Vask dine hårbørster

Tilskud af zink kan virke mod bumser

OmnizinkEt af de helt store nye forskningsområder indenfor akne handler om zink. Man ved ikke helt hvorfor, men man kan se en sammenhæng mellem tilskud af zink og akne.

Mange studier har de seneste år vist, at ekstra tilskud af zink kan behandle bumser og akne.

Der findes også en del studier af forskellige ret dyre kosttilskud særlig sammensat til akne patienter, men ikke noget der tyder på, at en form skulle være bedre end andet.

Et enkelt studie har sammenlignet indholdet af E-vitamin og zink i blodet på personer med akne med en rask kontrolgruppe og fandt en sammenhæng. Gruppen med akne i både svær og mild grad havde i gennemsnit lavere niveau af zink og e-vitamin. De tjekkede også for A-vitamin, men fandt ingen sammenhæng.

Ekstra tilskud af zink mod akne
Ekstra tilskud af zink kan altså være en god mulighed, hvis du har bumser. Og det er en god idé at supplere med antioxidant i form af e-vitamin – for eksempel i form af en almindelig multivitaminpille.

Hvor meget zink skal man så tage? Når det kommer til ethvert form for kosttilskud, så er det aldrig et spørgsmål om, at jo mere jo bedre. Tværtimod. Hvis du tager for meget zink kan du risikere at hæmme optagelsen af andre mineraler i kroppen.

På Apoteket.dk anbefaler de mod akne et almindeligt tilskud på cirka 22 mg pr dag.

Voksne bør ikke indtage over 45 mg pr dag, der kan give overdosering. Læs mere på netdoktor.

Zink findes i mange former. Zink Gluconat er den mest udbredte – zink pidolat og andre siges at være nemmere optagelige. I teorien burde der ikke være forskel, så længe der står zink på glasset. I praksis kan man reagere forskelligt på forskellige former. Prøv dig frem.

Kilder:
Adjunctive acne therapies, Journal der Deutschen Dermatologischen Gesellschaft 2010
The Clinical Effects of Zinc as a Topical or Oral Agent on the Clinical Response and Pathophysiologic Mechanisms of Acne: A Systematic Review of the Literature, Journal of Drugs in Dermatology 2013
Evaluation of serum vitamins A and E and zinc levels according to the severity of acne vulgaris, Cutaneous and Ocular Toxicology 2013
An observational study of methionine-bound zinc with antioxidants for mild to moderate acne vulgaris, Dermatologic Therapy 2010



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

12 kommentarer

  • nanna

    Hej pudderdåser
    Jeg har lige fået fjernet et modermærke ved brynet, hvad kan jeg bruge for at det skal hele hurtigere? min læge siger: ikke noget! det tror jeg ikke på…
    håber i kan hjælpe. e-vitamin? synes bare jeg hører folk sige, at der ikke er dokumentation for det. håber i kan hjælpe – og tak for jeres blog.
    kh god weekend, nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Man skal bare huske, at kobber-zink balancen kan komme i ubalance, fordi de to konkurrerer, så det er en god ide at tage kobber sammen med. Jeg tror nok man plejer at sige 10 mg zink til 1 mg kobber. Mange præparater med zink har derfor kobber sammen med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak! Det må prøves. Jeg er i forvejen på både Tetracyklin og Clindoxyl, så jeg er villig til at prøve det meste :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Husk bare at tetracyclinen ikke bliver optaget lige så godt i kroppen (og derfor ikke virker…) hvis du tager zink samtidig – der skal gerne gå 3 timer mellem de to præparater.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak, det ved jeg godt. Jeg tager vitaminer til middag og min tetracyklin til sengetid :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • henrik boysen

    Sjovt i lige tager det emne op, den ande dag på facebook havde paula begoun team også emnet oppe og nået til næsten samme resultat :) god dag og godt arbejde i gør:) Læs her

    https://www.facebook.com/notes/paulas-choice/beauty-in-a-pill-supplements-for-anti-aging-clear-skin/10151790567964004

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har altid brugt det på huden. Med supergodt resultat i øvrigt… I dag bruger jeg Sukis tinted moisturizer og concealer med zink. Som ung fik vi zinkcreme fra en hudlæge. Det fungerede fint som “bruncreme” i en snæver vending. Vil straks begynde at spise zink også… Tak for tippet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor ser i at de på arpoteket.dk anbefaler både vitaminpille og ekstra tilskud? I linket skriver han: “Hvis du tager 22 mg zink, sammen med en vitaminpille med 15 mg zink og ca. 10-11 mg zink, der kan forekomme i den almindelig kost, risikerer du en overdosis.”
    ..?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det har du ret i, der var kommet en pille for meget på. Tak

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Jeg er 27 år og har siden jeg stoppede med at tage p-piller for 1 ½ siden døjet med anke – Og jeg har ellers aldrig før haft problemer med min hud. Jeg har været desperat efter en “kur”, men jeg ville heller ikke ud i receptpligtig medicin, da jeg gerne ville sikre mig, at det var noget, jeg kunne bruge også under en eventuel graviditet.

    Efter jeres indlæg har jeg taget en daglig dosis af 20 mg Zink, og HURRA for en “lykkepille”!!! Der kommer en enkelt lille bums i ny og næ, men den forsvinder så hurtigt igen uden at efterlade et rødt mærke i flere uger efter.

    Jeg krydser fingre for, at det ikke bare er en heldig periode, jeg er inde i, og at det vitterlig ER en simpel og billig løsning, der er næsten for god til at være sand! :) TAK fordi i deler jeres viden og ærlige holdninger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Åh hvor er det fantastisk dejligt at høre, at det har virket Janni. Tusind tak for meldingen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vask dine hårbørster