Ciatè Very Colourfoil Manicure

12.08.13
Ciaté Very Colourfoil Manicure

Ciaté Very Colourfoil Manicure

Det er overhovedet ikke en ny ting, men de er stadig rundt omkring i butikkerne og på diverse webshops. Som nævnt i videoen: Sådan bruger du folie til neglene, så er jeg helt tosset med folie enten på alle neglene eller på en enkelt som accent. Varianterne fra Ciaté er fine og samlet i nogle gode sæt, som hver indeholder en Ciaté Paint Pot, tredive stykker folie i seks forskellige farver, 5 ml. folielim og et neglehjul til at øve sig på (eller til at få overblik over lakkerne, hvis man ikke er samler). Very Colourfoil Manicure er inspireret af gadekunstnere og graffitimalere i London. Den farverige manicure med folier og lak skal ligne denne type kunst.

Carnival Couture
 Ciaté VCF Carnival Couture

Paint Pot’en i dette sæt er Kiss Chase, som er den mest vidunderlige lyse koralnuance. Det er en af mine yndlings lakker fra Ciaté, så alene af den grund er sættet i mine øjne et must-have.
De seks farver folie er:

  • Stomp: Holografisk lyserød med glittereffekt
  • Splash: Koboltblå
  • Shout: Klar grøn
  • Snog: Pink
  • Sing: Holografisk guld
  • Smash: Holografisk sølv med glittereffekt

Kaleidoscopic Klash
Ciaté VCF Kaleidoscopic Klash

De seks forskellige folier i dette sæt, er dem jeg har brugt mest, men ikke sammen med den lækre lys turkis Pepperminty, som er Paint Pot’en i dette sæt. Den gjorde det derimod ud for adskillige lakeringer med de andre pasteller fra Ciaté.
Folierne er:

  • Blaze: Klar rød med grov glittereffekt
  • Babe: Pink med kaleidoskopeffekt
  • Bounce: Guld med let holografisk glittereffekt
  • Beaut: Koboltblå med grov glittereffekt
  • Bloom: Sølv med prikket holografiskeffekt
  • Brill: Sølv med grov holografisk glittereffekt

Wonderland
Ciaté VCF Wonderland

Grå er en af de farver, som jeg vælger til neglene, når de skal være nedtonede, men jeg ikke vil undvære lak. Cream Soda Paint Pot har jeg valgt fra mange gange, fordi jeg synes, at den var for lys. Derfor blev den først del af samlingen sammen med dette sæt og jeg prøvede den først, da jeg skulle tage billedet herover. Cream Soda er præcis den nuance, jeg altid ledte efter.
Folierne i dette sæt er mere afdæmpede og rolige end i de andre sæt:

  • Flash: Oxyderet sølv med holografiskeffekt
  • Fizz: Guld med holografisk glittereffekt
  • Feisty: Lys grøn
  • Fling: Lyserød
  • Flirt: Kobber
  • Frost: Sølv

Ciaté Very Colourfoil Manicure koster 160 kroner i Magasin, Sephora og i udvalgte Matas og tøjbutikker. Asos har Kaleidoscope og Wonderland på tilbud til 91 kroner lige nu. Det er et virkelig fint tilbud.

På Nelly er de lidt dyrere, her koster de nemlig 189 kroner. Magasin har ikke længere folierne online, de har ellers været der.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Lærke Søndergård

Apropos Ciaté, så vil jeg gerne spørge om I har prøvet lakken “Antique Brooch”? Min veninde og jeg købte den begge, da vi var dybt forelskede i dens glimmer og lysreflekterende evner. Og den er gudesmuk!! Vi elsker den!! MEN…..den er umulig at fjerne igen. De små glitter-stykker gror nærmest fast på neglen. Og vi har prøvet mange forskellige ting: diverse neglelakfjernere, også krukken fra Sephora, at sidde med fingerspidserne i blød i neglelakfjerner (ubehageligt!). Den er også forsøgt lagt på både med og uden underlak, og lige lidt hjælper det!!
Lige nu går min veninde rundt med ret så grimme tånegle med gamle “klatter” af lakken, fordi hun simpelthen har opgivet at få den af!
Har I mon et godt råd, fif eller lign.??
De bedste hilsner fra Lærke (som har lært at vende hårnålene rigtigt, takket være jer! Hvilken øjenåbner det var!!) 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Lærke
Yep, jeg har Antique Brooch og jeg elsker den. Glitter er altid en rigtig kælling at få fjernet, men jeg har nu ikke haft særlige problemer med den. Har I prøvet foliemetoden?
Læs her: https://pudderdaaserne.dk/2012/05/06/sadan-fjerner-du-shellac-selv/
hvis du er i tvivl om hvordan :-*
Jeg har også et andet fif, men det har jeg endnu ikke skrevet om…. Det skulle jeg måske lige få gjort, hmmmm!
Kh. Helene

Lærke Søndergård

Tak for tip, Helene. Vi vil prøve foliemetoden 🙂

Chanie

Lækkert! Jeg har netop selv købt ciaté’s caviar manicure idag og skrevet om det på min blog, elsker deres design og specielle looks.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *