonlyn.

Bølger og volumen
I mit hår er der ikke en eneste lillebitte krølle, men saltvandspray er eminent til at få krøller til at holde. Jeg giver mit fugtige hår en ordentlig omgang med Sea Salt Texturising Spray, derefter tørrer jeg håret til det er cirka 80 procent tørt, og så går jeg i gang med krøllejernet. For hver eneste krølle jeg laver, hæfter jeg krøllen op med hårclips, sådan at håret køler af i den rigtige facon. Sea Salt Texturising Spray er også rigtig god til at give lidt fylde, når jeg nøjes med at føntørre håret.

Lækker finish
Med Stick It Up Gum er mit hår til at arbejde med hele dagen. Det bliver blankt og fint uden at se fedtet ud, og det kan nemt friskes op. Når håret bliver kedeligt, kan jeg nemlig nemt rode lidt op i det, og vupti er der fylde og liv i det igen. Jeg brugte en meget lignende teksturcreme i mit hår, da jeg havde langt hår i halvfemserne. Og da jeg stod med den hasselnødstore klat i hånden, blev jeg helt nostalgisk. Det er ikke lige så fedtet, som det var den gang, og Stick It Up Gum er meget lettere at arbejde med.

Der er noget i luften
En af de ting, som jeg virkelig ELSKER ved Toni&Guy, er den specielt designede duft. Der er tænkt over tingene, og duften er simpelthen så rar, blød og behagelig. Duften er i alle produkterne, så den skal du selvfølgelig kunne lide. Særligt når man skal bruge en del produkt, eller hvis håret er langt, er stylingprodukternes duft vigtig, i hvert fald for mig som har sådan noget hår, der holder helt utrolig godt på duft (eller lugt…).

Toni&Guy Sea Salt Texturising Spray og Stick It Up Gum koster 130 kroner og sælges eksklusivt i Matas. Den specielt designede emballage er limited edition og findes kun så længe lager haves.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
Line Høj

Tak for tips! Mit lange hår er elendigt til at holde krøller, og jeg mangler også et eller andet, der kan give rodet-men-pænt fylde til håret. Jeg må på udkig efter Tony&Guy næste gang, jeg er i Matas 😉

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *